Dejlige dage

Påsken har været fuld af solskin og dejlige dage, og jeg har fået sorteret lidt i tankerne.

Forleden gav min datter kaffe og hindbærsnitter hos Årstiderne i Humlebæk. Et meget charmerende sted hvis man er til økologi, uindpakkede råvarer, fair trade kaffe og den slags. Vi havde hundene med, og udflugten gjaldt for deres gåtur den dag. Jeg behøver vist ikke at fortælle at det er Asta der optræder på billedet herunder …

årstiderne

Vi har holdt familiefrokost. Jeg nåede lige at tage et billede mens jeg dækkede bord om formiddagen. Resten af dagen gik med at lave mad og siden nyde det gode selskab. Det var fantastisk at sidde i forårssolen på gårdspladsen med hele familien samlet.

gårdsplads

Kirsebærtræerne er begyndt at blomstre, og pæretræet, der gror opad en sydvendt gavl, står allerede i fuldt flor. Hvert år når frugttræerne blomstrer, er det et mirakel.

kirsebærknopper
pæreblomster

Mine små plantespirer ser ud til at trives. Herunder er det zinnia på vej. Jeg vender snart tilbage med et indlæg om blomsterdyrkningen.

dejlige dage

I dag har vi været en tur i Helsingør. Helsingør er en pæn by, og vi havde nogle hyggelige timer derinde.

helsingør

I morgen er den sidste påskedag, men jeg tænker at jeg lige kan nå at ønske dig der læser med en glædelig påske!

6 meninger om “Dejlige dage”

  1. Ligner grangiveligt nogen gode, hyggelige påskedage! Sikke et fint bord i gården – lyder skønt! Glæder mig til at høre mere om spirer og blomster!

  2. Det ser ud til at have været en dejlig påske, Nana. På trods af økologiske, uindpakkede råvarer 😀 Jeg har faktisk aldrig været i Helsingør andet end på Kronborg og se Hamlet – og så med færgen til Sverige. Der ser rigtig hyggeligt ud – nærmest ferieby-agtigt.
    Kh, Karen

    1. Hi-hi, ja, jeg tænkte på dig da jeg skrev “hvis man er til den slags” 🙂 Helsingør er faktisk en meget hyggelig by. Der er en masse gamle, smukke, velholdte huse. Jeg har aldrig set Hamlet på Kronborg. Det må være en stor oplevelse.
      God dag til dig, søde Karen!
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.