Det gælder om at finde mad

Når man er en westie, går meget af ens tid med at finde mad. Også selv om madskålen bliver fyldt hver dag. Man skal finde mere mad. Og det er ikke så svært, for når man er en westie, kan stort set alt ædes. Tomater er no-go. Og så er der vist ikke ret meget andet der ikke kan fortæres.

mad

Jeg tænker af og til at vores westier formentlig kunne overleve ret længe i naturen hvis de blev sat derud. De er fantastisk effektive mad-findere. Sjældent til deres eget bedste, for de æder sig konstant en mavepine til.

bella

westie plukker pærer

På billederne demonstrerer Bella at hun kan plukke pærer selv om de hænger ret højt oppe i træet.

westie

Og sådan går dagen når man er en westhighland white terrier. Imens søger en collie en stille plads i skyggen.

Sådan er vi så forskellige …

GemGem

14 meninger om “Det gælder om at finde mad”

  1. Kære Nana
    Hvor er hun sød, Bella. Jeg havde engang en terrier (Sealyhamterrier), der spiste stikkelsbær. Meget forsigtigt og elegant for at undgå tornene. Collier er vist lidt mere aristokratiske end terriere.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, Bella er sådan en sød hund. Bloggen kommer tit til at handle om Asta fordi der sker så meget omkring hende (!), men Bella er bare den sødeste, nemmeste hund.
      Det lyder som om en sealyhamterrier er mere aristokratisk end en westie. De er aldrig forsigtige når det gælder mad 😉
      Kh Nana

  2. Åhhh søde lille Bella, men ikke så lille at hun ikke kan nå pærerne hahaha 😉
    Sådan en collie er altså godtnok smuk. Dejlige hunde, og dejligt med forskellighed.
    God weekend

    Knus, Lone

    1. Ja, det er ikke så tosset med lidt forskellighed 🙂 Det er faktisk ret sjovt at se hvor forskellige sådan nogle hunde er. Både som individer og som racer.
      Tak og det samme til jer!
      Knus

  3. Hahaha – min søns lille gadehund er netop flyttet ind hos os, og bare på den første uge har hans ureglementerede kost omfattet en af mine pandekager (snuppet da jeg vendte ryggen til), adskillige skiver melon, et par gulerødder, utallige umodne æbler fra haven, og en svaleunge…

    1. Han har jo også været vant til selv at skulle skaffe maden 🙂 Godt han ikke er afhængig af det længere! Åh, jeg frygter svaleungetiden. De er så små og yndige, og der er altid nogle der bliver taget af hunde og katte.

  4. Det er nogle skønne hunde, du har. Og det er også ret charmerende, at de har hver deres personlighed. Mine forældre har hyrdehunde, langhårede, som mest af alt ligger og puster i skyggen. Men det skal dog ikke forhindre dem i at spille op til hinanden ved for eksempel at ligge og lade som om, de er dybt optaget af et nynedfaldent æble – men i virkeligheden mest af alt er optaget af at drille den anden. Det er nu ret sjovt med dyr og personlighed. 🙂

  5. Ha ha ha ha så godt skrevet.
    Jeg husker det som i går da vi havde Svend-Erik.
    Han spiste alt og den bedste støvsuger i verden.
    Engang fik Ida-Katrine en æske hjemmelavet chokolade på et kg.
    Dåsen af metal fik han åbnet og spiste det hele.
    Der var han ved at dø for os.
    Bella får alle minderne frem igen af en skøn hund.

    Knus
    Charlotte

    1. Ej, tænk, et helt kg chokolade! Godt han klarede den. Ja, har man én gang haft en westie, glemmer man ikke deres evner som støvsuger 🙂
      God søndag, Charlotte!
      Knus

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.