Det sidste billede af Sofus

Her til morgen fandt vi Sofus død på vejen, ramt af en bil. Det er så sørgeligt. Jeg skal ikke have flere katte før jeg en dag bor for enden af en grusvej. Den eneste trøst er at han tydeligvis er død på stedet og ikke har nået at mærke noget. Vi har begravet ham for enden af haven ud mod marken.

I går tog jeg et billede af ham uden at ane at det skulle blive det sidste. Han og Asta havde leget med georginerne i zinkbaljen og prøvede at se uskyldige ud da jeg kom. Asta snusede til din døde ven i formiddags, og hun har været stille og ked af det hele dagen.

sofus

Det er ikke engang 5 måneder siden vi mistede vores kat, Pelle. Han døde af sygdom, kun 6 år gammel. Og nu, i dag, har vi mistet Sofus. Jeg ved godt det er katte, og jeg forsøger ikke at være sentimental, men, for pokker, vi er bare så kede af det. Og det skal man vel også have lov til at være engang imellem. Rigtig godt gammeldags ked af det.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Måske vil du også læse:

42 meninger om “Det sidste billede af Sofus”

  1. Åh nej da, hvor er det trist. Sofus, mikromissen, var det sødeste lillebitte kattekræ. Jeg græder også… Det er så urimeligt, når dyrene dør for tidligt. Selvfølgelig sørger Asta også. Puma sørger også over Christie og viser det ved at ligge på alle Christies yndlingspladser., Og da vi kom hjem fra ferie, gik han og kaldte på hunden.

    Det er rigtig, rigtig trist.

    Knus til jer begge og kærlig hilsen, Karen

    1. Ja, det er så trist. Tusind tak for dine ord, Karen! Og tak for knus – for man trænger til knus når man er ked af det.
      Knus tilbage til dig – og Puma

  2. Selvfølgelig bliver man ked af det. Dyrene bliver en del af ens hverdag. Vores sidste kat blev kørt over for tre mnd siden. Heller ikke flere katte her. Folk kører for stærkt herude. Og vi bliver for kede af det.

    1. Tak for din søde kommentar, Morten! Ja, man bliver for ked af det. Jeg forstår jeres beslutning! Vi har stadig en kat som, for tiden i hvert fald, søger væk fra vejen og ud over marken. Jeg håber vi kan have hende mange år endnu!

    1. Tak, Ingrid! Ja, vi har heldigvis stadig den lille Asta og vores andre dyr. Og vi trøster os med at Sofus er død på stedet, så han ikke har lidt. Men trist er det.
      Kh Nana

  3. Ej Nana, det er jeg bare så ked af at læse. Du må være lige så sentimental som du har lyst til (jeg bliver også helt ked af det). De dyr kommer så langt ind under huden på os.
    Kram til jer alle. Knus Mette

  4. Det gør mig virkelig ondt for jer. Jeg har selv hund og kat, så forstår hvor svært det er. Katten var hjemløs, da hun kom en fredag for snart syv år siden, mandagen efter kom hun med to killinger og sådan fulgte det til hun i alt havde bragt seks killinger hertil! Kattemor blev steriliseret og hun er bare så god. Hun bor i mit atelier og hver aften kl ca 22.00 kommer hun op til døren, så bærer jeg hende over, så hun kan være inde om natten, så jeg ved, der ikke sker hende noget. Den omvendte verden måske, men så har jeg ro i sindet. Hvis hun ikke er hjemme, til natten, kommer hun til vinduet ved soveværelset hen på natten og miaver helt vildt og hjerteskærende. Så må jeg stå op og lukke hende ind. Ja, de kære dyr. Sender dig min kærligste hilsener og tanker – Britta

    1. Åh, en fin historie med jeres kattemor 🙂
      Jeg forsøger også at holde mine katte inde om natten, men det lykkes altså ikke altid. Det er farligt at være kat.
      Tak! Og kærlig hilsen fra Nana

  5. Jeg kommer lige hjem fra en veninde, der kørte en kat ned for tre uger siden, hun græd mere end ejerne. Hun har selv mistet to katte ved påkørsler. Ja det er trist, så må man sørge.
    Kh Lisbeth

  6. Åh nej hvor er det trist.
    Selvfølgelig er I kede af det. Katte er ikke bare katte, men familiemedlemmer. Jeg sørger dybt, når jeg mistet en af mine…hver gang.
    Knus og mange tanker.

    1. Ja, dyr har personlighed, og en kat er ikke bare en kat. Det er nemlig rigtigt, Esther.
      Tak for din søde kommentar – og for knus!
      Knus tilbage til dig

    1. Tak, Maria! Ja, Sofus var glad for at være her – og han er død på stedet, så han har ikke lidt. Men han skulle have været her meget længere …
      Tak for kram! Det varmer virkelig!
      Kram tilbage til dig

  7. Jamen selvfølgelig bliver man ulykkelig; jeg var ganske utrøstelig, da jeg mistede min kat – og hun var endda en ældre dame… Det var så trist med din lille Sofus; det gør mig ondt for dig 🙁

  8. Så leit å lese at pusekatten din ble påkjørt og døde. Alltid trist å miste et kjæledyr! Vi bor i enden av en 850 meter lang grusvei, så vi har aldri opplevd dette, men vi har mistet spesielt kattunger som har blitt tatt av rev. Du og Asta får trøste hverandre.
    Turid

    1. Jeg drømmer om sådan en grusvej som du beskriver! Men, ja, der er jo mange farer når man er kat, og man kan aldrig gardere sig helt. Men at bo langt fra vejen, det må under alle omstændigheder være dejligt 🙂

  9. Selvfølgelig er du ked af det Man knytter sig jo til sine dyr. Og man skal ha lov til at være ked Det gør mig ondt for jer Nana og for Asta. Dyr sørger jo også på deres egen måde.
    Mange knus Vibeke

  10. Det gør mig ondt at høre, føler med dig.
    Jeg har selv boet tæt ved vej og mistet en kat, nu bor jeg langt ned af en markvej, så alle dyr kan være mere trygge her.
    Godt I fik begravet Sofus, så har I et mindested.
    Trist er det.

    1. At bo langt nede ad en markvej. Det drømmer jeg om! Vores vej er ellers ikke ret befærdet, men i disse uger kører en masse tunge markmaskiner forbi, og jeg tænker at det måske er sådan en der har ramt Sofus.
      Tak for din kommentar, Tina!

  11. Åh, lille søde Sofus! Ham skulle vi ellers alle ha haft fornøjelse af længe endnu!
    Men godt, han boede hos jer istedet for at ende sit liv på en endnu mere sølle måde. Og godt, at det tilsyneladende er gået hurtigt og smertefrit. Når det nu skulle gå sådan……

  12. Åhh nej det gør mig ondt at høre. Jeg har selv katte, og ved hvor ondt det gør, når man mister dem. De er jo en stor del af familien. sender mange varme tanker til dig.

  13. Hei Nana!
    Det er utrolig trist. Man blir vanvittig glad i dem. Jeg blir sentimental. Det er ikke “bare” en katt.
    Klem Anne

  14. Åh nej, hvor er det trist. Kan sørme da godt forstå, at I er superkede af det!Jeg planlægger selv at flytte på landet til næste år og det er min største frygt, at en af mine katte bliver kørt ned (de er indekatte nu) – men så forsøger jeg at tænke på, hvor dejligt et liv en udekat har og hvor meget den får lov til at bruge sig selv på den rigtige “kattemåde” – selvom man gerne vil beskytte dem og sørge for, at der aldrig sker dem noget.
    Er netop stødt på din blog ifb. med min research til vores flytning fra by til land, så nu har du fået dig en ny fast læser.
    God dag 🙂

    /Charlotte

    1. Hej Charlotte. Tak for din kommentar og velkommen til min blog!
      Der er så skønt herude på landet, og min mand og jeg er i hvert fald helt enige om at vi har vundet mere end vi har tabt ved at flytte herud.
      De fleste af vores katte har været udekatte, og vi har en gang før mistet en kat i trafikken. Det er lige sørgeligt hver gang. Men, som du også siger, så nyder de det frie liv. Jeg drømmer af og til om at flytte længere ud på landet, eller i hvert fald om at bo for enden af en lille grusvej …
      Jeg ønsker dig held og lykke med dine fra-by-til-land planer, og jeg håber at jeg hører fra dig igen 🙂
      Tak, og i lige måde til dig!
      Mange hilsner fra Nana

Tak for din kommentar