Den store drikkeskål med blomster

På terrassen har jeg stillet en gammel murerbalje i zink. Jeg har fyldt den med vand og lægger jævnligt nye blomsterhoveder i vandet.

zinkbalje

Den er egentlig tænkt som pynt, men alle dyrene mener bestemt at det må være en stor drikkeskål til dem, så det er den blevet.

drikkeskål til hund

drikkeskål til kat

Billedet herunder af Asta der drikker ser lidt dramatisk ud. Det ser ud som om hun bløder. Det gør hun ikke, men hun har i dag hjulpet mig med at male. Og du kan nok se at vi maler rødt. Det er en ret vild farve for en som mig der ellers sværger til dæmpede, nordiske naturfarver. Og upraktisk når man har en en lille hvid hund der altid er helt tæt på.

hundeskål

Jeg vender snart tilbage og viser hvad det er vi har malet, Asta og jeg (udover os selv, altså).

murerbalje

Måske vil du også læse:

9 meninger om “Den store drikkeskål med blomster”

    1. Ja, hunde har sådan en dejligt optimistisk tilgang til verden. De mener at den er grundlæggende god og til for deres skyld 🙂
      Kh Nana

  1. Ja sådan er det også her hjemme 😀
    Men det ser nu stadig fint ud med blomsterne
    Fortsat god arbejdslyst med maleriet 😉 Spændende at se hvad du har gang i.
    Knus Vibeke

    1. Tak! Jeg håber at Asta og jeg bliver færdige med første etape af vores malearbejde i dag 🙂
      God dag til dig, søde Vibeke!
      Knus

  2. Godmorgen Nana. Skøn ‘vandskål’ hundene har på terrassen :-). Her drikker Walther også af alt hvad der er vand i og i hundehøjde :-). God dag til dig. Kh Mette

  3. Jeg har altid haft et duepar boende, og duerne har aldrig villet finde sig i, at jeg lagde en smuk blomst i ‘deres’ fuglebad. De vippede den ud som det første, inden de begyndte at drikke. Sådan noget pjat havde jeg bare at lade være med – så det gjorde jeg …

Tak for din kommentar