Chokoladebrune æg. Om ikke at opgive håbet

chokoladebrune æg

Det er længe siden jeg har skrevet om vores høns her på bloggen, men de er her endnu. Og de lægger æg.

I lang tid gik de tre høner bare og hyggede sig og nød deres ungdom, men i januar begyndte de alle at lægge æg. Først de to Araucanaer der lagde yndige, turkisfarvede æg præcis som vi kendte dem fra Vadekærgård.

maranæg

Lidt senere lagde Maren sit første æg. Maren er en Maranhøne, og en Maranhøne lægger chokoladebrune æg. Men ak, Marens æg var helt lysebrunt og ikke spor chokoladeagtigt i teinten. Det havde godt nok nogle bittesmå prikker i den rigtige mørkebrune farve, men det æg var en skuffelse. Jeg skammer mig over at sige det, for Maren er en sød høne, og under skallen er alle æg ens. Men altså, når man nu har set frem til et æg der skiller sig ud fra dem man købe i supermarkedet, så bliver man da lidt skuffet over noget der ligner en metervare …

hønseæg

Den første uge håbede jeg hver dag at dagens æg ville være af den rette chokoladebrune støbning – eller bare lidt mørkere i det. Men æggene forblev lysebrune med mikroskopiske mørkebrune pletter.

Vi opgav håbet om mørkebrune æg fra Maren og affandt os med tingenes tilstand. Men så – i forgårs – var Marens æg lidt mørkere i det. Og tænk engang. I dag var det helt ligeså chokoladebrunt som et Maranæg skal være. Efter en måneds æglægning, har Marens æg fået den forventede farve.

chokoladebrune æg

På billedet herunder ser du et af Marens tidlige æg ved siden af det seneste, chokoladebrune:

maranæg

Og af den historie kan man måske lære at man ikke skal opgive håbet. Man kan i hvert fald lære at en høne ikke nødvendigvis lægger æg i samme farve hver dag.

12 meninger om “Chokoladebrune æg. Om ikke at opgive håbet”

  1. Grattis till fina chokladbruna ägg. Så roligt att de fick rätt färg tillslut. Men jag tycker att dom ljusa var fina också:). Men det kanske tar sin tid innan hönan får till det och kan värpa rätt färg.
    Kram och ha en skön helg

    1. Tak 🙂 Det er rigtigt, Maria, de lyse æg var også fine, men det er altså sjovt med dem der ligner chokoladeæg 🙂 Og så er jeg helt vild med jer udtryk “värpa”. Vi ikke ikke et tilsvarende verbum. I Danmark lægger hønsene bare æg …
      Tak – og i lige måde til jer!
      Knus

    1. Ja, jeg har også tænkt at Marens æg ser ud som dem man koger med løgskaller til påske – netop for at få den fine farve. Og så har jeg også de turkis “marcipan”æg. Jeg er påskeklar 🙂
      God søndag til dig, Jonna!

  2. Rigtig god søndag til du og hønsene 🙂
    Smuk farve på dine æg.
    Jeg har for nogle måneder siden fået et nyt hønsehold, 35 stk. skrigende “damer” 🙂
    Det skulle være en ret hånd proces at få de æg lagt og stress, nystart osv. gør åbenbart indtryk på høns og den proces det er at få de gode æg til verden!
    Held og lykke videre frem og glæder mig til at se både dine høns og æg med tiden også 🙂

    1. Hold da op! 35 høns, det er mange. Jeg går og ønsker mig et lidt større hønsehus så jeg kan have 6-8 stykker, men du er et helt andet sted 🙂 Sælger du æggene? – Altså når de kommer godt i gang med æglægningen 🙂

  3. Så er det altid spændende at gå på æggejagt i hønsehuset. Så mang forskellige farver æg er jo en bonus. Især hvis de skal bruges til påkens dekortioner 🙂

    Knus fra Susanne Josephine

    1. Ja, jeg ved godt det er lidt fjollet, for æggene smager jo fuldstændig ens, men jeg har så meget fornøjelse af de forskellige ægfarver 🙂 Jeg ønsker mig et større hønsehus, så vi kan udvide hønsebestanden og få æg i endnu flere farver …
      God solskinsdag til dig!
      Knus fra Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.