Om at blogge #6. Koster det noget?

Blogspot

Sponsoreret indlæg. Det behøver ikke at koste noget at blogge, og mine første to blogs kostede mig ingenting. De var Blogspotblogs, og sådan en kan man oprette og drive ganske gratis.

bloomon.uge23

WordPress

Da jeg skabte Mit landliv, valgte jeg at bruge WordPress. WordPress er også som udgangspunkt gratis. Og det er da egentlig ret fantastisk. Der er masser af WordPresstemaer at vælge imellem, og mange af dem ligger til fri afbenyttelse. Når man har et tema, får man brug for nogle plugins. Fx er Instagramboksen og Bloglovin’-knappen, som ligger i højre sidebar her på bloggen, lagt ind vha. plugins. Alle mine plugins er gratis. Men det kan godt være jeg på et tidspunkt vil tilføje et plugin man skal betale for. Dem er der nemlig også masser af.

Eget domæne

Jeg har valgt at have bloggen på eget domæne. Når man har eget domæne, skal man betale for sit domænenavn (i mit tilfælde mitlandliv.dk). Det koster mig 46,50 kr. om året. Og så skal man have et webhotel, for bloggen skal jo ligge et sted. Her bruger jeg UnoEuro til bare 9,70 kr. om måneden. Hotellet kostede omkring 110 kr. i oprettelse. Jeg er meget, meget tilfreds med Unoeuro som altid har ydet prima support for det rørende lille beløb jeg betaler dem.

bloomon.nellike

IT-hjælp

Pludselig, for nylig, optrådte der en lille rød hængelås foran adresselinjen på min blog. Jeg fandt ud af at det handlede om at http skulle skiftes ud med https. Sådan noget kan jeg ikke selv finde ud af, så jeg måtte have en IT-kyndig til at hjælpe mig. Det kostede 375 kr. En meget rimelig pris, synes jeg.

Logo

For nogle måneder siden fik jeg lavet et logo til min blog. Jeg er bare så glad for mit logo, og jeg synes at det er fundet for 1250 kr. Med til regnestykket hører at det er en éngangsudgift.

nellike

Facebook

Når man har en Facebookside kan man booste sine opslag og nå ud til flere læsere. Man kan også annoncere, fx for at få flere til at synes godt om siden. Det synes jeg ikke jeg gør ret ofte, og når jeg gør det, er det altid for få kroner (typisk en femmer) om dagen. Men når jeg nærlæser mine Facebookfakturaer, kan jeg se at jeg siden januar i år i gennemsnit har brugt knapt 90 kr. pr. måned. Det er selvfølgelig ikke store beløb, men det vil jeg skære ned på, for jeg er i tvivl om man overhovedet får noget for de penge.

pæon

Et hurtigt overslag viser at jeg har brugt 2.170 kr. på min blog i løbet af årets første fem måneder. Så helt gratis har den jo ikke været.

Hvis tid var penge

Det koster en del tid at have en blog. Alt efter hvor ofte man opdaterer den, naturligvis, og alt efter hvor meget der følger med af andre sociale medier, svar på kommentarer, læsning af andre blogs og den slags. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg bruger på min blog. Om aftenen er jeg for det meste for træt til at foretage mig andet, og så bruger jeg typisk nogle timer på bloggen. I løbet af dagen tager jeg af og til billeder eller besvarer kommentarer. Sædvanligvis kun i 5-10 minutter ad gangen. Men jeg tænker ofte på min blog. Jeg tænker ofte i billeder og i historier til bloggen. På den måde er den en integreret del af mit liv. At blogge bliver nærmest en livsstil. Jeg blogger fordi jeg ikke kan lade være, fordi det er noget af det eneste jeg kan da min sygdom begrænser mig og sidst, men ikke mindst, fordi bloggen giver mig en mængde glæder. Så jeg gør ikke min blogtid op i penge, men hvis jeg gjorde, ville bloggen koste en del mere end det mit regnestykke endte med at vise.

koster.det.noget.at.blogge

Kan man tjene penge på sin blog?

Det omvendte spørgsmål – om bloggen kan generere en indtægt – vil jeg vende tilbage til i næste indlæg om at blogge. Apropos det så er billederne i dette indlæg af en buket fra det hollandske firma Bloomon. Dem har jeg et samarbejde med. Det er jeg stolt af.

bloomon.sommer

Lidt statistik

I løbet af maj måned var de to mest læste indlæg dem jeg har skrevet om Fru Pedersens have: Et generøst menneske og hendes have og Fru Pedersens have #2. Hortus conclusus. Og det er jeg glad for, for det er altså en fantastisk have som fortjener al den omtale den kan få. Den mest læste af bloggens faste sider var den der hedder Om mig. Den er blevet læst 138 gange i løbet af måneden. Det tyder jo på at der er nye læsere der kikker forbi. Det er jeg glad for. Jeg håber du har lyst til at vende tilbage. Hvadenten du er tilbagevendende eller ny læser.

bloomonbuket

Har du lyst til at læse de andre indlæg i serien om at blogge? Så finder du dem her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #5. Når bloggen breder sig.

Mange der blogger, bevæger sig desuden på andre sociale medier i bloggens navn. Det gør jeg også. Jeg har faktisk fem konti med navnet Mit landliv.

Da jeg første gang udgav et blogindlæg i september sidste år, oprettede jeg samtidig en tilhørende Facebookside. Jeg vil gerne have mulighed for at dele blogindlæg på Facebook, men jeg har ikke lyst til at bruge min private Facebookkonto til det, og så er en Facebookside ideel. Jeg har efterhånden fået en del følgere, og nu ville jeg nødigt undvære Facebooksiden. Nogle af mine læsere vælger at besøge min blog via et link på Facebook og derefter kommentere blogindlægget på Facebook. Den mulighed er jeg glad for. Ellers ville jeg måske aldrig høre fra de læsere. Af og til deler jeg desuden mine Facebookopslag i forskellige grupper. Det giver almindeligvis lidt ekstra trafik på bloggen.

bloggens facebookside

Mens jeg oplever det som langsommeligt at få flere følgere på Facebook, kommer de meget nemmere til mig på Instagram. Der er en lethed over det medie som tiltaler mig meget. For det meste er de billeder jeg lægger på Instagram, nogle andre, end dem jeg viser på bloggen. På den måde håber jeg at Instagram opleves som noget ekstra af dem af mine læsere som følger både blog og Instagram. Jeg bliver selv glad når jeg besøger Instagram hvor jeg kun har mødt dejlige billeder og venlige mennesker.

mit landliv på instagram

Mit landliv har også en Pinterestkonto, men jeg må indrømme at jeg glemmer den. Jeg var længe om at blive grebet af Instagram, og måske kommer det til at gå på samme måde med Pinterest. Den får i hvert fald chancen lidt endnu.

mit landliv på pinterest

I vinters fik jeg ideen at oprette en YouTube kanal. Som tænkt, så gjort, og jeg har også lagt nogle film ud, men det er en større udfordring at optage film, end jeg lige havde regnet med. For det første kræver det noget overskud, og tager det noget tid at optage en film. For det andet bør man redigere sådan en video, og det kan jeg ikke finde ud af. Jeg håber jeg kan finde en måde at lære filmredigering på, og jeg håber at jeg (sammen med min mand som agerer fotograf) holder fast i filmideen, for jeg synes faktisk den er god. Vi skal bare blive bedre til at lave film.

bloggen på youtube

Sidst, men ikke mindst, er Bloglovin’ et medie jeg selv er super glad for. Det er via Bloglovin’ jeg følger de blogs jeg læser. Her gik det i begyndelsen meget langsomt med at få følgere, men på det seneste er der kommet en del flere til i et fornuftigt tempo. Det er mit indtryk at de fleste af de læsere der følger mig på Bloglovin’, er meget trofaste og læser langt de fleste indlæg. Det er endnu en grund til at være glad for Bloglovin’.

bloggen på bloglovin'

For mig er der ingen tvivl om at det er bloggen der er det centrale. De andre medier oplever jeg som ringe i blogvandet. Når det er sagt, kan jeg ikke forestille mig bloggen som helt alene i verden. Jeg kan godt lide den dynamik der opstår når den får lov til at bevæge sig på andre sociale medier.

Følger du mon Mit landliv andre steder end her på selve bloggen? Og hvis du selv har en blog: Hvor meget får den lov at brede sig?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #4. Andre bloggere – konkurrenter eller kolleger?

Konkurrenter eller kolleger?

Venner og bekendte, der ikke selv blogger, spørger af og til om jeg oplever at have konkurrenter i andre bloggere. Det gør jeg overhovedet ikke. Jeg har aldrig tænkt om en anden blog at den konkurrerer med min blog. Jeg har til gengæld ofte tænkt på andre bloggere som en slags kolleger.

bloggere

Jeg er i kontakt med mange bloggere som altid er loyale, lægger kommentarer hos mig og af og til linker til min blog. Jeg forsøger selv at behandle mine medbloggere godt og loyalt. På den måde føler jeg mig som en del af et fællesskab, og det er min klare fornemmelse at der er plads til os alle. Jeg har dog aldrig deltaget i et konkret samarbejde. Før nu.

Samarbejde og netværk

For nylig fik jeg en mail fra Malin med bloggen Aargang 73. Hun spurgte om jeg ville være med i en slags bloggernetværk. Og det ville jeg da bare så gerne. Netværket skal dels give os mulighed for at dele bloggerefaringer, dels danne grundlag for et egentligt samarbejde. Foruden Aargang 73 og Mit landliv består gruppen af Fifty Fabolous, en blog jeg slet ikke kendte i forvejen og Dalsgaard i Skiveholme som jeg har kendt og værdsat længe.

japansk kvæde

Vi er kvinder, vi blogger alle om livet, om lidt af hvert og af og til om haven. Bortset fra det er vores blogs, så vidt jeg kan se, meget forskellige. Jeg tænker at både fællestræk og forskelle vil være kvaliteter i samarbejdet.

kvædeblomster

Stafetindlæg

I første omgang vil vi forsøge os med nogle stafetindlæg hvor vi skiftes til at skrive om samme emne på en bestemt ugedag. Første indlæg i stafetserien er planlagt til at udkomme fredag d. 5. maj. Det bliver Karen fra Dalsgaard i Skiveholme der kommer til at stå for det. Mere vil jeg ikke afsløre lige nu, men jeg glæder mig til vi kommer i gang. Det er dejligt at have fået kolleger.

blogkolleger

Hvordan får bloggen flere læsere?

Når man blogger, vil man gerne have læsere. Og de fleste bloggere vil vist også gerne have mange læsere. Det vil jeg i hvert fald gerne. Jeg synes at jeg hurtigt har fået relativt mange læsere på denne blog, og det er jeg bare så glad for. Læserne kommer mange steder fra, og en stor del af dem kommer fra andre blogs. Jeg er taknemmelig for hver eneste gang en anden blogger sender en læser videre til mig.

japansk kvæde i knop

Lidt statistik

Jeg har set på den seneste måneds trafik på min blog, og herunder har jeg opstillet en liste over de 10 steder der har bragt mig mest trafik:

Tak til Henriette, Ingrid, Miri, Karsten, Susan og Aase for at skaffe mig læsere. Og tak til alle jer andre bloggere der gør det samme. Jeg talte i alt 38 bloggere der har hjulpet læserne videre til Mit landliv. Og tak til dig der læser dette. Du ER en læser. Det er dig der tæller.

japansk kvæde i april

Det er ved at være tradition at jeg nævner hvilke indlæg der har været de mest læste i bloggens levetid. Og det er også ved at være en tradition at indlægget om at vi satte gården til salg løber med førstepladsen skarpt forfulgt af indlægget om at vi tog den af markedet igen. Jeg venter spændt på om jeg kan nævne nogle andre indlæg næste gang.

kvædeblomster og blaa himmel

Billederne i dette indlæg er af en japansk kvæde som står i vores have, og som blomstrer helt overdådigt i disse uger.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #3. Det personlige og responsen

At undervise og at blogge

Før i tiden underviste jeg, og nu blogger jeg. De to ting har en del til fælles. Det gælder for begge dele at man må give noget af sig selv hvis man vil gøre det ordentligt. Både når man underviser, og når man blogger formidler man, og i begge tilfælde er man afhængig af at der er nogen der gider at lege med. Lytte til det man siger, læse det man skriver, respondere på det, indgå i et fællesskab med udgangspunkt i det formidlede.

hvide kirsebærblomster

Personligt eller privat

Begge steder gælder det at nok skal man give noget af sig selv, men man skal også holde noget tilbage. Man skal være personlig uden at blive privat. Det synes jeg i hvert fald. Og det forsøger jeg at efterleve.

Respons og sårbarhed

Når man blogger er man i kontakt med andre mennesker. Min blogskrivning har betydet at jeg har lært en masse mennesker at kende i den virtuelle verden. Det er sjældent jeg har mødt dem i virkeligheden, men jeg føler at jeg kender dem. Jeg modtager virkeligt mange søde kommentarer, emails og beskeder, og det er jeg er meget taknemmelig for.

kirsebærblomst med bi

Når jeg en meget sjælden gang får respons som ikke er entydigt positiv, gør det mig ked af det. Jeg føler mig personligt ramt. Den fornemmelse kan jeg godt huske fra dengang jeg underviste, men da stod jeg over for den person der gav udtryk for en eller anden form for utilfredshed, og det var nemt at reagere på og gøre noget ved. Når det sker i cyberspace, efterlader det mig med en fornemmelse af at jeg har givet for meget af mig selv. En fornemmelse af at det personlige og det private flyder sammen, af at mine grænser bliver overtrådt.

kirsebærblomst med bi

Faktisk er dette indlæg inspireret af en tommelfinger vendt ned på min lille hønsegårdsvideo på YouTube og en kommentar her på bloggen som næppe var ondskabsfuldt ment, men som fik mig til at føle mig talt ned til.

om at blogge

Selvfølgelig er der mange der synes at vores lille-bitte amatørvideo er en dårlig film, og det er den da på mange måder. Men den er ikke tænkt som hverken filmkunst, filmhåndværk eller ekspertviden, blot som et lille tillæg til bloggen som man kan se eller lade være med at se som man lyster. Og selvfølgelig er der masser af mennesker der synes at mine blogskriverier er fuldstændig uinteressante og det der er værre, men der er jo ingen læsetvang. Den nedadvendte tommel og den negative kommentar (den har jeg slettet) indtraf nærmest samtidig, og de tog helt pusten fra mig.

kirsebærblomster

Bloggens univers

Det lyder vældig sart og selvoptaget, og det er det nok også, men for mig er det altafgørende at min blogs univers er et rart sted at være. Jeg orker ikke at være bange for at få dårlige anmeldelser lige her. Jeg er ikke særligt konfliktsky af væsen, og jeg er ikke specielt bange for hverken vrede eller uenighed. Men der er så mange fora hvor man kan diskutere højlydt, skændes og blive uvenner. Det skal min blog ikke bruges til. Her skal være rart at være. Det skal føles godt at skrive og at læse indlæg, og det skal føles godt at skrive og at læse kommentarer. Du skal føle dig tryg og velkommen på min blog, og det skal jeg også.

blomstrende kirsebær

Om at lege med

Når man underviser, er man afhængig af at de andre i lokalet gider at lege med. Det samme gælder når man blogger, synes jeg. Og det er der heldigvis mange der gider. Det er helt ok med mig at man ikke efterlader sig et spor når man har læst med herinde. Det ødelægger ikke den gode stemning, og jeg kan sagtens forstå at mange af forskellige årsager ikke vil skrive kommentarer til blogindlæg. Glad, givende og positiv respons får jeg så meget af at jeg kan bade i den, og den er der meget brændstof i. Den giver mig lyst til at blogge, til at være personlig og til at give noget af mig selv. Så tak fordi du læser med, og tak hvis du er en af dem der engang imellem efterlader en kommentar her eller på nogle af de andre platforme som bloggen bevæger sig ud på! Du gør mig glad, og du er med til at skabe den gode stemning i lokalet – som i dette tilfælde er Mit landlivs univers i cyberspace.

kirsebærtræ i blomst

Lidt statistik

Siden bloggens start midt i september sidste år er der skrevet 1978 kommentarer. Jeg svarer på de fleste kommentarer, så jeg har selv skrevet knapt halvdelen, men jeg synes det er helt overvældende at tænke på at flere end 1000 gange har en sød læser givet sig tid til at lægge en kommentar.

Det mest læste indlæg er det samme som sidst jeg lavede statistik, nemlig det indlæg der hedder Vadekærgård er til salg. Det er efterfulgt af Vadekærgård er ikke til salg længere, og det sætter mig i lidt af en knibe, for jeg vil gerne have mange læsere til mine indlæg, men jeg kan jo ikke blive ved med at sætte gården til salg og tage den af markedet igen. Jeg må finde på noget nyt.

kirsebærtræ i blomst

Billederne i dette indlæg er af et kæmpestort, meget gammelt, fortryllende smukt kirsebærtræ der stod i vores have i Holte. Den slags er godt for øjnene – og for den gode stemning.

P.S.: Har du lyst til at få en mail når jeg udgiver et blogindlæg? Så kan du skrive dig op som abonnent ude til højre på bloggen – eller forneden hvis du læser fra en telefon eller tablet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #2 At skrive indlæg

Dette indlæg er det andet i en serie hvor jeg fortæller lidt om hvordan min blog ser ud inde bagved. I en kommentar til seriens første afsnit spurgte en af mine søde læsere, Carina, hvor lang tid det tager at skrive et blogindlæg, og om jeg har indlæg på lager.

syren

Blogindlæg på lager

For at svare på Carinas sidste spørgsmål først: Jeg ville gerne være lidt mere professionel i min blogskrivning og producere indlæg på bestemte tidspunkter, lægge dem på lager og udgive dem med passende mellemrum. Sådan bliver det bare aldrig, for så snart jeg har bestemt mig for at skrive fem blogindlæg hver onsdag (fx), løber jeg helt tør for ideer og får ikke skrevet et eneste indlæg. Og hvis jeg i en periode skriver indlæg i bunkevis, kommer jeg altid til at udgive dem i en lind strøm. Nok bare fordi jeg ikke er særligt god til at lagre. Jeg kan heller ikke have slik i skabene, for jeg spiser det hele i en ruf. Osv.

indlæg

Et fast tilbagevendende tema

Jeg ville også gerne skrive en bestemt slags indlæg med jævne mellemrum. Jeg ser andre bloggere lave serier af indlæg, og jeg synes det er en super god idé. For nylig har jeg bidt mærke i at Liselotte med bloggen Slagt en hellig ko har indført fredagslisten som hun udgiver … ja, hver fredag. God idé, synes jeg, men jeg kan ikke finde ud af at være så vedholdende. Da jeg begyndte at skrive denne blog, forsøgte jeg mig med et fast tilbagevendende indslag jeg kaldte weekendglæder. Indlæggene var sjove at skrive i begyndelsen, men pludselig føltes det som om jeg SKULLE præstere sådan et indlæg i forbindelse med hver weekend, og så var det slet ikke sjovt længere, så nu har jeg sat dem på pause. Måske vil jeg skrive sådan et weekendglædeindlæg engang imellem, men et fast indslag bliver de aldrig, for det skal være sjovt at skrive blogindlæg, og det synes jeg åbenbart kun det er når der ikke er for mange faste rammer.

lilla syren

Hvor lang tid tager det at skrive et indlæg?

Mine indlæg udspringer af ting der sker i min hverdag eller af en tanke der fylder mere end andre tanker. Fordi både tekst og billeder i indlæggene fuldstændigt flyder sammen med mit liv, bliver det svært at sige præcist hvor længe jeg arbejder med et indlæg. For det meste tager jeg billeder til bloggen som en naturlig del af min dag. Jeg tager kameraet med når jeg går i haven, når vi lufter hundene, når vi tager afsted på udflugt. Og ideen til indlæggene opstår også helt naturligt, måske fordi jeg ser et smukt motiv eller fordi jeg oplever en lille ting jeg har lyst til at fortælle videre.

Selve det at skrive indlægget tager sjældent ret lang tid. For det meste vel omkring 10 minutter. (Et indlæg som dette, der er meget længere end mine blogindlæg almindeligvis er, er en undtagelse). Men inden da har jeg taget billeder, redigeret dem (som minimum ændret størrelsen så de uden videre kan uploades på bloggen). Jeg har desuden fået en idé til indlægget. Ideen kan komme i et splitsekund, men den kan også være længe undervejs. Lægger man det hele sammen, er resultatet at det tager en times tid at lave et blogindlæg.

guldregn

Hvor mange indlæg?

På mine tidligere blogs skrev jeg grundlæggende hver eneste dag. Så mange blogindlæg har jeg ikke længere i mig, og nu skriver jeg en 15-18 stykker om måneden. Det passer mig godt, og jeg håber at det også passer mine læsere.

Lidt statistik

Siden jeg skrev første afsnit om at blogge, er det et nyt indlæg der har indtaget pladsen som det mest læste, nemlig det jeg skrev da vi satte gården til salg. På andenpladsen kommer stadig et sponsoreret indlæg (og det ER altså også et godt tilbud). Der har, siden jeg startede bloggen for godt 5 måneder siden, været 40.571 sidevisninger. Det er jeg helt tilfreds med! Der er skrevet 1566 kommentarer. Selv når jeg trækker mine egne, som er ca. halvdelen, fra, synes jeg det er vældig mange kommentarer. Hver eneste sidevisning og hver eneste kommentar gør mig glad, for de viser at bloggen lever, at du er derude og læser mine indlæg. Tak for det!

blogindlæg

Billederne i dette indlæg er fra vores have på Norske Allé i Holte. De er taget i maj måned 2014.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #1

Om at blogge

Dette indlæg er tænkt som det første i en serie af indlæg med fokus på det at blogge. Jeg har efterhånden en del erfaring som blogger, men jeg ved meget lidt om hvordan der ser ud bag andre blogs; det hører man nemlig ikke så ofte om. Jeg elsker selv at læse indlæg der handler om bloggerens overvejelser om tekst og billeder. Forleden faldt jeg over Marinas mad hvor Marina har bestemt sig for med jævne mellemrum at gå “bag om bloggen“. Jeg tænkte hvor fint det ville være med flere af den slags indlæg, og derfor vil jeg selv forsøge mig med lidt metablogskrivning.

Jeg har fravalgt titlerne “10 hurtige råd til at lave en fantastisk blog” og “Sådan bliver du rig på din blog”, selv om de nok ville gøre sig godt i søgemaskinerne. Jeg har i stedet valgt “Om at blogge” fordi det bare er det jeg vil gøre: Jeg vil skrive om hvordan det er at blogge set fra min lille-bitte plads i den store blogverden.

Tilbageblik

Jeg skabte min første blog, Drømmehaven i 2012. Nærmere bestemt udgav jeg mit første indlæg d. 31. oktober 2012. På det tidspunkt var jeg så syg at jeg enten lå i min seng eller på sofaen. Meget af tiden snurrede verden rundt, og jeg kunne ingenting foretage mig, andet end vente på at verden stod stille igen, men indimellem havde jeg det godt nok til at kunne ligge med en computer, og her opstod ideen om at lave en blog. Jeg var meget bange for at udlevere for meget af mit selv, og jeg bestemte mig for at bloggen skulle handle om vores have og ikke om noget der kunne blive personligt. Det viste sig dog hurtigt at det blev kedeligt at blogge hvis jeg slet ikke brugte mig selv, så bloggen kom ret hurtigt til at handle om andre dele af livet udover haven.

drømmehaven
Et glimt af Drømmehaven.

Efter godt et år, fik jeg ideen at lave en lille internetbutik. Den kom til at hedde Drømmegaven, og jeg nedlagde min blog for i stedet at lave en ny blog der var tilknyttet butikken – og delte navn med denne. Drømmegavens første indlæg blev udgivet d. 24. marts 2013. Bloggen levede længere end butikken, men i december 2015 opgav jeg at blogge. Min sygdom fyldte igen rigtigt meget, og jeg havde intet overskud.

drømmegaven
Et billede fra tiden med Drømmegaven.
Mit landliv lige nu

Mit landliv bygger på mine erfaringer med de to første blogs, og jeg føler at jeg denne gang har ramt plet. Bloggen handler om min hverdag på landet. Den tager udgangspunkt i vores hjem, men bevæger sig også af og til ud over hjemmets grænser. Jeg forsøger at være personlig, uden at blive privat, og jeg synes for det meste at det lykkes. Jeg er gået fra Blogspot til WordPress. Jeg har ikke noget dårligt at sige om Blogspot, men jeg har det bedre i WordPress. Jeg synes det er lidt lækrere at arbejde i, der er flere muligheder for udvikling og udvidelse, og sidst men ikke mindst, har jeg mit eget domæne.

at blogge
Udsigt fra gården.

Der er meget jeg gerne vil blive bedre til, og der viser sig hele tiden nye udfordringer og muligheder i forbindelse med bloggen. Jeg forsøger at blive bedre til det jeg kan, og jeg kaster mig jævnligt ud i at lære nyt. Men det er også vigtigt at det hele tiden er hyggeligt og givende at blogge. Min blog er et sted hvor både mine læsere og jeg skal have det rart.

Jeg har valgt at brede mig på flere kanaler med Mit landliv. Bloggen har en Facebookside, en Instagramkonto, en konto på Pinterest og en YouTubekanal. Det bliver måske for meget. Eller for lidt i den forstand at det kan vise sig at ingen gider følge med de forskellige steder. Men nu prøver jeg det hele, og så vil tiden vise hvad der virker.

Lidt statistik

Mit landliv har haft 32.200 sidevisninger (og det er ægte sidevisninger; robotter og spam er sorteret fra) siden start. Det er fantastisk at forestille sig at der 32.200 gange har været et menneske inde at se på/læse en side på min blog. Det bliver jeg glad for, stolt over og ikke mindst føler jeg mig meget ydmyg. Objektivt set ved jeg ikke om det er mange, middel eller få sidevisninger for en ny blog. Men subjektivt opleves det som vældig mange.

bloomon
En af de skønne buketter fra Bloomon.

De to mest læste indlæg er Gratis vase og fantastiske buketter og Giveaway: Dyrefoder fra Essential Foods. Begge med sponsoreret indhold hvilket er ret interessant i forhold til de overvejelser jeg gør mig om bloggens fremtid. Men mere om det i et andet indlæg.

Jeg håber at du, hvad enten du selv er blogger, drømmer om at blive det eller slet ikke har den slags lyster, synes det er sjovt at høre lidt fra bloggens back-end (et IT-udtryk jeg lærte at kende i min korte og uglorværdige tid som webshopejer). Du må meget gerne give input til kommende indlæg i serien om at blogge. Er der noget du godt kunne tænke dig at vide?

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem