En dejlig adventssøndag

adventssøndag

I dag har vejret været lige så mørkt og gråt, som det har været længe. Men vi har forstået at få det allerbedste ud af denne tredje adventssøndag.

Vi har været ved stranden, og her var det faktisk – og hold nu fast! – som om solen næsten brød igennem i halvandet minuts tid. Jeg forsøgte af fange øjeblikket med kameraet:

strand

Kort efter pjaskregnede det igen, men vi var ligeglade, for vi spiste æbleskiver og drak gløgg på Hornbækhus, som er et af mine yndlingssteder i en af mine yndlingsbyer.

adventssøndag

Vi sad i pejsestuen, som bare er noget af det mest charmerende …:

hornbækhus

Nu er vi hjemme. Hønsene har fået aftensmad, kat og hunde sover.

westier

Om lidt vil jeg gå i køkkenet og arrangere nogle overdådige rejemadder. Når vi har indtaget dem, forestiller jeg mig, at vi kan nappe et afsnit af The Crown. Jeg elsker den serie.

Uh, man ville da være et skarn, om man ikke nød sådan en adventssøndag.

10 meninger om “En dejlig adventssøndag”

  1. Sikke et fantastisk foto du har “fanget”..
    Det har regnet hele dagen, hvor jeg var…men med dejligt selskab skinnede solen..
    Smukt sted I har besøgt…skønne malerier..og stemningsfyldt rum..

    1. Ja, man må finde solen i mere overført betydning, når den rigtige sol ikke viser sig 🙂
      Hornbækhus er super charmerende. Jeg bliver vist aldrig træt af at komme der 🙂
      God mandag til dig, Jytte!

  2. Glædelig 3.advent 🙂
    Og sikke en smuk dag I har nydt 😉
    Gode billeder som altid.
    En ny god uge ønskes og de lover sol fra oven 🙂

    1. Nemlig 🙂 – Sig mig, kom I nogensinde til Nordsjælland/Hornbæk i sommers? Jeg kan huske, at vi skrev om Hornbækhus tidligere i år 🙂
      Kh Nana

  3. Kære Nana

    Sikke et skønt lyseblåt foto fra stranden, du viser. Herligt!

    Jeg har også, grådigt, forsøgt at indtage alt det lys, jeg kunne i dag på min tur i by og skov.

    De bedste ved de her ture om vinteren er – også – alt det gode der venter bagefter : Æbleskiver og glögg, fx.

    Jeg kommer til at tænke på Mary Olivers digte, når jeg læser dine beskrivelser af stranden, og det gråblå. Kender du hende?

    Godt Solhverv og god jul til dig og dine, kære Nana. Jeg ønsker dig det nu, for jeg tror ikke, jeg kommer her forbi inden.

    Mange varme hilsener fra Laila

    1. Kære Laila.
      Ja, det gælder om at suge lys til sig! Man skal bare ud i vejret, selv om det er mørkt.
      Jeg er cand.mag. i engelsk, og jeg er ret sikker på, at jeg burde kende Mary Olivers digte, men helt ærligt: Det gør jeg ikke. Men nu vil jeg da gøre en indsats. Tak for tippet!
      Tak – og i lige måde til dig og dine, Laila! Vi skrives ved i det nye år! Tak for alle dine søde og kloge hilsner herinde i året der snart er gået!
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.