Detaljer

Det går godt nok langsomt for os at komme på plads i vores nye hjem. Vi plejer ellers at være hurtige til at flytte ind, men ikke denne gang. Af en eller anden grund generer det mig ikke at det går så langsomt. Jeg glæder mig bare over de ting der alligevel falder på plads. De seneste dage har vi fået styr på nogle detaljer. Og detaljer er vigtige. Synes jeg i hvert fald.

Vi har fået nye vindueskarme og radiatorskjulere i stuerne. Som en ekstra bonus er vindueskarmene blevet dybere, så der er bedre plads til en plante, en lampe, et par lysestager og den slags.

radiatorskjuler

Før var vindueskarmene fake marmor. Næsten som i barokken – som har mange kvaliteter, men bare ikke er vores indretningsstil. Ja, og så kunne man se radiatorerne. Efter nogle år med gulvvarme i hele huset kunne vi ikke rigtigt vænne os til at se på de mange radiatorer, og nu er i hvert fald nogle af dem gemt væk bag Silvans nydelige radiatorskjulere.

radiator

Før så dørgrebene på yderdørene sådan ud (og den ene lås virkede ikke rigtigt):

detaljer

Nu har vi fået nye – og mere enkle – dørgreb.

dørgreb

Det er detaljer, men detaljer der gør glad.

GemGem

GemGem

12 meninger om “Detaljer”

  1. Fedt at du sådan går op i detaljerne, for det bliver rigtig flot. Fine radiatorskjulere – forstår godt det er et must. Ønsker mig aldrig mere radiatorer, efter vi har fået gulvvarme i hele underetagen – det er bare pænere og meget, meget rarere. Men når de nu er der, så er det flot med radiatorskjulere!

    1. Ja, man vænner sig hurtigt til gulvvarmen – og de radiatorfri vægge. Jeg kan godt forstå du er glad for jeres! Der er desværre ikke plads til gulvvarme i vores budget, og så er radiatorskjulerne altså en god løsning 🙂
      God tirsdag til dig, Aase!

  2. Kære Nana
    Du har sådan en god smag og er så god til detaljer 🙂 Og detaljerne gør hele forskellen for helheden. Det bliver virkelig smukt er jeg sikker på, og jeg glæder mig til at følge processen.
    Kh Lisbeth

    1. Tusind tak, kære Lisbeth! Jeg kan love at processen bliver lang, og at der bliver meget at følge 🙂 Lige nu har jeg egentlig mest lyst til at kaste mig over haven, men vi venter stadig på landzonetilladelse og tilbagemelding fra Fredningsstyrelsen, så vi kan ikke gøre så meget derude. Trøster mig med at det alligevel ikke er godt plantevejr …
      God tirsdag til dig!
      Kh Nana

  3. Det bliver så fint, Nana. Jeg er også vild med radiatorskjulerne. Jeg har bare hørt, at man bruger mere varme, når de er der? Det kunne ellers pynte gevaldigt i vores stue også.
    Kh, Karen

    1. Vi havde også radiatorskjulere da vi boede i et funkishus for mange år siden. Varmeforbruget var højt, men det blev ikke mærkbart højere med radiatorskjulerne (måske bare fordi vi ikke var tilstrækkeligt opmærksomme …). Jeg har godt hørt at de “tager” noget af varmen, men mon ikke varmen kan finde ud imellem rillerne? Under alle omstændigheder er de pæne. Pludselig har man et møbel i stedet for en radiator 🙂
      Kh Nana

    1. Ja, jeg har også behov for at være omgivet af pæne ting, og så er det nemlig rart når man pludselig kan mærke at nu er det som det skal være 🙂
      God onsdag til dig, Charlotte!

  4. Detaljer er vigtige, og det er så forskelligt hvad man synes er vigtigt. Jeg er også vild med radiatorskjulere, og har nogle i flettet træ. I får det så fint og nogen gange må ting godt tage tid 😉 så er man sikker på det bliver som man ønsker.
    Rigtig dejlig aften til jer.

    Knus, Lone

    1. Flettede radiatorskjulere er også pæne!
      Ja, det er ikke så tosset at man får tid til at tænke sig om inden man kaster sig ud i en masse ombygninger. Og det er ret hyggeligt at gå og drømme om alt det man kunne tænke sig (ærgerligt at man ikke er sådan rigtigt rig ;-))
      God onsdag til dig, Lone!
      Knus

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.