Hvor kan man aflevere en brugt Ménières sygdom?

Det er i disse dage 6 år siden jeg oplevede mit første Ménièreanfald. Siden har jeg haft mange. I de første par år flere om ugen. Og for tiden igen en del. I dag fik jeg et anfald på torvet i Næstved. Det var relativt mildt, så jeg kunne selv kravle hen til en bænk og endda ringe til min mand. Han forlod sit arbejde for at komme og hente mig. Så dejligt! Og nu, fire timer, en søsygepille og en lur senere, er verden holdt op med at snurre rundt.

ménières syndrom

Nå, men jeg gider egentlig ikke have Ménières sygdom længere, og jeg vil gerne aflevere den. Ikke til genbrug! Den skal bare et sted hen hvor der bliver gjort endeligt kål på den. Men hvor er det lige man afleverer en godt brugt Ménières sygdom?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gavmildhed

Når man bor på landet, kan det være svært at gå tur med sine hunde. Her er ingen parker, inden hundeskove, ingen fortove eller stier. Blot en landevej. Vores vej er heldigvis ikke vældig trafikeret, men det er ikke nogen udpræget fornøjelse at gå i vejkanten med tre hunde i snore der konstant filtrer sig ind i hinanden. Derfor kører vi ofte i hundeskoven og til stranden hvor hundene kan løbe frit, og hvor vi kan nyde turen. Men af og til er det altså rart at kunne gå i sit eget nærområde. Og så er det at vi traver ud ad landevejen med hundene fordelt imellem os. Jeg kan også gå turen alene med de tre hunde i tre snore, men kun på dage hvor jeg har et vist overskud.

påskeliljer

Forleden var vi begge afsted på landevejstur, og vi passerede – som ofte før – en lille gård der ligger tæt på vores hjem. Omkring gården løber nogle brede græsstier. For første gang så vi ejerne som var ude på deres gårdsplads. Jeg gik ind til dem og spurgte om vi må gå på deres stier. De sagde ja. De var super søde, imødekommende, smilende, og de fortalte endda hvordan man kan gå den bedste tur rundt i deres område. Vi blev så glade.

gavmildhed

Tænk at møde sådan en gavmildhed hos fremmede mennesker man aldrig har mødt før. De har simpelt hen gjort vores liv lettere og bedre. Vi gik straks en tur ad de skønne, kønne stier. Hundene var selvfølgelig stadig i snor, for der er masser af vildt i området (og det er skægt at løbe efter vildt når man er en hund), men her var ingen biler, og absolut ingen fare for at der skulle dukke en bil op. En helt anden, afslappende måde at gå tur på. Jeg havde ikke kamera med, men jeg vil tage nogle billeder i nærmeste fremtid, så jeg kan vise dig nogle af de kønne syn man møder når man spadserer på vores gavmilde genboers markstier.

I dag er der i stedet billeder af en stor buket påskeliljer som pynter herhjemme. Den er der nu også noget gavmildhed over.

P.S.: Har du set at Mit landliv er kommet på Pinterest?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at nyde det gode

Natten til lørdag vågnede jeg af noget der lignede et Ménièreanfald. Det holdt hurtigt op, men jeg blev mindet om hvor modbydeligt det er at have sådan et anfald, og jeg blev mindet om hvor vigtigt det er at skønne på de gode tider. Så selv om jeg var træt, huskede jeg at nyde at solen skinnede fra en sart babyblå martshimmel.

bloomon.uge11

Og jeg nød at jeg kunne gå i køkkenhaven og ordne en smule. Det blev kun til at rydde op i jordbærbedet. Men lidt har også ret.

jordbærbed

Om eftermiddagen kørte vi til Nordsjælland og besøgte gode venner der for nylig er flyttet ind i et hus som ligger så fint ud til åbne marker. Vi gik tur i den sene eftermiddagssol. Det var godt at besøge dem og at se deres nye sted.

det gode

I nat har været uden svimmelhed. Jeg håber den holder sig væk. Og igen i dag vil jeg huske at sætte pris på alt det gode der fylder mit liv. Må din dag blive fuld af gode ting!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Drømmegaven er heldigvis fortid

Jeg er netop faldet over nogle fotos som stammer fra min tid som webshopejer, og jeg sidder og varmer ved at den tid er ovre. Det er snart to år siden jeg lukkede Drømmegaven. I Drømmegaven solgte jeg dimser som en god veninde kalder den slags. Det var keramik, stentøj, stearinlys, vaser, viskestykker, vattæpper. Alt sådan noget. Dengang fulgte du måske min tidligere blog – som også hed Drømmegaven – og så kan du nok huske udvalget. Ellers kan du få et indtryk ved at se billederne her på siden, for de stammer alle fra butikkens varekatalog.

drømmegaven

Det var en gammel drøm at have butik, og da jeg pga. sygdom kun kunne passe mit undervisningsjob få timer om ugen, ville jeg forsøge mig som webshopejer. Jeg tænkte at sådan en webshop kan man passe hjemmefra, og at det måske på sigt ville være en mere skånsom deltidsbeskæftigelse end lektorjobbet. Det viste sig ret hurtigt at jeg ikke var god til at have en butik, og efter et par år lukkede jeg Drømmegaven. Det skulle jeg nok have gjort lidt tidligere, men jeg havde ligesom ikke overblik til at stoppe. Butikken endte med at have været en dyr hobby.

tove jonsen urtepotter

Jeg er fuld af beundring for dem der får en forretning ud af en webshop. Jeg kunne ikke. Og når nogen af og til siger at jeg var god til det med butikken, må jeg sige at det var jeg virkelig ikke. Den side af butikken jeg kunne lide – og som jeg mestrede – var formidlingsdelen. Jeg kan godt lide at formidle. Det er også det jeg har levet af i mange år som gymnasielærer. Jeg kunne godt lide at tage billeder og at beskrive varerne, og jeg slap vist også meget godt fra det. Men det der med at købe og sælge, det duer jeg ikke til.

mynte stentøj

Det var en stor lettelse, og jeg kan sige at jeg skal aldrig igen have en butik. Jeg vil hellere have en blog!

ib laursen vattæpper

Gem

Gem

Gem

Hverdagsmotiver

Forleden skrev jeg om hvordan jeg laver et blogindlæg. Indlæggene tager, som jeg nævnte, almindeligvis udgangspunkt i en hverdagsoplevelse eller en tanke der gerne vil formuleres. Men de kan også være inspireret af et billede. Jeg ser ofte motiver i hverdagen, og nogle gange fanger jeg dem med kameraet. Af og til bliver et billede – eller en serie af billeder – til et blogindlæg. Som nu.

Et tilbagevendende motiv herhjemme er de smukke buketter fra Bloomon.

bloomon.uge 10

I dag har jeg eksperimenteret med at tage billeder på en gråvejrsdag uden meget lys i luften. Billederne skulle egentlig ikke vises frem, men her kommer alligevel et par af dem. Der ligger nemlig nogle små historier gemt i billederne.

Herunder er et billede der motivisk har nogle gode ting i sig, men også et par forstyrrende elementer, bl.a. en collienumse nederst til venstre. Det billede fortæller historien om hvordan jeg er omgivet af mine dyr.

bloomon uge 10

På det næste billede skimter man tallerkenrækken som jeg købte da vi flyttede ind her på gården. Jeg købte den på Internettet, og jeg var ikke opmærksom på at tallerkenerne ikke kan stå fast i den. De rasler ud, bare man strejfer dem. Spørg lige om jeg er træt af den tallerkenrække!

tallerkenrække

Herunder har trappen der fører op i vores walk-in-køkkenskab, sneget sig med i billedet. Sådan et walk-in-skab i køkkenet er der vist ikke ret mange der har. Jeg er indstillet på at der ikke nødvendigvis følger sådan en luksus med vores næste hus. Men jeg er godt nok glad for det. Tænk at have et helt rum med hylder fulde af porcelæn, keramik, stentøj …

hverdagsmotiver

Der gemte sig faktisk adskillige små historier i nogle billeder jeg egentlig bare tog for at øve mig.

Jeg fotograferede også et motiv med gult. Det kan du se på Instagram hvis du har lyst. Det er sjovt som motiver ofte opstår af sig selv. Sådan var det med det gule motiv. Det var der bare. Det billede kunne der måske også være blevet en historie og et blogindlæg ud af. Men nu lever det i stedet sit eget liv på Instagram.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Tid og stilhed

Ingrid Tunheims blog som jeg har lært at kende for nylig, og som jeg følger med fornøjelse, så jeg i dag et citat der handler om at tid og stilhed er den største luksus nu om dage. Det er der vist noget om. Vi har meget, men vi mangler ofte tid og stilhed. Begge dele er blevet noget man skal søge. Ingen af delene er der af sig selv som jeg forestiller mig at de har været før, i hvert fald i perioder.

stilhed

Som yngre havde jeg ikke det store behov for hverken mere tid eller stilhed. Jeg kunne af og til have svært ved at fylde tiden ud, og jeg tænkte ikke over om der var stille omkring mig eller ej.

westie med vind i haaret

Siden fik jeg meget at gøre og oplevede i mange år at tiden ikke slog til. Jeg styrtede altid rundt og var i gang med flere ting. Jeg nåede meget, men jeg følte mig ofte presset og havde svært ved at slappe af. Da jeg holdt op med at arbejde, fik jeg tid. Det var ikke frivilligt at jeg holdt op med at arbejde. Jeg gjorde det fordi jeg var tvunget til det pga. min sygdom. Men da jeg pludselig ikke havde et job, gik det op for mig hvor meget jeg havde savnet at have tid. Det er vidunderligt at have tid. Jeg nyder min tid, og jeg er virkelig taknemmelig for at have noget så dyrebart som tid.

westie paa stranden

Så er der det med stilheden. Den har jeg også fået større behov for med alderen, og den er svær at finde. Vi leder – som du måske allerede ved – efter et nyt sted at bo. Vi er enige om at det allervigtigste er at der skal være stille. Ingen større veje, ingen togskinner, ingen industri, ingen vindmøller. Men det virker nærmest umuligt at finde sådan et sted. Hver gang vi tror vi har fundet et stille område, opdager vi noget der larmer.

ulvshale strand

I dag har vi gået tur på Ulvshale Strand på Møn i et naturskønt område. Der var stille. Der var skønt. Der er ikke ret meget trafik, og man skulle tro at vi havde fundet et stille sted. Men på vejen til og fra stranden, så vi flere store vindmøller. Vi stod ud af bilen for at tjekke om de støjede. Og det gjorde de. Jeg har aldrig før hørt vindmøller. I dag lød de som et fly der er ved at lette. Vi skal ikke bo tæt på en vindmølle. Vi leder videre efter stille områder. Og imens vi leder, glæder jeg mig over at jeg har tid. Og så øver jeg mig i at leve med en smule støj. For ellers bliver det meget svært at finde et hjem.

strand

Billederne er alle fra dagens tur på Ulvshale Strand. Det var en dejlig tur. Glade hunde på stranden er og bliver noget af det bedste jeg ved.

glade hunde

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #2 At skrive indlæg

Dette indlæg er det andet i en serie hvor jeg fortæller lidt om hvordan min blog ser ud inde bagved. I en kommentar til seriens første afsnit spurgte en af mine søde læsere, Carina, hvor lang tid det tager at skrive et blogindlæg, og om jeg har indlæg på lager.

syren

Blogindlæg på lager

For at svare på Carinas sidste spørgsmål først: Jeg ville gerne være lidt mere professionel i min blogskrivning og producere indlæg på bestemte tidspunkter, lægge dem på lager og udgive dem med passende mellemrum. Sådan bliver det bare aldrig, for så snart jeg har bestemt mig for at skrive fem blogindlæg hver onsdag (fx), løber jeg helt tør for ideer og får ikke skrevet et eneste indlæg. Og hvis jeg i en periode skriver indlæg i bunkevis, kommer jeg altid til at udgive dem i en lind strøm. Nok bare fordi jeg ikke er særligt god til at lagre. Jeg kan heller ikke have slik i skabene, for jeg spiser det hele i en ruf. Osv.

indlæg

Et fast tilbagevendende tema

Jeg ville også gerne skrive en bestemt slags indlæg med jævne mellemrum. Jeg ser andre bloggere lave serier af indlæg, og jeg synes det er en super god idé. For nylig har jeg bidt mærke i at Liselotte med bloggen Slagt en hellig ko har indført fredagslisten som hun udgiver … ja, hver fredag. God idé, synes jeg, men jeg kan ikke finde ud af at være så vedholdende. Da jeg begyndte at skrive denne blog, forsøgte jeg mig med et fast tilbagevendende indslag jeg kaldte weekendglæder. Indlæggene var sjove at skrive i begyndelsen, men pludselig føltes det som om jeg SKULLE præstere sådan et indlæg i forbindelse med hver weekend, og så var det slet ikke sjovt længere, så nu har jeg sat dem på pause. Måske vil jeg skrive sådan et weekendglædeindlæg engang imellem, men et fast indslag bliver de aldrig, for det skal være sjovt at skrive blogindlæg, og det synes jeg åbenbart kun det er når der ikke er for mange faste rammer.

lilla syren

Hvor lang tid tager det at skrive et indlæg?

Mine indlæg udspringer af ting der sker i min hverdag eller af en tanke der fylder mere end andre tanker. Fordi både tekst og billeder i indlæggene fuldstændigt flyder sammen med mit liv, bliver det svært at sige præcist hvor længe jeg arbejder med et indlæg. For det meste tager jeg billeder til bloggen som en naturlig del af min dag. Jeg tager kameraet med når jeg går i haven, når vi lufter hundene, når vi tager afsted på udflugt. Og ideen til indlæggene opstår også helt naturligt, måske fordi jeg ser et smukt motiv eller fordi jeg oplever en lille ting jeg har lyst til at fortælle videre.

Selve det at skrive indlægget tager sjældent ret lang tid. For det meste vel omkring 10 minutter. (Et indlæg som dette, der er meget længere end mine blogindlæg almindeligvis er, er en undtagelse). Men inden da har jeg taget billeder, redigeret dem (som minimum ændret størrelsen så de uden videre kan uploades på bloggen). Jeg har desuden fået en idé til indlægget. Ideen kan komme i et splitsekund, men den kan også være længe undervejs. Lægger man det hele sammen, er resultatet at det tager en times tid at lave et blogindlæg.

guldregn

Hvor mange indlæg?

På mine tidligere blogs skrev jeg grundlæggende hver eneste dag. Så mange blogindlæg har jeg ikke længere i mig, og nu skriver jeg en 15-18 stykker om måneden. Det passer mig godt, og jeg håber at det også passer mine læsere.

Lidt statistik

Siden jeg skrev første afsnit om at blogge, er det et nyt indlæg der har indtaget pladsen som det mest læste, nemlig det jeg skrev da vi satte gården til salg. På andenpladsen kommer stadig et sponsoreret indlæg (og det ER altså også et godt tilbud). Der har, siden jeg startede bloggen for godt 5 måneder siden, været 40.571 sidevisninger. Det er jeg helt tilfreds med! Der er skrevet 1566 kommentarer. Selv når jeg trækker mine egne, som er ca. halvdelen, fra, synes jeg det er vældig mange kommentarer. Hver eneste sidevisning og hver eneste kommentar gør mig glad, for de viser at bloggen lever, at du er derude og læser mine indlæg. Tak for det!

blogindlæg

Billederne i dette indlæg er fra vores have på Norske Allé i Holte. De er taget i maj måned 2014.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

En hushandel kræver tålmodighed

En hushandel er en omstændelig affære. Jeg har før prøvet både at sælge og at købe hus – begge dele mange gange, men det bliver det egentlig ikke nemmere af, snarere tværtimod.

bloomon uge 8

Jeg synes vi venter og venter. På at rapporter skal udfærdiges og siden skrives ind. På at købere skal komme og se vores hus. Vi venter på at høre fra den byggesagkyndige, fra ejendomsmægleren, fra elektrikeren, fra forsikringsselskabet. Siden skal vi vente på advokaten, og på at advokatforbehold og fortrydelsesret udløber. Vi venter på at det rigtige hus dukker op til os, på at komme ud at se de steder der viser sig, og derefter skal vi vente på rapporter, ejendomsmægler, advokat, sælgere, …

hushandel

Jeg kan godt forstå at der er meget der skal falde på plads, og jeg kan også godt forstå at man ikke kan hverken sælge eller købe et hus som man sælger en gammel kjole eller køber en ny. Men mit temperament forstår det ikke. Jeg er en utålmodig sjæl, og det falder mig virkelig svært at man ikke kan klare tingene på en eftermiddag. Jeg troede at den slags utålmodighed ville aftage med alderen. Men det er ikke sket for mig.

myntekande

Når det er sagt, så glæder jeg mig over at interessen for Vadekærgård er stor. (Det ville da også være mærkeligt andet, for hvor er her skønt!) Jeg er glad for at vi er sluppet for sneen der er faldet mange andre steder i landet. Jeg nyder intenst at solen skinner igennem vores nypudsede vinduer. Og jeg er glad for at mit hus er gjort rent og fuldt af friske buketter. Jeg glæder mig til at jeg på søndag får besøg af et par søde veninder som jeg ikke har set længe.

hvide tulipaner

Men jeg ser altså gerne at hussalg og -køb falder helt på plads lige om et øjeblik!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Billeder, billeder, billeder

Jeg foretrækker i bund og grund ord fremfor billeder. På baggrund af ordene kan man danne egne billeder, og det er nu noget helt særligt. Når det er sagt, holder jeg også meget af billeder. Bloggen rummer begge dele, både ord og billeder. Og det er godt.

billeder
Foto: Esoft. Forstuen på Vadekærgård.

I disse dage, hvor vi er ved at sælge vores gård, bruger jeg så mange kræfter på at lede efter vores næste bolig at der ikke er overskud til ret mange ord, så det bliver ikke til så mange blogindlæg. Til gengæld deler jeg stadig løbende billeder på Instagram hvor du er velkommen til at følge mig hvis du ikke allerede gør det. For tiden er det især det tidlige forår jeg lader fylde i mit billedgalleri.

landkøkken
Foto: Esoft: Køkkenet på Vadekærgård.

Og jeg skal også nok vende tilbage med blogindlæg – både om boligsøgningen (uh, det er svært!) og om alt det andet. Indtil da ses vi måske på Instagram …?

Gem

Gem

Gem

Gem

Boligjagten er gået ind

Vadekærgård er sat til salg, og nu melder det store spørgsmål sig: Hvor skal vi bo når vi ikke længere skal bo her?

boligjagten

Vi er enige om flere vigtige ting: Vi vil blive boende på landet, og vi vil helst blive i vores skønne område mellem Næstved og Præstø. Vi ønsker os en (relativt) stor, gammel have. Huset skal være så stort at der er god plads til overnattende gæster. Vi skal bo langt fra store veje og togspor, for vi vil ikke have trafikstøj. Og først og sidst er vi enige om at vi ikke skal flytte igen foreløbig. Vi skal finde et sted hvor vi kan blive.

skipperkroen

Det er svært at finde det sted. Boligjagten er gået ind, men lige nu kan vi faktisk ikke finde en eneste bolig på markedet hvor vi kan se os selv de næste mange år. Så vi leder videre. Jeg tjekker konstant diverse boligsider på internettet. Jeg skriver til ejendomsmæglere. Vi kører ture. Vi forhører os. Vi giver os tid og gør os umage, så det bliver rigtigt næste gang.

skipperkroen præstø

Vi længes begge efter at komme hjem. Finde et sted hvor vi kan falde til ro. Jeg håber at vi er tæt på. Jeg tror at vi er tæt på. Det skal nok lykkes.

præstø

Billederne tog jeg i Præstø på en skøn sensommerdag.

præstø havn

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem