Drømmegaven er heldigvis fortid

Jeg er netop faldet over nogle fotos som stammer fra min tid som webshopejer, og jeg sidder og varmer ved at den tid er ovre. Det er snart to år siden jeg lukkede Drømmegaven. I Drømmegaven solgte jeg dimser som en god veninde kalder den slags. Det var keramik, stentøj, stearinlys, vaser, viskestykker, vattæpper. Alt sådan noget. Dengang fulgte du måske min tidligere blog – som også hed Drømmegaven – og så kan du nok huske udvalget. Ellers kan du få et indtryk ved at se billederne her på siden, for de stammer alle fra butikkens varekatalog.

drømmegaven

Det var en gammel drøm at have butik, og da jeg pga. sygdom kun kunne passe mit undervisningsjob få timer om ugen, ville jeg forsøge mig som webshopejer. Jeg tænkte at sådan en webshop kan man passe hjemmefra, og at det måske på sigt ville være en mere skånsom deltidsbeskæftigelse end lektorjobbet. Det viste sig ret hurtigt at jeg ikke var god til at have en butik, og efter et par år lukkede jeg Drømmegaven. Det skulle jeg nok have gjort lidt tidligere, men jeg havde ligesom ikke overblik til at stoppe. Butikken endte med at have været en dyr hobby.

tove jonsen urtepotter

Jeg er fuld af beundring for dem der får en forretning ud af en webshop. Jeg kunne ikke. Og når nogen af og til siger at jeg var god til det med butikken, må jeg sige at det var jeg virkelig ikke. Den side af butikken jeg kunne lide – og som jeg mestrede – var formidlingsdelen. Jeg kan godt lide at formidle. Det er også det jeg har levet af i mange år som gymnasielærer. Jeg kunne godt lide at tage billeder og at beskrive varerne, og jeg slap vist også meget godt fra det. Men det der med at købe og sælge, det duer jeg ikke til.

mynte stentøj

Det var en stor lettelse, og jeg kan sige at jeg skal aldrig igen have en butik. Jeg vil hellere have en blog!

ib laursen vattæpper

Gem

Gem

Gem

Gem

Ferien er slut. Hvad nu?

I går kom efteråret, og i går kom følelsen af at en lang ferie er slut.

poppel

Jeg holdt op med at arbejde d. 1. august. Jeg forsøgte i fem år, men kombinationen af undervisningsjob og Ménières syndrom gik bare ikke. Jeg er ked af at jeg ikke kunne passe mit arbejde, men det er en stor lettelse at have givet slip. Det er en lettelse at jeg ikke længere skal forsøge at leve op til nogle krav som jeg ikke kan opfylde.

ahornblad.jpg

I august og september havde jeg egentlig mest en fornemmelse af at det var ferie. Nu er sommeren og feriestemningen slut, men jeg skal ikke arbejde. Hvad skal jeg så?

ferien

Det finder jeg forhåbentlig snart ud af. Jeg skal ikke for meget, for så har vi balladen med svimmelhedsanfald, men jeg skal heller ikke for lidt, for så bliver jeg sort inden i. Så jeg skal finde en balance. En af livets store udfordringer for mig – og måske for mange af os …? En udfordring jeg gerne tager op – igen og igen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem