“Cottagehave”. En bog jeg vil bære i mig

Der er gode bøger, og så er der bøger der er gode på en måde der rammer én så man bærer dem i sig længe, længe efter man har lagt dem fra sig. Måske altid. Der er mange gode bøger, men der er ikke så mange man for alvor tager med sig.

Jeg har lige læst en bog som har lejret sig i mig. Det er Jytte Aggerholm Justesens Cottagehave – Tante Grøns haveunivers som for nylig udkom på Gyldendals forlag. For dem der ikke ved det, skal jeg afsløre at Jytte Aggerholm Justesen og Tante Grøn er én og samme person.

cottagehave tante grøns haveunivers

Bogen er fuld af oplysninger, både om cottagehavens historie, og om hvordan man kan skabe sig egen cottagehave. Teksten følges af meget smukke, stemningsmættede billeder taget af Susan og Jesper Durup. Bogen rummer en mængde citater og fine beskrivelser. Den er fuld af ideer og gode råd. Men det der er helt specielt ved bogen, og det der gør at jeg vil bære den i mig fremover, er den måde hvorpå teksten åbner sig mod læseren. Da jeg læste den, følte jeg at forfatteren talte til mig. Eller snarere med mig. For at læse bogen er nærmest som at indgå i en dialog med forfatteren. Igen og igen giver Jytte Aggerholm Justesen læseren ordet. Den enkelte haveejer skal selv skal vælge hvordan hun eller han vil gøre tingene: “Jeg vil gerne igen understrege, at her ikke findes ‘facitlister’ eller ‘rigtige’ løsninger. Det skal udelukkende handle om det, du kan lide, og det, som gør dig glad.” (S. 115).

jytte aggerholm justesen

Jeg har læst bogen langsomt. Jeg har sparet på den. Da jeg i går læste de sidste sider, siddende i en solstråle i min have, faldt nogle tanker, jeg længe har tumlet med, på plads. Tanker som handler om min drømmehave og om mine havedrømme.

cottagehave

Noget af det sidste der står i bogen er: “Der er håb forude, og måske er tiden ved at blive moden til, at vi igen så småt vil begynde at fokusere på ånden, og ikke kun på kroppen.” (S. 184). Det er et håb jeg tilslutter mig, og et håb som bogen er med til at nære.

tante grøn

Billederne i indlægget har jeg taget for nogle år siden da jeg besøgte Tante Grøns have. De er ikke nær så gode som dem i bogen.

Hvis du vil se flere af Susan Durups billeder, skal du besøge hendes blog, My loving home and garden. Og flere billeder fra Jytte Aggerholm Justesens vidunderlige cottagehave finder du på hendes Instagramprofil.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem