Det perfekte hundefoder.

Sponsoreret indlæg.

Vi har fundet det perfekte hundefoder. Det har taget lang tid, og jeg har lyst til at fortælle lidt om vores rejse gennem hundefoderland. Måske sidder der en læser eller to som kan have glæde af de erfaringer vi har gjort.

hundefoder
Venter på mad …

Bella er – som mange andre westier, desværre – allergisk. Da hun var et år gammel, var vi bange for at det måtte ende med en aflivning. Hun kløede sig i ét væk. Vi kunne ikke gå en tur med hende fordi hun hele tiden stoppede for at klø sig. Hendes pels faldt af, og huden blødte. Det var så synd.

hundefoder til allergiker

En dag kom min søn hjem fra skole og fortalte at han på vejen havde passeret en ny butik der solgte barf, råt kød til hundefodring. Vi gik straks i gang med at barfe, og Bellas symptomer stoppede. Det var så dejligt, og vi barfede i mange år. Indtil vi opdagede et foder der er endnu bedre: Essentials.

essential foods

Da vi for et år siden flyttede til Sydsjælland, mødte vi Herman som har en hundepension i vores lokalområde. Han forærede os en pose Essential Foods, Estate Living, og forsikrede os om at det kunne Bella godt tåle. Vi havde i tidens løb prøvet omkring 20 forskellige slags foder med samme resultat: Bella kløede sig og kløede sig og kløede sig, så jeg troede faktisk ikke på Herman. Men han havde ret. Bella kløede sig ikke. Nu har hun ædt Essentials i et år, og hun er helt symptomfri.

essential hundefoder

Essentials er tørfoder, og det er altså bare så meget nemmere og lækrere at fodre med end barfen. Sådan en gang rå komave stinker, og vi måtte fodre udendørs. Det er besværligt at opbevare; vi havde faktisk en hel fryser bare til barf. Desuden kunne Olga ikke tåle det rå kød, så vi måtte opgive at give hundene den samme slags mad. Nu spiser alle tre hunde samme slags tørfoder. Det er nemt, det er lækkert og frem for alt: De trives alle tre storartet.

westie.allergi
Asta som hvalp.

Hvis du er faret vild i hundefoderjunglen, vil jeg anbefale at du prøver produkterne fra Essential Foods. Og har du en hund med allergi, så giv Estate Living en chance. Det har gjort vores liv meget nemmere. Du kan købe det direkte i deres egen webshop, men det fås også mange andre steder, bl.a. i Maxi Zoo.

Hundefoder collie
Olga som hvalp.

Da jeg skulle fotografere hundemaden, lukkede jeg hundene ud så de ikke skulle misforstå situationen og æde maden. Jeg havde ikke tænkt på at Pelle også skulle have været ude. Han benyttede chancen for endelig at få lov til at smage hundemaden …:

hundemad

Essentials laver i øvrigt også kattemad. Det vil jeg fortælle om en anden gang.

hundefoder essentials

16 meninger om “Det perfekte hundefoder.”

  1. Hej Nana
    Tak for dette indlæg, man kan nemt køre sur i hundemaden. Vi har også haft en Westie med eksem, vi fik den aflivet til sidst, men den blev da 10 år, det var så synd for den. De to små sorte har ingen problemer med allergi, til gengæld er Schippo for tynd og Bellis for tyk, det er ikke nemt, for Schippo er meget kræsen og Bellis meget sulten, måske er produktet godt til dem også.
    Kh Lisbeth

    1. Ih, jeg håber virkelig at I også kan få glæde af den gode mad! Olga er også meget kræsen, og vi har haft endeløse problemer med at få hende til at æde, men Estate Living æder hun med stor fornøjelse, og hendes mave fungerer perfekt. Jeg blev virkelig så glad da vi endelig fandt et foder der bare fungerer!
      Kh Nana

  2. Tusind tak for nyttig info. Vi har kat, der er sund og rask, men jeg kender flere hunde, der ikke er det! Jeg iler videre med den gode viden. Så smukke billeder af dine søde dyr 🙂

    1. Jeg håber de skrantende hunde kan blive sunde og raske når de prøver vores yndlingshundemad 🙂 Tak fordi du giver informationen videre, Rita!

  3. Go morgen Nana:-)
    Godt det lykkedes at finde et foder til Bella, og rart at kunne fodre med det samme, til de 3. Jeg bruger også Maxi zoo, de har sådan en fin service(lidt kræsen hund) og vi er ovenikøbet forkælet med to butikker i Randers.
    I mit hoved er det logisk at barf ville være godt for hunden, men efter ihærdige forsøg måtte vi opgive, for det hittede ikke hos vores småt spisende hund-eller han spiser kun når han er sulten, så det er lidt hen over dagen.
    Dejlige billeder af dine dyr, de hitter altid her:-))))
    Hilsner og god dag fra Anette

    1. God morgen, Anette!
      Barf duede heller ikke til Olga. Hun stod altid og så på det som om hun fik kvalme, og hun havde kronisk diarré da vi barfede hende. Men de hunde vi har er jo heller ikke ulve, det er nogle generationer siden …
      Tak! Ja, de er jo søde at se på, de dyr 🙂
      God dag til dig!

  4. Kære Nana. Tak for anbefalingen. Det skal prøves. Vores 10 år gamle Cairn Terrier fik i efteråret problemer med pelsen og klør sig hele tiden! Vi er på tredje fodervariant. Hvis der kan spares 17 andre poser foder, så tror jeg, at vi alle vinder i den situation – ikke mindst den stakkels hund.

    1. Kære Lisbeth.
      Hyggeligt at høre fra dig! Ja, jeg vil i hvert fald anbefale at I prøver Estate Living. Det er så godt for vores Bella der slet ikke klør sig længere 🙂 Held og lykke med det!
      Kh Nana

  5. Hvor er det underligt Nana. For da vi havde Svend-Erik,
    vores westi. Led han af samme hudsygdom bla.
    Han var bygge sjusk hele vejen igennem. Var på daglig medicin fra han var 5 måneder.
    Den dejligste hund ever. Men blev kun knap 3 år.
    Men han fik også råt mad og det var lidt besværligt.
    Hvor er det da fantastisk det er kommet som tørkost. Meget meget nemmere.
    I dag har vi Carl-Johan en Shih tzu. Vi turde ikke en westi igen. Men da jeg selv har allergi skulle hunden jo være allergi venlig.
    Han er sund og rask. Har aldrig fejlet noget. Er nu snart 3 år.
    Syntes det er så godt du oplyser om det nye mad. Det vil bestemt gøre livet nemmere for masser af hunde ejere.

    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    1. Der er altså desværre noget indavl blandt westier. De er bare sådan nogle søde, charmerende hunde og stærke personligheder, men det er jo ikke sjovt når de har en masse skavanker – hverken for hund eller ejer. Godt I har fået en rask hund denne gang!
      Hav en dejlig dag, Charlotte, og tak for din søde kommentar!

  6. Godt I har fundet en løsning.

    Som det kattemenneske jeg er, lagde jeg naturligvis mest mærke til katten, der æder hundefoderet. Så typisk katte. Hihi.

    1. Ja, endelig kunne han komme til for hunde 🙂
      Jeg får i øvrigt noget af Essentials’ kattefoder én af dagene; det er jeg spændt på at prøve.

Tak for din kommentar