Det første turkise æg. Miraklet i hønsegården

For en uge siden skrev jeg om hvor glade vi er for vores høns, og jeg skrev at vi stadig efter et halvt år ventede på at vores araucanahøner skulle begynde at lægge deres turkise æg.

turkise æg
Dagens æggehøst fotograferet på sne.

Og, tænk, i dag skete det: Vi har fået vores første æg med turkis skal. Og ikke alene har vi fået det første araucanaæg, vi var simpelt hen til stede da det blev lagt. Jeg greb det næsten da det kom ud af hønen.

araucana æg
Se! Er det ikke smukt?! Som et påskeæg i marcipan.

Vi var begge i hønsehuset for at rydde lidt op (inden ugens husfremvisninger). Jeg stak hånden ind i en redekasse for at tjekke om der skulle være nogle æg og opdagede at der lå en høne. Jeg så i samme sekund at alle tre Isa Warren’er stod i hønsehuset og indså i dét mirakuløse øjeblik at det var en Araucana der var ved at lægge æg. Hun hoppede ud af redekassen og jeg kunne tage det første turkise æg, helt varmt og fugtigt og helt, helt nylagt.

nylagte æg
Dagens æggehøst fotograferet på halm.

Hvis jeg træder et skridt tilbage, kan jeg godt se at det er lidt mærkeligt at man kan blive så glad for et æg, men det var virkelig på sin egen måde et stort øjeblik.

turkise hønseæg
Close-up af Araucanaæg i selskab med æg fra Isa Warren.

Det er sådan en glæde at være selvforsynende, både når det gælder frugt og grønt, og når der er tale om æg. Hver eneste dag nyder jeg at hente vores egne æg. Og i dag oplevede vi et helt lille mirakel i hønsegården. Jamen, hvor jeg altså elsker at have høns!

Æg fra Isa Warren og Araucana
Æg fra Isa Warren og Araucana.

Siden ægget blev lagt for en lille time siden, er det blevet fotograferet i et utal af opstillinger. Jeg tænker at det må være et af Danmarks mest fotograferede æg.

turkise æg
ÆGGET sammen med andre æg i opsats.

Fik jeg sagt at jeg elsker at have høns …?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

17 meninger om “Det første turkise æg. Miraklet i hønsegården”

      1. Ja, jeg er stadig helt glad for mit blågrønne æg 🙂 Planen er bestemt at tage hønsene med. Vi har endnu ikke fundet det næste sted (og jo heller ikke solgt gården her), så jeg ved ikke om det bliver et sted med hønsegård. Men hvis den mangler, må vi se at bygge en i en fart. Vi skal stadig have høns og køkkenhave og landluft 🙂
        Knus

  1. Jubiiii :-). Så kom det endeligt det turkise æg. Hvor er det bare fint og jeg kan godt forstå begejstringen. Og ja, det ligner præcist et marcipanæg :-). Skal det bruges i aftensmaden?. Det er nogle super flotte billeder, det er du altså god til. God aften til dig. Kh Mette

    1. Jubiiiii! I er så søde allesammen og siger at I godt kan forstå min begejstring. Jeg følte mig lidt fjollet da jeg gik rundt og var høj af æggeglæde hele formiddagen!
      Niks, søde Mette, ægget skal ikke bruges endnu. Vi skal gå og se på det 🙂
      Tak for billedrosen! Jeg synes ikke selv jeg er så god til det med billederne, men det hjælper jo på det meste hvis man øver sig 🙂

  2. Jeg forstår til fulde din begejstring 🙂 Hvor er vores mænd altså heldige at der ikke skal mere end et æg til at gøre os lykkelige (tænk om vi kun blev glade når vi fik diamanter, rejser, store biler og andet ligegyldigt materiel)
    Jeg kigger med spænding hver dag om ikke der skulle komme et turkis æg imellem vores, for sidste sommer udrugede jeg en enkelt hønekylling, som skulle lægge turkise/grønne æg. Mon ikke snart hun begynder æglægningen.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Hi-hi, sådan har jeg ikke tænkt på det før, men jeg er faktisk overhovedet ikke interesseret i hverken diamanter, store biler eller rejser. Jeg vil hellere have en høne 🙂
      Nu venter jeg spændt på at se jeres grønne æg!
      Kærlig hilsen Nana

Tak for din kommentar