Det hjælper at komme ud

at komme ud

Når man er træt, hjælper det næsten altid at komme ud. Det hjælper i det hele taget på meget at komme ud hvis du spørger mig. Træthed, tristhed, kedsomhed, fortravlethed. Det hele bliver lidt bedre når man kommer ud i den friske luft og går en tur eller foretager sig ting i haven.

I dag har jeg været træt. Jeg sad i sofaen og faldt sammen. Men så tog jeg mig selv i nakken og gik ud. Jeg lugede gårdspladsen, og jeg kørte efter krysantemum som jeg satte i kurve, baljer og krukker derude.

murerbalje

Pelargonierne, som har blomstret hele sommeren, var så trætte at jeg smed dem på komposten.

trillebør

Nu er gårdspladsen fuld af hvide krysantemum i knop. Når man går forbi dem, dufter de af tidligt efterår.

det hjælper at komme ud

Jeg sidder igen i sofaen, og jeg er træt, men på en mere behagelig måde. Snart vil jeg gå i seng og forhåbentlig sove lidt længere end de tre timer det blev til natten til i dag. Godnat til dig der læser med her til aften!

18 meninger om “Det hjælper at komme ud”

  1. Ind imellem kan det være svært, at tage sig sammen til at gå ud, men den træthed man føler bagefter er så meget bedre end før.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

  2. Den slags træthed kender vi vist alle. Håber det går lidt bedre nu. Pst, pelargonier kan sagtens overvintre. Mine har også set trætte ud i blomsten, men de skal være klippes af så sætter de nye. Jeg har en Dronning Ingrid pelargonie der er 7 år gammel. Mvh Carina Jørgensen

    1. Jeg ved godt at man kan overvintre pelargonier, og nu føler jeg mig meget brug-og-smid-væk agtig, men jeg orkede det ikke rigtigt. Jeg tror ikke at vi har et køligt, frostfrit sted som vist er det ideelle til overvintring. Jeg har før haft pelargonier indendørs henover vinteren, og jeg synes de bliver så ranglede … Men jeg kan høre at du er god til pelargonieovervintring 🙂

      1. Jeg tager dem faktisk bare ind i stuen, som regel her i løbet af september. Ja, det bliver meget ranglede i løbet af vinteren, men jeg synes det er så livsbekræftende med alle de grønne planter især om vinteren når jeg længes efter forår og sommer. Når det så bliver forår klipper jeg dem helt i bund. Toppen af afklippet bruger jeg til nye pelargonier. Lige nu har jeg 14 “babyer” fra i foråret 🙂 Lavede 15 stk. og de 14 lavede rødder 😀

        1. Jamen, Carina, du er jo nærmest pelargonieavler 🙂 Jeg skal blive bedre til at lave egne planter og overvintre planter og den slags, for ellers bliver det alt for dyrt for os at fylde vores kæmpe have. Jeg forsøger mig faktisk med lavendler for tiden, og de ser ud til at blive fine 🙂
          Dejlig solskinsdag til dig!

  3. God morgen eller formiddag Nana:-))
    Håber du er frisk og veludhvilet efter en god nats søvn.
    Jeg er, heller, ikke særlig god til den slags dage du beskriver, men de er der.
    At komme ud er den bedste kur.
    God ny og smuk dag
    Knus fra Anette

    1. Komme-ud-kuren kan bruges til det meste 🙂
      I dag skinner solen igen. – Forhåbentlig også på dig, Anette! Jeg ønsker dig en dejlig dag!
      Knus fra Nana

  4. Å komme seg ut i frisk luft er alltid en vinner, både i pent og litt mindre pent vær. I dag er det skikkelig gråvær her hos meg, men våren, sommeren og starten på høsten har vært så fin at jeg ikke kan klage. Jeg føler jeg har levd livet mitt (når jeg ikke har vært på jobb) utendørs i lang tid, og det har vært så deilig.

    Håper du har en fin dag i dag.

    Klem fra Ingrid

    1. Det er nemlig rigtigt, Ingrid. Det er også godt at komme ud i regn og rusk. Jeg tænker af og til at det næsten er vigtigere at komme ud når det er gråvejr. Så kan man suge lyset til sig 🙂
      God torsdag til dig!
      Knus fra Nana

  5. Hej Nana.
    Kender godt til det der med at skulle tage sig sammen til at komme ud og lave noget i haven. Men det er dejligt, når der igen er noget kønt at kigge på. Det betyder meget, ihvertfald for mig. Det gælder både ude og inde. Det kan jeg se, at det også gør for dig bla på billedet af dit tebord i haven forleden dag.
    God dag til dig.
    Kh Lis

    1. Hej Lis.
      Ja, jeg har det også sådan at det er vigtigt at omgivelserne er pæne, og så har jeg også vældig godt af at røre mig og mærke den friske luft. Så jeg er en heldig kartoffel at jeg har flere tønder land at røre mig på 🙂
      God solskinsdag til dig!
      Kh Nana

  6. Chrysanthemum er så smuk en plante her i sensommeren / efteråret.
    Og hvor ser det fint ud efter du har tilplantet dine krukker 🙂
    Jeg er endnu ikke nået til at får skiftet ‘sommertøjet’ ud med ‘efterårsfrakken’ i mine krukker. Men det kan vel nåes endnu 🙂

    Rigtig god weekend

    1. Ork, ja, man kan altid nå at udskifte krukkefyldet 🙂 Jeg var vist lidt tidligt på den, men mine pelargonier havde næsten ingen blade og så meget trætte ud. God fornøjelse når du når til at finde efterårsfrakken frem til krukkerne!
      Tak – og lige måde!

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.