Skovsti. Godt begyndt er halvt fuldendt


Indlægget indeholder reklame

Nu er vi endelig kommet i gang med den skovsti vi har fået idé til, planlagt, talt om og købt ind til i de seneste måneder. Vi  har plantet langs mirabelhegnet. (“Vi” er nok en overdrivelse. Mit bidrag har været at bestemme hvor planterne skulle stå). Læs videre “Skovsti. Godt begyndt er halvt fuldendt”

Kender du Jespers Planteskole?


Indlægget indeholder reklame

Jeg lærte Jespers Planteskole at kende for et års tid siden. Jeg kan godt lide at komme på planteskoler, men jeg er blevet vældig glad for at købe planter online hos Jesper, og det er der flere grunde til. For det første bor vi langt fra  den nærmeste planteskole. Læs videre “Kender du Jespers Planteskole?”

Det levende hegn i levende billeder

I dag har vi filmet en lille video fra vores sydvendte hegn som for tiden blomstrer hvidt og yndigt. Hvis vi skal blive ved med at lave disse små film, skal vi vist på kursus, for der er meget der er svært. Men jeg håber du – hvis du har lyst til at se filmen – får en fornemmelse af hvor smukt her er lige nu.

paaskebuket

De første planter Læs videre “Det levende hegn i levende billeder”

Vindere af højbede fra Zinkbakken.dk

Så er det blevet tiden hvor jeg har trukket lod blandt deltagerne i konkurrencen om to runde højbede i jern fra Zinkbakken.dk [reklamelink] Der endte med at være i alt 105 lodder i puljen. Fordelingen er 64 på bloggen og 41 på Facebooksiden. Jeg har tildelt kommentarerne på bloggen numrene 1-64, og kommentarerne på Facebook blev nummer 65-105. Jeg har brugt Random.org til at hjælpe mig med at finde de to vinderne der hver vil få tilsendt et højbed som det på billedet herunder. Og vinderne blev …

zinkbakken.dk

Jette Læs videre “Vindere af højbede fra Zinkbakken.dk”

Med hundene i køkkenhaven

En af grundene til at vi fik sat kastanjehegn omkring køkkenhaven var at vi kunne holde hundene ude. Det er indtil videre ikke lykkedes særlig godt. Jeg gider ikke åbne og lukke lågen hver gang jeg skal ud eller ind med en trillebør (og det skal jeg hele tiden, for jeg kører stadig jord og møg på højbedene). Læs videre “Med hundene i køkkenhaven”

Liv i køkkenhaven

I de uger hvor vi troede vi havde solgt gården, kom jeg næsten ikke i køkkenhaven. Det var nemlig ikke så rart at blive mindet om alt det arbejde jeg udførte i efteråret og alle de drømme jeg ikke kunne få opfyldt i den kommende havesæson. Men nu kommer jeg der dagligt. Jeg arbejder i køkkenhaven, og jeg drømmer om hvordan den – måske – kommer til at se ud til sommer.

køkkenhaven

Jeg har genoptaget Læs videre “Liv i køkkenhaven”

Vadekærgård er ikke til salg længere

Dette indlæg kræver ligesom en indledning i form af en lille parallelhistorie. Den kommer her:

Den brune lædersofa

Da vi flyttede ind her på gården, stillede vi midlertidigt min gamle, brune lædersofa i køkkenet. Da stuerne var malet og klar til at modtage møbler, syntes vi ikke der var plads til den. Den passer i øvrigt ikke særligt godt ind i vores indretning. Jeg bestemte mig for at skille mig af med den og satte den til salg for 300 kr. i Den blå avis. Den første køber der meldte sig, ville høre om vi ikke lige kunne transportere sofaen til Lolland. Det kunne vi ikke. Den næste ville give 150 kr. for sofaen. Det syntes jeg var i underkanten. Vi blev enige om at flytte sofaen over i en af udlængerne til den rigtige køber meldte sig. Min mand og min søn tog fat i sofaen og begyndte at bære den. De blev trætte i armene og satte den fra sig. Lige midt i den ene stue. Og så kunne vi se at sofaen havde fundet sin plads. Den skulle stå lige dér. Og den skulle i hvert fald slet ikke sælges. Lige siden bliver jeg helt varm om hjertet hver gang jeg ser på min gamle lædersofa. Jeg forstår slet ikke at jeg ville sælge den, og jeg er så glad for at der ikke kom en køber der bare lagde de 300 kr., for så ville den bo et helt andet sted nu.

lædersofa
Foto: Esoft
Den gule gård.

Og nu til hovedhistorien. Da vi satte gården til salg, meldte der sig meget hurtigt nogle købere. De var seriøse, de var hurtige og efter at diverse formaliteter var på plads, skrev vi alle under på en købsaftale. Vi havde faktisk solgt gården. Men når man handler hus, er der en masse forbehold, og der er fortrydelsesret og hvad ved jeg, og tingene trak ud. Handelen endte med at gå i vasken.

ikke til salg!

Her ville det almindelige jo være at man forsøgte at stable en handel på benene igen. Enten med samme køber eller med en anden. Men mens alt dette stod på, blev vi klar over hvor glade vi er for gården. Også selv om den ikke er perfekt. Selv om der ikke står en fiks og færdig have, og selv om der er langt flere udlænger end vi har brug for. Selv om vi af og til må have hjælp af en anlægsgartner eller en hegnsmand. Ja, selv om vi ikke kan klare alting selv. Gården byder nemlig på så meget andet. Og så bestemte vi at vi slet ikke vil sælge. Vi opsagde formidlingsaftalen med ejendomsmægleren. Og nu starter Vadekærgård version 2.0 som min mand siger.

vadekærgaard

Ja, sådan kan det gå med både lædersofaer og gårde. Man tror at man ikke har plads til dem i sit liv, men når tilfældet vil at de ikke er så lette at slippe af med, kan man mærke at man slet ikke kan undvære dem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem