Mit landliv. Nu med logo

Min blog har fået et logo. Jeg er så glad for det. Både for at have fået et logo og for at have fået lige dét logo. Jeg har selv fået ideen, og så har Sidsel tegnet det.

Det synes jeg hun har gjort godt. Sidsel forstod hvad jeg gerne ville have, og hun ramte plet allerede i andet udkast. Jeg er helt ked af at jeg ikke skal arbejde sammen med hende længere. Men – som sagt – jeg er glad for mit logo, så det skal der ikke laves om på.

Herunder ses mit nye favikon i stort format. Det er en af blomsterne fra logoet. Den minder en smule om den gule blomst jeg plejede at have som favikon, men denne er helt min egen.

Der sker også andre nye, gode ting i mit blogliv for tiden. Det glæder jeg mig til snart fortælle mere om.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #3. Det personlige og responsen

At undervise og at blogge

Før i tiden underviste jeg, og nu blogger jeg. De to ting har en del til fælles. Det gælder for begge dele at man må give noget af sig selv hvis man vil gøre det ordentligt. Både når man underviser, og når man blogger formidler man, og i begge tilfælde er man afhængig af at der er nogen der gider at lege med. Lytte til det man siger, læse det man skriver, respondere på det, indgå i et fællesskab med udgangspunkt i det formidlede.

hvide kirsebærblomster

Personligt eller privat

Begge steder gælder det at nok skal man give noget af sig selv, men man skal også holde noget tilbage. Man skal være personlig uden at blive privat. Det synes jeg i hvert fald. Og det forsøger jeg at efterleve.

Respons og sårbarhed

Når man blogger er man i kontakt med andre mennesker. Min blogskrivning har betydet at jeg har lært en masse mennesker at kende i den virtuelle verden. Det er sjældent jeg har mødt dem i virkeligheden, men jeg føler at jeg kender dem. Jeg modtager virkeligt mange søde kommentarer, emails og beskeder, og det er jeg er meget taknemmelig for.

kirsebærblomst med bi

Når jeg en meget sjælden gang får respons som ikke er entydigt positiv, gør det mig ked af det. Jeg føler mig personligt ramt. Den fornemmelse kan jeg godt huske fra dengang jeg underviste, men da stod jeg over for den person der gav udtryk for en eller anden form for utilfredshed, og det var nemt at reagere på og gøre noget ved. Når det sker i cyberspace, efterlader det mig med en fornemmelse af at jeg har givet for meget af mig selv. En fornemmelse af at det personlige og det private flyder sammen, af at mine grænser bliver overtrådt.

kirsebærblomst med bi

Faktisk er dette indlæg inspireret af en tommelfinger vendt ned på min lille hønsegårdsvideo på YouTube og en kommentar her på bloggen som næppe var ondskabsfuldt ment, men som fik mig til at føle mig talt ned til.

om at blogge

Selvfølgelig er der mange der synes at vores lille-bitte amatørvideo er en dårlig film, og det er den da på mange måder. Men den er ikke tænkt som hverken filmkunst, filmhåndværk eller ekspertviden, blot som et lille tillæg til bloggen som man kan se eller lade være med at se som man lyster. Og selvfølgelig er der masser af mennesker der synes at mine blogskriverier er fuldstændig uinteressante og det der er værre, men der er jo ingen læsetvang. Den nedadvendte tommel og den negative kommentar (den har jeg slettet) indtraf nærmest samtidig, og de tog helt pusten fra mig.

kirsebærblomster

Bloggens univers

Det lyder vældig sart og selvoptaget, og det er det nok også, men for mig er det altafgørende at min blogs univers er et rart sted at være. Jeg orker ikke at være bange for at få dårlige anmeldelser lige her. Jeg er ikke særligt konfliktsky af væsen, og jeg er ikke specielt bange for hverken vrede eller uenighed. Men der er så mange fora hvor man kan diskutere højlydt, skændes og blive uvenner. Det skal min blog ikke bruges til. Her skal være rart at være. Det skal føles godt at skrive og at læse indlæg, og det skal føles godt at skrive og at læse kommentarer. Du skal føle dig tryg og velkommen på min blog, og det skal jeg også.

blomstrende kirsebær

Om at lege med

Når man underviser, er man afhængig af at de andre i lokalet gider at lege med. Det samme gælder når man blogger, synes jeg. Og det er der heldigvis mange der gider. Det er helt ok med mig at man ikke efterlader sig et spor når man har læst med herinde. Det ødelægger ikke den gode stemning, og jeg kan sagtens forstå at mange af forskellige årsager ikke vil skrive kommentarer til blogindlæg. Glad, givende og positiv respons får jeg så meget af at jeg kan bade i den, og den er der meget brændstof i. Den giver mig lyst til at blogge, til at være personlig og til at give noget af mig selv. Så tak fordi du læser med, og tak hvis du er en af dem der engang imellem efterlader en kommentar her eller på nogle af de andre platforme som bloggen bevæger sig ud på! Du gør mig glad, og du er med til at skabe den gode stemning i lokalet – som i dette tilfælde er Mit landlivs univers i cyberspace.

kirsebærtræ i blomst

Lidt statistik

Siden bloggens start midt i september sidste år er der skrevet 1978 kommentarer. Jeg svarer på de fleste kommentarer, så jeg har selv skrevet knapt halvdelen, men jeg synes det er helt overvældende at tænke på at flere end 1000 gange har en sød læser givet sig tid til at lægge en kommentar.

Det mest læste indlæg er det samme som sidst jeg lavede statistik, nemlig det indlæg der hedder Vadekærgård er til salg. Det er efterfulgt af Vadekærgård er ikke til salg længere, og det sætter mig i lidt af en knibe, for jeg vil gerne have mange læsere til mine indlæg, men jeg kan jo ikke blive ved med at sætte gården til salg og tage den af markedet igen. Jeg må finde på noget nyt.

kirsebærtræ i blomst

Billederne i dette indlæg er af et kæmpestort, meget gammelt, fortryllende smukt kirsebærtræ der stod i vores have i Holte. Den slags er godt for øjnene – og for den gode stemning.

P.S.: Har du lyst til at få en mail når jeg udgiver et blogindlæg? Så kan du skrive dig op som abonnent ude til højre på bloggen – eller forneden hvis du læser fra en telefon eller tablet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Hverdagsmotiver

Forleden skrev jeg om hvordan jeg laver et blogindlæg. Indlæggene tager, som jeg nævnte, almindeligvis udgangspunkt i en hverdagsoplevelse eller en tanke der gerne vil formuleres. Men de kan også være inspireret af et billede. Jeg ser ofte motiver i hverdagen, og nogle gange fanger jeg dem med kameraet. Af og til bliver et billede – eller en serie af billeder – til et blogindlæg. Som nu.

Et tilbagevendende motiv herhjemme er de smukke buketter fra Bloomon.

bloomon.uge 10

I dag har jeg eksperimenteret med at tage billeder på en gråvejrsdag uden meget lys i luften. Billederne skulle egentlig ikke vises frem, men her kommer alligevel et par af dem. Der ligger nemlig nogle små historier gemt i billederne.

Herunder er et billede der motivisk har nogle gode ting i sig, men også et par forstyrrende elementer, bl.a. en collienumse nederst til venstre. Det billede fortæller historien om hvordan jeg er omgivet af mine dyr.

bloomon uge 10

På det næste billede skimter man tallerkenrækken som jeg købte da vi flyttede ind her på gården. Jeg købte den på Internettet, og jeg var ikke opmærksom på at tallerkenerne ikke kan stå fast i den. De rasler ud, bare man strejfer dem. Spørg lige om jeg er træt af den tallerkenrække!

tallerkenrække

Herunder har trappen der fører op i vores walk-in-køkkenskab, sneget sig med i billedet. Sådan et walk-in-skab i køkkenet er der vist ikke ret mange der har. Jeg er indstillet på at der ikke nødvendigvis følger sådan en luksus med vores næste hus. Men jeg er godt nok glad for det. Tænk at have et helt rum med hylder fulde af porcelæn, keramik, stentøj …

hverdagsmotiver

Der gemte sig faktisk adskillige små historier i nogle billeder jeg egentlig bare tog for at øve mig.

Jeg fotograferede også et motiv med gult. Det kan du se på Instagram hvis du har lyst. Det er sjovt som motiver ofte opstår af sig selv. Sådan var det med det gule motiv. Det var der bare. Det billede kunne der måske også være blevet en historie og et blogindlæg ud af. Men nu lever det i stedet sit eget liv på Instagram.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #2 At skrive indlæg

Dette indlæg er det andet i en serie hvor jeg fortæller lidt om hvordan min blog ser ud inde bagved. I en kommentar til seriens første afsnit spurgte en af mine søde læsere, Carina, hvor lang tid det tager at skrive et blogindlæg, og om jeg har indlæg på lager.

syren

Blogindlæg på lager

For at svare på Carinas sidste spørgsmål først: Jeg ville gerne være lidt mere professionel i min blogskrivning og producere indlæg på bestemte tidspunkter, lægge dem på lager og udgive dem med passende mellemrum. Sådan bliver det bare aldrig, for så snart jeg har bestemt mig for at skrive fem blogindlæg hver onsdag (fx), løber jeg helt tør for ideer og får ikke skrevet et eneste indlæg. Og hvis jeg i en periode skriver indlæg i bunkevis, kommer jeg altid til at udgive dem i en lind strøm. Nok bare fordi jeg ikke er særligt god til at lagre. Jeg kan heller ikke have slik i skabene, for jeg spiser det hele i en ruf. Osv.

indlæg

Et fast tilbagevendende tema

Jeg ville også gerne skrive en bestemt slags indlæg med jævne mellemrum. Jeg ser andre bloggere lave serier af indlæg, og jeg synes det er en super god idé. For nylig har jeg bidt mærke i at Liselotte med bloggen Slagt en hellig ko har indført fredagslisten som hun udgiver … ja, hver fredag. God idé, synes jeg, men jeg kan ikke finde ud af at være så vedholdende. Da jeg begyndte at skrive denne blog, forsøgte jeg mig med et fast tilbagevendende indslag jeg kaldte weekendglæder. Indlæggene var sjove at skrive i begyndelsen, men pludselig føltes det som om jeg SKULLE præstere sådan et indlæg i forbindelse med hver weekend, og så var det slet ikke sjovt længere, så nu har jeg sat dem på pause. Måske vil jeg skrive sådan et weekendglædeindlæg engang imellem, men et fast indslag bliver de aldrig, for det skal være sjovt at skrive blogindlæg, og det synes jeg åbenbart kun det er når der ikke er for mange faste rammer.

lilla syren

Hvor lang tid tager det at skrive et indlæg?

Mine indlæg udspringer af ting der sker i min hverdag eller af en tanke der fylder mere end andre tanker. Fordi både tekst og billeder i indlæggene fuldstændigt flyder sammen med mit liv, bliver det svært at sige præcist hvor længe jeg arbejder med et indlæg. For det meste tager jeg billeder til bloggen som en naturlig del af min dag. Jeg tager kameraet med når jeg går i haven, når vi lufter hundene, når vi tager afsted på udflugt. Og ideen til indlæggene opstår også helt naturligt, måske fordi jeg ser et smukt motiv eller fordi jeg oplever en lille ting jeg har lyst til at fortælle videre.

Selve det at skrive indlægget tager sjældent ret lang tid. For det meste vel omkring 10 minutter. (Et indlæg som dette, der er meget længere end mine blogindlæg almindeligvis er, er en undtagelse). Men inden da har jeg taget billeder, redigeret dem (som minimum ændret størrelsen så de uden videre kan uploades på bloggen). Jeg har desuden fået en idé til indlægget. Ideen kan komme i et splitsekund, men den kan også være længe undervejs. Lægger man det hele sammen, er resultatet at det tager en times tid at lave et blogindlæg.

guldregn

Hvor mange indlæg?

På mine tidligere blogs skrev jeg grundlæggende hver eneste dag. Så mange blogindlæg har jeg ikke længere i mig, og nu skriver jeg en 15-18 stykker om måneden. Det passer mig godt, og jeg håber at det også passer mine læsere.

Lidt statistik

Siden jeg skrev første afsnit om at blogge, er det et nyt indlæg der har indtaget pladsen som det mest læste, nemlig det jeg skrev da vi satte gården til salg. På andenpladsen kommer stadig et sponsoreret indlæg (og det ER altså også et godt tilbud). Der har, siden jeg startede bloggen for godt 5 måneder siden, været 40.571 sidevisninger. Det er jeg helt tilfreds med! Der er skrevet 1566 kommentarer. Selv når jeg trækker mine egne, som er ca. halvdelen, fra, synes jeg det er vældig mange kommentarer. Hver eneste sidevisning og hver eneste kommentar gør mig glad, for de viser at bloggen lever, at du er derude og læser mine indlæg. Tak for det!

blogindlæg

Billederne i dette indlæg er fra vores have på Norske Allé i Holte. De er taget i maj måned 2014.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Billeder, billeder, billeder

Jeg foretrækker i bund og grund ord fremfor billeder. På baggrund af ordene kan man danne egne billeder, og det er nu noget helt særligt. Når det er sagt, holder jeg også meget af billeder. Bloggen rummer begge dele, både ord og billeder. Og det er godt.

billeder
Foto: Esoft. Forstuen på Vadekærgård.

I disse dage, hvor vi er ved at sælge vores gård, bruger jeg så mange kræfter på at lede efter vores næste bolig at der ikke er overskud til ret mange ord, så det bliver ikke til så mange blogindlæg. Til gengæld deler jeg stadig løbende billeder på Instagram hvor du er velkommen til at følge mig hvis du ikke allerede gør det. For tiden er det især det tidlige forår jeg lader fylde i mit billedgalleri.

landkøkken
Foto: Esoft: Køkkenet på Vadekærgård.

Og jeg skal også nok vende tilbage med blogindlæg – både om boligsøgningen (uh, det er svært!) og om alt det andet. Indtil da ses vi måske på Instagram …?

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #1

Om at blogge

Dette indlæg er tænkt som det første i en serie af indlæg med fokus på det at blogge. Jeg har efterhånden en del erfaring som blogger, men jeg ved meget lidt om hvordan der ser ud bag andre blogs; det hører man nemlig ikke så ofte om. Jeg elsker selv at læse indlæg der handler om bloggerens overvejelser om tekst og billeder. Forleden faldt jeg over Marinas mad hvor Marina har bestemt sig for med jævne mellemrum at gå “bag om bloggen“. Jeg tænkte hvor fint det ville være med flere af den slags indlæg, og derfor vil jeg selv forsøge mig med lidt metablogskrivning.

Jeg har fravalgt titlerne “10 hurtige råd til at lave en fantastisk blog” og “Sådan bliver du rig på din blog”, selv om de nok ville gøre sig godt i søgemaskinerne. Jeg har i stedet valgt “Om at blogge” fordi det bare er det jeg vil gøre: Jeg vil skrive om hvordan det er at blogge set fra min lille-bitte plads i den store blogverden.

Tilbageblik

Jeg skabte min første blog, Drømmehaven i 2012. Nærmere bestemt udgav jeg mit første indlæg d. 31. oktober 2012. På det tidspunkt var jeg så syg at jeg enten lå i min seng eller på sofaen. Meget af tiden snurrede verden rundt, og jeg kunne ingenting foretage mig, andet end vente på at verden stod stille igen, men indimellem havde jeg det godt nok til at kunne ligge med en computer, og her opstod ideen om at lave en blog. Jeg var meget bange for at udlevere for meget af mit selv, og jeg bestemte mig for at bloggen skulle handle om vores have og ikke om noget der kunne blive personligt. Det viste sig dog hurtigt at det blev kedeligt at blogge hvis jeg slet ikke brugte mig selv, så bloggen kom ret hurtigt til at handle om andre dele af livet udover haven.

drømmehaven
Et glimt af Drømmehaven.

Efter godt et år, fik jeg ideen at lave en lille internetbutik. Den kom til at hedde Drømmegaven, og jeg nedlagde min blog for i stedet at lave en ny blog der var tilknyttet butikken – og delte navn med denne. Drømmegavens første indlæg blev udgivet d. 24. marts 2013. Bloggen levede længere end butikken, men i december 2015 opgav jeg at blogge. Min sygdom fyldte igen rigtigt meget, og jeg havde intet overskud.

drømmegaven
Et billede fra tiden med Drømmegaven.
Mit landliv lige nu

Mit landliv bygger på mine erfaringer med de to første blogs, og jeg føler at jeg denne gang har ramt plet. Bloggen handler om min hverdag på landet. Den tager udgangspunkt i vores hjem, men bevæger sig også af og til ud over hjemmets grænser. Jeg forsøger at være personlig, uden at blive privat, og jeg synes for det meste at det lykkes. Jeg er gået fra Blogspot til WordPress. Jeg har ikke noget dårligt at sige om Blogspot, men jeg har det bedre i WordPress. Jeg synes det er lidt lækrere at arbejde i, der er flere muligheder for udvikling og udvidelse, og sidst men ikke mindst, har jeg mit eget domæne.

at blogge
Udsigt fra gården.

Der er meget jeg gerne vil blive bedre til, og der viser sig hele tiden nye udfordringer og muligheder i forbindelse med bloggen. Jeg forsøger at blive bedre til det jeg kan, og jeg kaster mig jævnligt ud i at lære nyt. Men det er også vigtigt at det hele tiden er hyggeligt og givende at blogge. Min blog er et sted hvor både mine læsere og jeg skal have det rart.

Jeg har valgt at brede mig på flere kanaler med Mit landliv. Bloggen har en Facebookside, en Instagramkonto, en konto på Pinterest og en YouTubekanal. Det bliver måske for meget. Eller for lidt i den forstand at det kan vise sig at ingen gider følge med de forskellige steder. Men nu prøver jeg det hele, og så vil tiden vise hvad der virker.

Lidt statistik

Mit landliv har haft 32.200 sidevisninger (og det er ægte sidevisninger; robotter og spam er sorteret fra) siden start. Det er fantastisk at forestille sig at der 32.200 gange har været et menneske inde at se på/læse en side på min blog. Det bliver jeg glad for, stolt over og ikke mindst føler jeg mig meget ydmyg. Objektivt set ved jeg ikke om det er mange, middel eller få sidevisninger for en ny blog. Men subjektivt opleves det som vældig mange.

bloomon
En af de skønne buketter fra Bloomon.

De to mest læste indlæg er Gratis vase og fantastiske buketter og Giveaway: Dyrefoder fra Essential Foods. Begge med sponsoreret indhold hvilket er ret interessant i forhold til de overvejelser jeg gør mig om bloggens fremtid. Men mere om det i et andet indlæg.

Jeg håber at du, hvad enten du selv er blogger, drømmer om at blive det eller slet ikke har den slags lyster, synes det er sjovt at høre lidt fra bloggens back-end (et IT-udtryk jeg lærte at kende i min korte og uglorværdige tid som webshopejer). Du må meget gerne give input til kommende indlæg i serien om at blogge. Er der noget du godt kunne tænke dig at vide?

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Mit landliv – nu også på Pinterest

Det er kun 5 dage siden jeg skrev et indlæg med titlen Mit landliv – nu på Youtube. Og nu er jeg også på Pinterest. Det kunne se ud som om det går vældig hurtigt, men der er kun tale om en spæd start begge steder. Jeg forholder mig indtil videre stille og eksperimenterende til både YouTube og Pinterest.

pinterest

Hvis sandheden skal frem, har jeg alle dage haft det lidt svært med Pinterest. Jeg kan nemlig ikke gennemskue hvad man må og hvad man ikke må. Jeg er alvorligt bange for at overtræde nogens copyright. Nu har jeg så alligevel bestemt mig for at forsøge mig på Pinterest. I første omgang har jeg stort set kun sat egne billeder på mine opslagstavler. Derudover vil jeg engang imellem pinne andres billeder hvis de tydeligt markerer at det må man gerne. I den ånd har jeg givet alle billeder her på bloggen en lille Pin-it-dims, så man kan se at man gerne må pinne dem. (Man må bare ikke bruge dem til andet!)

vintergækker

Hvis du kender til Pinterest og kan se at jeg gør noget forkert eller mindre smart, bliver jeg glad for et venligt puf i den rigtige retning. Hvis du har lyst til at følge mig på Pinterest, kan du gøre det her, og hvis du selv er på Pinterest, og gerne vil have mig som følger, må du gerne fortælle det. Jeg vil nemlig også gerne have nogen at følge med hos.

erantis i fad

Billederne i dette indlæg er en hyldest til det tidlige forår. Jeg har det fint med at foråret er begyndt i januar, og jeg krydser fingre for at det varer lige til sommer (som for min skyld også gerne kan begynde et par måneder før den plejer!).

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Blog, samarbejde og reklamer

Forleden skrev jeg en ny side til bloggen. Den har overskriften Samarbejde og reklame, og her skriver jeg lidt om mine tanker om at skrive sponsorerede indlæg. Jeg har nemlig bestemt at det vil jeg gerne gøre. Ja, jeg har faktisk gjort det en del gange allerede, og det har været sjovt hver gang.

primula close-up

Efter jeg er holdt op med at arbejde som underviser, savner jeg at samarbejde med andre. Og nu kan jeg få stillet min samarbejdslyst i et tempo og i en mængde jeg selv kan styre, og som jeg kan overskue. Det er da genialt.

primula som sodavendsis

I dag har jeg faktisk haft et lille møde med en kommende samarbejdspartner, og det var godt og inspirerende. Hende skal jeg nok vende tilbage til.

3 primula

Jeg overvejer desuden at få lidt reklamer på bloggen. Reklamerne er ikke i samme grad som de sponsorerede indlæg et samarbejde, og arbejdet med reklamerne er næppe særligt sjovt i sig selv. Så skal der reklamer på bloggen, må der gerne komme en lille indtægt ud af det. Hvis du selv er blogger og enten har eller har haft – eller måske overvejer at få – reklamer på din blog, bliver jeg glad hvis du vil dele dine erfaringer med mig. Jeg overvejer selv Google AdSense og Partner-Ads og hælder mest til sidstnævnte.

reklamer og blog

Jeg vil skynde mig at sige at min blog altid vil være min blog. Jeg skriver kun lige præcis hvad jeg har lyst til, og jeg skriver kun om ting jeg har lyst til at skrive om. Jeg vil udelukkende indgå i samarbejder som jeg føler kan give noget til både dig der læser med, til sponsoren og til mig selv. Ellers er det jo ikke sjovt længere, og det skal være sjovt at blogge.

primula

Jeg arbejder i øvrigt for tiden på en lille udvidelse af bloggen (og den har ikke noget med reklamer at gøre). Jeg håber at jeg snart bliver så tilfreds med resultatet at jeg kan fortælle mere om det.

samarbejde med blog

Hvis du synes at alt det om sponsorerede indlæg og reklamer er kedeligt, håber jeg du har nydt de sodavandsisfarvede primula. Jeg elsker dem.

P.S.: Har du set at du kan deltage i en konkurrence om at vinde en pose super god hunde- eller kattemad? (En konkurrence der – helt apropos – er sponsoreret af Essential Foods). Du kan være med her.

Godt nytår!

Jeg oprettede denne blog i september, og det har jeg ikke fortrudt. Det er godt at blogge igen. Jeg er så glad for at I er mange der følger med herinde. For hvad er en blog uden læsere? Tak for besøgene og tak for kommentarerne!

nytår buket

Jeg har set på blogstatistikken at det mest læste indlæg er det om sportsgrenen kampestensfitness. Det ville jeg ikke lige have gættet, og det kan næppe være fordi det er et brugt søgeord på Google, men måske fordi man bliver nysgerrig når man ser titlen … Den minder mig i øvrigt om at jeg snart skal skrive et indlæg om køkkenhavecrossfit, en anden glimrende fitnessgren man kan dyrke gratis her hos os.

bloomon buket

Det mindst læste indlæg er et af de allerførste jeg skrev. Det hedder Forår. Klik kun på linket hvis du kan tåle at se forskellige hvide forårsblomster her midt om vinteren.

bloomon close-up

2016 har været fuldt af glæder og sorger, hyggelige stunder og trætte perioder. Som livet er. Herhjemme har vi et nytårsønske om at få mere overskud i 2017, om at være mindre trætte. Og hvis jeg har et nytårsforsæt, må det være at huske at være til i nuet og bare nyde det når det egentlig er godt. Hvis jeg ikke kan huske hvordan man gør, kan jeg jo kikke på mine hunde, katte og høns. Det er de nemlig dygtige til. Og så kan jeg blive ved med at fange de mange gode stunder her på bloggen, så jeg husker dem, både lige når de er der og i tiden efter.

nytårsbuket

Kære du der læser med: Tak, igen, fordi du besøger min blog! Og rigtigt godt nytår til dig! Må det blive fuldt af alt det der gør dig glad og tryg.

Gem

Jeg har det bare bedst når jeg blogger.

I december sidste år holdt jeg op med at skrive på min forrige blog. Der var mange ting der krævede kræfter, jeg havde meget få kræfter, og det virkede som det rigtige valg at sortere bloggen fra. Men, nej, hvor har jeg savnet at blogge. Og nu vil jeg ikke savne det længere, så hermed starter jeg en ny blog.

blogger

Jeg har i den anledning tænkt over hvorfor jeg bare har det bedre når jeg blogger, og jeg tror det har at gøre med flere ting. For det første kan jeg lide at fortælle min historie. Det giver en form for struktur på livet når man genfortæller det, eller i hvert fald dele af det. Når det ikke er helt nok at skrive dagbog til skrivebordsskuffen, er det fordi jeg holder meget af at formidle, og det får jeg lov til på bloggen hvor der opstår et samspil mellem mig og mine læsere. En tredje grund til at blogskrivningen er vigtig for mig, er at jeg via bloggen fastholder alt det der gør mig glad, og så bliver jeg simpelt hen gladere. Til sidst: Jeg synes at det tekniske der ligger i at designe bloggen er udfordrende og sjovt. Jeg er ikke særligt god til det, men jeg lærer hele tiden nyt – bare ved at prøve mig frem, og det trives jeg med. Denne gang har jeg kastet mig ud i en WordPress blog. Det er en udfordring, men en udfordring jeg kaster mig ud i med glæde.

georginer

Bloggen her skal handle om min hverdag på landet. Min mand og jeg flyttede i januar fra den københavnske forstad Holte til et nedlagt landbrug på Sydsjælland. Det har vi ikke fortrudt. I de næste indlæg vil jeg fortælle lidt om de måneder der allerede er gået herude på landet.

Gem

Gem