Livet er ikke lutter lagkage

For det meste handler mine blogindlæg om glæden ved små og store ting i livet, og sådan skal det være. Bloggen hjælper mig til at holde fast i det glædelige. Men jeg har ikke lyst til at fremstå som et menneske der konstant er tilsmilet af lykken. Det tror jeg ikke der er nogen der er. Livet er en blanding af glæde og sorg, lykke og bekymring. Nogle gange kommer tingene på skift, andre gange falder de oven i hinanden.

lutter lagkage

For tiden er vi ikke kun glade Læs videre “Livet er ikke lutter lagkage”

Så er vi hjemme

Vi er kommet hjem. Vi bor nu på Ravnegård. Eller vi er her i hvert fald. Man kan vist ikke sige at vi for alvor bor her. Huset er fuldt af håndværkere, alt er dækket af støv, næsten ingen møbler er på plads, og her hersker et ubeskriveligt rod. Men det føles som hjemme.

Vi er ude i det smukke vejr næsten hele tiden, og vi er kisteglade for vores nye grund. På gårdspladsen blomstrer en smuk rose:

hjemme

Vi har ingen ambitioner om at komme hurtigt på plads. Vi nyder bare sådan at vi er her. Vi tager til Hornbæk, og det er som om vi er på sommerferie. Med blå himmel og blåregn …

blåregn

… med vilde roser, …

roser

… kaffe latte …

kurbadet

… og besøg på havnen:

havn

Her er virkelig vidunderligt, og det er en ekstra gave at vi i den grad har vejret med os i disse første dage i det nordsjællandske.

Der er en enkelt slange i paradiset. Internetforbindelsen er elendig. Derfor har dette indlæg været nogle dage undervejs, og derfor får jeg ikke læst og kommenteret så meget på andre blogs som jeg plejer. Men pludselig finder jeg den flyttekasse der indeholder extenderen, og så bliver det nok bedre.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Det har vi lært på Vadekærgård

Vi har lært mange ting i de godt og vel 2 år vi har boet på Vadekærgård. Vi har lært at Præstø er en charmerende by, at moskusænder er søde husdyr, og at man ret hurtigt kan skabe en fin frugthave. Og vi har lært meget andet. Vi har især lært to helt grundlæggende ting: At vi elsker at bo på landet, og at vi har det bedst når vi bor tæt på vores familie, venner og bekendte.

det har vi lært

Når vi flytter Læs videre “Det har vi lært på Vadekærgård”

Farvel til vores 1,5 hektar

Da vi købte Vadekærgård, sagde jeg at der fulgte 15.000 m2 jord med. Folk der bor på landet, fortalte mig at det ikke hedder 15.000 m2, men 1,5 hektar, og det har jeg vænnet mig til. Så i dag gik jeg en tur rundt på vores 1,5 hektar og sagde farvel.

Jeg sagde farvel til engen som ligger på den anden side af vejen, …

farvel

… og Læs videre “Farvel til vores 1,5 hektar”

Blomsterglæde i flere generationer

blomsterglæde


Indlægget indeholder reklame

Som ung dyrkede min mormor snitblomster til salg. Da jeg var barn, havde mine morforældre blot deres have for egen fornøjelses skyld, men der var stadig mange blomster. Når vi var på besøg, fik jeg fik lov til at lege blomsterforretning. Det elskede jeg. Min mormor lærte mig at binde en mini rokokobuket af violerne der voksede under den rødmalede bænk der stod for enden af drivhuset.

blomster

Min mor har altid været meget glad for blomster. Hun har lært mig navnene på de fleste blomster. For mig er det naturligt at kende den ene blomst fra den anden, og jeg bliver ofte forbavset over at ord som gerbera og fresia ikke bringer konkrete billeder frem hos alle. Både min mor og jeg har dyrket blomster, plukket blomster, købt blomster hele livet.

nellike

Min datter har for nylig fået nyt studiejob. Et blomstrende ét af slagsen. Hun har nemlig fået job hos Bloomon hvor hun er med til forskellige events og workshops.

Da Anna Victoria søgte jobbet, kendte hun allerede en del til konceptet. Hun deltog sidste vinter i en Bloomon workshop sammen med mig (den aften har jeg skrevet om her), og hun har set buketterne hos mig igennem lang tid.

bloomon

Buketten på disse billeder har jeg fået af hende. Når en workshop er slut, og der er blomster til overs, må de ansatte nemlig tage overskuddet med hjem. Det er da noget af et frynsegode!

blomsterglæde

Jeg varmer mig ved tanken om at jeg har givet blomsterglæden videre til endnu en generation. Og hvis jeg en dag får børnebørn, må de lege blomsterbutik med blomsterne i min have. Ligeså meget de orker.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem