Den 29. juni

I morges tog jeg et øjebliksbillede af stuen hvor jeg sad – og hvor jeg sidder igen nu. Regnvejr udenfor. Blomster og levende lys på bordet. En sovende westie i sofaen. Så var det jeg fik ideen til at finde billeder taget på samme dato i de foregående år.

asta

Før i tiden fotograferede jeg stort set aldrig. Det begyndte jeg først at gøre i forbindelse med min første blog, Drømmehaven. Jeg udgav første indlæg i oktober 2012, og her begynder min billedsamling. I foråret 2013 erstattede jeg Drømmehaven med Drømmegaven. Denne blog var tænkt som et vedhæng til butikken af samme navn.

Den 29. juni 2013 er billedet af Anne Flohrs nøglehulsvaser. De er fotograferet på terrassen bag vores hus da vi boede på Norske Allé i Holte. Jeg har formentlig brugt billedet i webshoppen og på bloggen. Jeg købte selv nogle af Anne Flohrs fine glasting da jeg forhandlede dem, og jeg er så glad for dem.

nøglehulsvaser

2014-billedet er taget i den sidste aftensol, tror jeg. Måske også til brug i butikken hvor jeg solgte de nuttede flydelys. Når man ser sådan et billede kan man godt komme til at længes efter lune, stille sommeraftener …

juni

Herunder billedet fra 2015 som er et rigtigt sommerbillede. Sådan kan juni altså også være. Det er fotograferet i haven på Norske Allé. Jeg kan kende dronningebusken som vi selv satte.

citronkage

I juni 2016 var vi flyttet til Vadekærgård. Jeg havde ikke en blog, og jeg tog ikke ret mange billeder, men jeg har altså alligevel fanget denne smukke regnbue. Billedet er taget fra reposen på første sal. Jeg er stadig lige betaget af den udsigt.

snesere kirke

Billederne har i hvert fald ét fællestræk. De er alle fotograferet hjemme. Det er nok ikke helt tilfældigt. Jeg er meget hjemme. Og alle mine blogs har taget udgangspunkt i mit hjem. Et andet fællestræk kunne være at der indgår noget natur i dem alle. Det er nok heller ikke helt tilfældigt.

Jeg er glad for at jeg begyndte at fotografere dengang i 2012. Det er rart med sådan et billedarkiv der næsten fungerer som en dagbog.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gode ting på en træt mandag

Når man ikke sover så godt (og det gør jeg ikke), og når det de seneste 17 dage i træk har blæst mindst 12 meter i sekundet (og det må vist være ret tæt på at være virkeligheden her på matriklen), kan man godt føle sig træt. Udover at være irriterende i al almindelighed har vinden den meget trælse egenskab at den tørrer vores i forvejen tørre have helt ud. I dag opgav jeg at vande mine små lathyrus- og solsikkespirer for tooghalvtredsindstyvende gang, og jeg måtte også opgive at vande den nyplantede bøgehæk, de mange små rododendron og hortensia samt køkkenhaven. Jeg orkede simpelt hen ikke at vande mere. Og jeg orkede ikke at være ude i blæsten som gør mig svimmel og utilpas.

dahlia

Når man er så træt, er det en vældig god ting at søde mennesker tager over og vander. Det er også det værd at huske på at der er masser af andre gode ting omkring mig. I haven er de første georginer sprunget ud.

georgineknop

De største solsikker har faktisk nået en fornuftig størrelse.

solsikkespirer

På bordet her ved sofaen hvor jeg sidder, står en buket hvid kamille, og i min tekop er nyindkøbt te fra Perchs bragt af postbuddet i morges.

gode ting

Og nu jeg tænker efter, kunne jeg nævne mange andre gode ting. Men dem vil jeg gemme til en anden dag, for dem har jeg ikke billeder af, og nu er det ved at være sengetid. Måske kan jeg sove i nat. Og måske har vinden lagt sig i morgen. Hvis du læser med her til aften, vil jeg ønske dig en god nat – og ellers en god dag!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Veninder

Jeg er så umanerligt heldig at jeg har mange gode veninder. Veninder jeg har fået undervejs i livet. Piger og kvinder jeg har mødt i forskellige sammenhænge. Hende jeg har kendt længst, mødte jeg da vi var 10 år gamle. Det er meget snart 45 år siden. Jeg holder meget af mine veninder, og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden dem. I går var jeg i København for at mødes med tre af dem.

veninder
De tre sagde samstemmende at de gerne ville på bloggen, så her er de. Fanget i aftensolen i Nyhavn.

Helle, Solveig og Signe har jeg kendt siden jeg begyndte at arbejde på Københavns VUC for 11 år siden. Det er jo egentlig ikke så længe, men jeg føler at jeg har kendt dem altid. Sådan er det med gode veninder. Jeg arbejder ikke længere – hverken på KVUC eller andre steder, men jeg har stadig en plads i vores lille gruppe. Det er jeg er meget taknemmelig for.

kvuc
Københavns VUC i Vognmagergade fotograferet mens jeg stadig var ansat der.

Jeg har aldrig forstået udtrykket “kvinde er kvinde værst”. Jeg synes tværtimod at vi er gode ved og for hinanden. Jeg vil i hvert fald meget, meget nødig undvære mine veninder. Jeg er taknemmelig for hver eneste, og når jeg sidder og tænker på dem, og på at de gider mig, føler jeg mig som en heldig kartoffel.

Gem

Gem

Om at blogge #6. Koster det noget?

Blogspot

Sponsoreret indlæg. Det behøver ikke at koste noget at blogge, og mine første to blogs kostede mig ingenting. De var Blogspotblogs, og sådan en kan man oprette og drive ganske gratis.

bloomon.uge23

WordPress

Da jeg skabte Mit landliv, valgte jeg at bruge WordPress. WordPress er også som udgangspunkt gratis. Og det er da egentlig ret fantastisk. Der er masser af WordPresstemaer at vælge imellem, og mange af dem ligger til fri afbenyttelse. Når man har et tema, får man brug for nogle plugins. Fx er Instagramboksen og Bloglovin’-knappen, som ligger i højre sidebar her på bloggen, lagt ind vha. plugins. Alle mine plugins er gratis. Men det kan godt være jeg på et tidspunkt vil tilføje et plugin man skal betale for. Dem er der nemlig også masser af.

Eget domæne

Jeg har valgt at have bloggen på eget domæne. Når man har eget domæne, skal man betale for sit domænenavn (i mit tilfælde mitlandliv.dk). Det koster mig 46,50 kr. om året. Og så skal man have et webhotel, for bloggen skal jo ligge et sted. Her bruger jeg UnoEuro til bare 9,70 kr. om måneden. Hotellet kostede omkring 110 kr. i oprettelse. Jeg er meget, meget tilfreds med Unoeuro som altid har ydet prima support for det rørende lille beløb jeg betaler dem.

bloomon.nellike

IT-hjælp

Pludselig, for nylig, optrådte der en lille rød hængelås foran adresselinjen på min blog. Jeg fandt ud af at det handlede om at http skulle skiftes ud med https. Sådan noget kan jeg ikke selv finde ud af, så jeg måtte have en IT-kyndig til at hjælpe mig. Det kostede 375 kr. En meget rimelig pris, synes jeg.

Logo

For nogle måneder siden fik jeg lavet et logo til min blog. Jeg er bare så glad for mit logo, og jeg synes at det er fundet for 1250 kr. Med til regnestykket hører at det er en éngangsudgift.

nellike

Facebook

Når man har en Facebookside kan man booste sine opslag og nå ud til flere læsere. Man kan også annoncere, fx for at få flere til at synes godt om siden. Det synes jeg ikke jeg gør ret ofte, og når jeg gør det, er det altid for få kroner (typisk en femmer) om dagen. Men når jeg nærlæser mine Facebookfakturaer, kan jeg se at jeg siden januar i år i gennemsnit har brugt knapt 90 kr. pr. måned. Det er selvfølgelig ikke store beløb, men det vil jeg skære ned på, for jeg er i tvivl om man overhovedet får noget for de penge.

pæon

Et hurtigt overslag viser at jeg har brugt 2.170 kr. på min blog i løbet af årets første fem måneder. Så helt gratis har den jo ikke været.

Hvis tid var penge

Det koster en del tid at have en blog. Alt efter hvor ofte man opdaterer den, naturligvis, og alt efter hvor meget der følger med af andre sociale medier, svar på kommentarer, læsning af andre blogs og den slags. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg bruger på min blog. Om aftenen er jeg for det meste for træt til at foretage mig andet, og så bruger jeg typisk nogle timer på bloggen. I løbet af dagen tager jeg af og til billeder eller besvarer kommentarer. Sædvanligvis kun i 5-10 minutter ad gangen. Men jeg tænker ofte på min blog. Jeg tænker ofte i billeder og i historier til bloggen. På den måde er den en integreret del af mit liv. At blogge bliver nærmest en livsstil. Jeg blogger fordi jeg ikke kan lade være, fordi det er noget af det eneste jeg kan da min sygdom begrænser mig og sidst, men ikke mindst, fordi bloggen giver mig en mængde glæder. Så jeg gør ikke min blogtid op i penge, men hvis jeg gjorde, ville bloggen koste en del mere end det mit regnestykke endte med at vise.

koster.det.noget.at.blogge

Kan man tjene penge på sin blog?

Det omvendte spørgsmål – om bloggen kan generere en indtægt – vil jeg vende tilbage til i næste indlæg om at blogge. Apropos det så er billederne i dette indlæg af en buket fra det hollandske firma Bloomon. Dem har jeg et samarbejde med. Det er jeg stolt af.

bloomon.sommer

Lidt statistik

I løbet af maj måned var de to mest læste indlæg dem jeg har skrevet om Fru Pedersens have: Et generøst menneske og hendes have og Fru Pedersens have #2. Hortus conclusus. Og det er jeg glad for, for det er altså en fantastisk have som fortjener al den omtale den kan få. Den mest læste af bloggens faste sider var den der hedder Om mig. Den er blevet læst 138 gange i løbet af måneden. Det tyder jo på at der er nye læsere der kikker forbi. Det er jeg glad for. Jeg håber du har lyst til at vende tilbage. Hvadenten du er tilbagevendende eller ny læser.

bloomonbuket

Har du lyst til at læse de andre indlæg i serien om at blogge? Så finder du dem her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #5. Når bloggen breder sig.

Mange der blogger, bevæger sig desuden på andre sociale medier i bloggens navn. Det gør jeg også. Jeg har faktisk fem konti med navnet Mit landliv.

Da jeg første gang udgav et blogindlæg i september sidste år, oprettede jeg samtidig en tilhørende Facebookside. Jeg vil gerne have mulighed for at dele blogindlæg på Facebook, men jeg har ikke lyst til at bruge min private Facebookkonto til det, og så er en Facebookside ideel. Jeg har efterhånden fået en del følgere, og nu ville jeg nødigt undvære Facebooksiden. Nogle af mine læsere vælger at besøge min blog via et link på Facebook og derefter kommentere blogindlægget på Facebook. Den mulighed er jeg glad for. Ellers ville jeg måske aldrig høre fra de læsere. Af og til deler jeg desuden mine Facebookopslag i forskellige grupper. Det giver almindeligvis lidt ekstra trafik på bloggen.

bloggens facebookside

Mens jeg oplever det som langsommeligt at få flere følgere på Facebook, kommer de meget nemmere til mig på Instagram. Der er en lethed over det medie som tiltaler mig meget. For det meste er de billeder jeg lægger på Instagram, nogle andre, end dem jeg viser på bloggen. På den måde håber jeg at Instagram opleves som noget ekstra af dem af mine læsere som følger både blog og Instagram. Jeg bliver selv glad når jeg besøger Instagram hvor jeg kun har mødt dejlige billeder og venlige mennesker.

mit landliv på instagram

Mit landliv har også en Pinterestkonto, men jeg må indrømme at jeg glemmer den. Jeg var længe om at blive grebet af Instagram, og måske kommer det til at gå på samme måde med Pinterest. Den får i hvert fald chancen lidt endnu.

mit landliv på pinterest

I vinters fik jeg ideen at oprette en YouTube kanal. Som tænkt, så gjort, og jeg har også lagt nogle film ud, men det er en større udfordring at optage film, end jeg lige havde regnet med. For det første kræver det noget overskud, og tager det noget tid at optage en film. For det andet bør man redigere sådan en video, og det kan jeg ikke finde ud af. Jeg håber jeg kan finde en måde at lære filmredigering på, og jeg håber at jeg (sammen med min mand som agerer fotograf) holder fast i filmideen, for jeg synes faktisk den er god. Vi skal bare blive bedre til at lave film.

bloggen på youtube

Sidst, men ikke mindst, er Bloglovin’ et medie jeg selv er super glad for. Det er via Bloglovin’ jeg følger de blogs jeg læser. Her gik det i begyndelsen meget langsomt med at få følgere, men på det seneste er der kommet en del flere til i et fornuftigt tempo. Det er mit indtryk at de fleste af de læsere der følger mig på Bloglovin’, er meget trofaste og læser langt de fleste indlæg. Det er endnu en grund til at være glad for Bloglovin’.

bloggen på bloglovin'

For mig er der ingen tvivl om at det er bloggen der er det centrale. De andre medier oplever jeg som ringe i blogvandet. Når det er sagt, kan jeg ikke forestille mig bloggen som helt alene i verden. Jeg kan godt lide den dynamik der opstår når den får lov til at bevæge sig på andre sociale medier.

Følger du mon Mit landliv andre steder end her på selve bloggen? Og hvis du selv har en blog: Hvor meget får den lov at brede sig?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Når rapsen blomstrer gult

I januar udgav jeg et indlæg med titlen Landskabet og himlen. Her viste jeg billeder fra en tur vi ofte går i vores nærområde. I dag har jeg haft kameraet med på samme tur.

raps i blosmt

Landskabet er præget af blomstrende raps, mange steder så langt øjet rækker.

blomstrende raps

Dagen i dag har været varm, og en varmedis har lagt et eventyrligt filter henover landskabet.

rapsmarken blomstrer

Noget af det jeg holder allermest af ved vores omgivelser, er at man kan se langt. Det er som om man kan tænke længere når man kan se langt.

landskab i maj

Jeg oplever i hvert fald at mine tanker flyder lettere på sådan en gåtur. Det gælder på alle årstider og i al slags vejr.

Men en majdag, i solskin, når rapsen blomstrer og landskabet er gult, er nu alligevel noget helt særligt.

rapsmark

Jeg føler mig meget privilegeret at jeg bor her midt i alt det gule. Og vi bor virkelig midt i rapsen. Billedet herunder er taget fra vores have.

rapsen

Tænk at vores gård ligger så smukt. Jeg elsker at bo på landet. Og vi er heldigvis enige om at vi ikke et øjeblik har fortrudt skiftet fra by til land.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

“Cottagehave”. En bog jeg vil bære i mig

Der er gode bøger, og så er der bøger der er gode på en måde der rammer én så man bærer dem i sig længe, længe efter man har lagt dem fra sig. Måske altid. Der er mange gode bøger, men der er ikke så mange man for alvor tager med sig.

Jeg har lige læst en bog som har lejret sig i mig. Det er Jytte Aggerholm Justesens Cottagehave – Tante Grøns haveunivers som for nylig udkom på Gyldendals forlag. For dem der ikke ved det, skal jeg afsløre at Jytte Aggerholm Justesen og Tante Grøn er én og samme person.

cottagehave tante grøns haveunivers

Bogen er fuld af oplysninger, både om cottagehavens historie, og om hvordan man kan skabe sig egen cottagehave. Teksten følges af meget smukke, stemningsmættede billeder taget af Susan og Jesper Durup. Bogen rummer en mængde citater og fine beskrivelser. Den er fuld af ideer og gode råd. Men det der er helt specielt ved bogen, og det der gør at jeg vil bære den i mig fremover, er den måde hvorpå teksten åbner sig mod læseren. Da jeg læste den, følte jeg at forfatteren talte til mig. Eller snarere med mig. For at læse bogen er nærmest som at indgå i en dialog med forfatteren. Igen og igen giver Jytte Aggerholm Justesen læseren ordet. Den enkelte haveejer skal selv skal vælge hvordan hun eller han vil gøre tingene: “Jeg vil gerne igen understrege, at her ikke findes ‘facitlister’ eller ‘rigtige’ løsninger. Det skal udelukkende handle om det, du kan lide, og det, som gør dig glad.” (S. 115).

jytte aggerholm justesen

Jeg har læst bogen langsomt. Jeg har sparet på den. Da jeg i går læste de sidste sider, siddende i en solstråle i min have, faldt nogle tanker, jeg længe har tumlet med, på plads. Tanker som handler om min drømmehave og om mine havedrømme.

cottagehave

Noget af det sidste der står i bogen er: “Der er håb forude, og måske er tiden ved at blive moden til, at vi igen så småt vil begynde at fokusere på ånden, og ikke kun på kroppen.” (S. 184). Det er et håb jeg tilslutter mig, og et håb som bogen er med til at nære.

tante grøn

Billederne i indlægget har jeg taget for nogle år siden da jeg besøgte Tante Grøns have. De er ikke nær så gode som dem i bogen.

Hvis du vil se flere af Susan Durups billeder, skal du besøge hendes blog, My loving home and garden. Og flere billeder fra Jytte Aggerholm Justesens vidunderlige cottagehave finder du på hendes Instagramprofil.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #4. Andre bloggere – konkurrenter eller kolleger?

Konkurrenter eller kolleger?

Venner og bekendte, der ikke selv blogger, spørger af og til om jeg oplever at have konkurrenter i andre bloggere. Det gør jeg overhovedet ikke. Jeg har aldrig tænkt om en anden blog at den konkurrerer med min blog. Jeg har til gengæld ofte tænkt på andre bloggere som en slags kolleger.

bloggere

Jeg er i kontakt med mange bloggere som altid er loyale, lægger kommentarer hos mig og af og til linker til min blog. Jeg forsøger selv at behandle mine medbloggere godt og loyalt. På den måde føler jeg mig som en del af et fællesskab, og det er min klare fornemmelse at der er plads til os alle. Jeg har dog aldrig deltaget i et konkret samarbejde. Før nu.

Samarbejde og netværk

For nylig fik jeg en mail fra Malin med bloggen Aargang 73. Hun spurgte om jeg ville være med i en slags bloggernetværk. Og det ville jeg da bare så gerne. Netværket skal dels give os mulighed for at dele bloggerefaringer, dels danne grundlag for et egentligt samarbejde. Foruden Aargang 73 og Mit landliv består gruppen af Fifty Fabolous, en blog jeg slet ikke kendte i forvejen og Dalsgaard i Skiveholme som jeg har kendt og værdsat længe.

japansk kvæde

Vi er kvinder, vi blogger alle om livet, om lidt af hvert og af og til om haven. Bortset fra det er vores blogs, så vidt jeg kan se, meget forskellige. Jeg tænker at både fællestræk og forskelle vil være kvaliteter i samarbejdet.

kvædeblomster

Stafetindlæg

I første omgang vil vi forsøge os med nogle stafetindlæg hvor vi skiftes til at skrive om samme emne på en bestemt ugedag. Første indlæg i stafetserien er planlagt til at udkomme fredag d. 5. maj. Det bliver Karen fra Dalsgaard i Skiveholme der kommer til at stå for det. Mere vil jeg ikke afsløre lige nu, men jeg glæder mig til vi kommer i gang. Det er dejligt at have fået kolleger.

blogkolleger

Hvordan får bloggen flere læsere?

Når man blogger, vil man gerne have læsere. Og de fleste bloggere vil vist også gerne have mange læsere. Det vil jeg i hvert fald gerne. Jeg synes at jeg hurtigt har fået relativt mange læsere på denne blog, og det er jeg bare så glad for. Læserne kommer mange steder fra, og en stor del af dem kommer fra andre blogs. Jeg er taknemmelig for hver eneste gang en anden blogger sender en læser videre til mig.

japansk kvæde i knop

Lidt statistik

Jeg har set på den seneste måneds trafik på min blog, og herunder har jeg opstillet en liste over de 10 steder der har bragt mig mest trafik:

Tak til Henriette, Ingrid, Miri, Karsten, Susan og Aase for at skaffe mig læsere. Og tak til alle jer andre bloggere der gør det samme. Jeg talte i alt 38 bloggere der har hjulpet læserne videre til Mit landliv. Og tak til dig der læser dette. Du ER en læser. Det er dig der tæller.

japansk kvæde i april

Det er ved at være tradition at jeg nævner hvilke indlæg der har været de mest læste i bloggens levetid. Og det er også ved at være en tradition at indlægget om at vi satte gården til salg løber med førstepladsen skarpt forfulgt af indlægget om at vi tog den af markedet igen. Jeg venter spændt på om jeg kan nævne nogle andre indlæg næste gang.

kvædeblomster og blaa himmel

Billederne i dette indlæg er af en japansk kvæde som står i vores have, og som blomstrer helt overdådigt i disse uger.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Noget om energi

Det gælder vist for os alle at vi i perioder har mere energi end i andre. Min energi har altid været meget svingende. Siden jeg fik Ménières sygdom på et langt lavere niveau end tidligere. Desværre. For jeg kan bedst lide at have energi. Jeg kan faktisk virkelig ikke lide det når energien mangler.

energi

For tiden skal jeg lede efter energien. Det skyldes nok til dels nogle ydre omstændigheder, men jeg mistænker desuden at den lever sit eget liv og svinger som det passer den.

bloomon

Under alle omstændigheder forsøger jeg med næb og kløer at holde fast i de glimt af energi og dermed lyst og livsglæde der dukker op. Når jeg ser mine hunde lege, når Sofus spinder, når min mand – igen – laver aftensmad, når vi sammen får stablet mig på benene og går en tur langs stranden, så mærker jeg at energien er der et eller andet sted.

fresia

I forbindelse med at jeg blev diagnosticeret med Ménières sygdom, talte jeg med en psykolog. Jeg gav udtryk for at noget af det værste ved sygdommen var manglen på energi, og hun sagde noget i retning af at et ønske om mere energi ofte handler om at ville gøre noget for andre, og at mange, især kvinder, burde gøre lidt mindre for andre. Hvis jeg var enig, kunne det jo have været en slags trøst, men det er jeg faktisk ikke enig i.

bloomon buket

Selvfølgelig skal man ikke drøne rundt for at opfylde sine omgivelsers mindste behov. Man skal ikke ofre sig. Men jeg tror altså at meningen med det hele er at være noget for andre. Og når man har energi til det, får man mere energi. For man bliver jo selv glad af at gøre noget for andre. Og man får en masse igen.

bloomonbuket

Livsglæde og livslyst hænger, for mig, i hvert fald, uløseligt sammen med energi. For tiden kniber det med energien. Sådan er det engang imellem, og jeg ved at det går over igen. Jeg skal bare holde fast i de små glimt af glæde og lyst. Og pludselig er den der igen.

klokkeblomst rosa

Billederne i indlægget er alle af denne uges Bloomonbuket. Den er der masser af god energi i.

bloomon uge 16

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Mit landliv. Nu med logo

Min blog har fået et logo. Jeg er så glad for det. Både for at have fået et logo og for at have fået lige dét logo. Jeg har selv fået ideen, og så har Sidsel tegnet det.

Det synes jeg hun har gjort godt. Sidsel forstod hvad jeg gerne ville have, og hun ramte plet allerede i andet udkast. Jeg er helt ked af at jeg ikke skal arbejde sammen med hende længere. Men – som sagt – jeg er glad for mit logo, så det skal der ikke laves om på.

Herunder ses mit nye favikon i stort format. Det er en af blomsterne fra logoet. Den minder en smule om den gule blomst jeg plejede at have som favikon, men denne er helt min egen.

Der sker også andre nye, gode ting i mit blogliv for tiden. Det glæder jeg mig til snart fortælle mere om.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem