Vadekærgård er til salg

Vi har sat Vadekærgård til salg.

Vi ved godt at det udefra må se lidt vanvittigt ud at vi igen sætter vores hus til salg. Men det føles som det rigtige at gøre. Siden vi købte gården, har min mand fået en gigtsygdom der gør at han ikke kan være med til at anlægge den have vi altid har drømt om, og som vi havde planer om at skabe omkring Vadekærgård. Jeg har min egen sygdom som gør at jeg kun kan arbejde i haven i kort tid ad gangen. Som tiden er gået, har vi indset at vi slet ikke har kræfter til at skabe drømmehaven, og vi er blevet enige om at vi hellere vil finde et sted hvor der allerede er en fortryllende have.

vadekærgård
Vores pragtfulde køkken som vi nok kommer til at genskabe i vores næste hus.

Vi elsker ellers Læs videre “Vadekærgård er til salg”

Vores stuer i billeder og tekst

Det sker ret ofte at en af jer, søde læsere, spørger om jeg vil vise flere billeder fra vores hjem. Det vil jeg gerne, og nu har vi haft besøg af en fotograf fra firmaet Esoft som har taget billeder hjemme os os. De skal egentlig bruges i anden sammenhæng (mere om det inden længe), men jeg har fået lov til at vise dem her på bloggen. Jeg vil ikke drukne jer i billeder fra alle rum på én gang, så jeg lader det blive ved billeder af vores stuer.

stuer en suite

Vores hus er stort, og  Læs videre “Vores stuer i billeder og tekst”

Velkommen! – Billeder fra vores entré

I julegave fik jeg et kamerastativ. I dag har jeg øvet mig i at bruge det. Jeg anvendte vores entré som øvelokale. Den er smuk, synes jeg. Da vi første gang kom ind i huset, forelskede jeg mig allerede i entreen.

entre

Ideen med stativet er at jeg nu bedre kan tage billeder når der ikke er så meget lys. Stativet gør nemlig at billedet ikke bliver rystet selv om lukketiden er lang hvilket igen betyder at man kan hente mere lys ind i billedet. I dag er det tungt gråvejr, og alligevel er der kommet en del lys i billederne, så jeg er glad.

entrebænk

Entreen er vel faktisk det man kalder en hall. Det lyder bare så voldsomt, så vi kalder den entré. I alle de huse hvor vi har boet sammen, har der været en hall. Det er ligesom blevet en vane.

indgangsparti

Der er ikke et skab i entreen, men en knagerække. Vores eget overtøj opbevarer vi i et skab i bryggerset. Ved siden af knagerækken hænger et spejl.

knagerække

Lampen er Le Klint. Vi købte en del Le Klint lamper da vi flyttede ind. De er pæne, diskrete og giver et godt lys. Og så skaber det en fin sammenhæng i huset at vi har dem i flere rum. Trappen er smuk, og nye gæster bemærker den stort set altid.

trappe

Jeg ville aldrig selv have tænkt på at male gelænderet i sort højglans, men det fungerer, og jeg er glad for at nogen har fået ideen.

gelænder

Asta fulgte med under fotograferingen. Vi måtte lige have en snak om at kamerastativet ikke er et nyt, spændende hundelegetøj. Herunder har hun trukket sig tilbage, en smule fornærmet over at hun ikke måtte gnave i kamerastativets ben.

asta

Det var lidt fra vores entré. Den er jeg glad for. Og jeg er også glad for mit nye kamerastativ som giver mulighed for at tage indendørs billeder på dage hvor solen ikke skinner.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Buket leveret til døren: Skøn hverdagsluksus


Indlægget indeholder reklame

Er der noget jeg bliver glad for, så er det en buket blomster. Jeg har allerede fortalt at vi gav min mor et blomsterabonnement fra Bloomon [reklamelink] i fødselsdagsgave. Det blev hun glad for. Jeg købte også et til mig selv, og det er jeg glad for.

bloomon2buket

Jeg fik min første buket i torsdags, og den er bare Læs videre “Buket leveret til døren: Skøn hverdagsluksus”

Her sidder jeg

Jeg sidder en del – mere end jeg har lyst til, men jeg kan kun fungere hvis jeg hviler mig med jævne mellemrum, så det gør jeg. Når jeg sidder, sidder jeg helst i min sofa. Lige nu er vi fem i sofaen. Min datter, katten Pelle, to westier og mig. Det er lidt tæt pakket, men meget, meget hyggeligt. I en vindueskarm står en smuk og lysende efterårsbuket jeg fik i går af tre veninder der var på besøg.

japanske-lygter

Og så er der Læs videre “Her sidder jeg”

Badeværelser, stemninger og detaljer

Da vi købte gården, var hovedhuset indrettet stilrent og pænt, men ikke i vores smag. Vi har fået malet og tapetseret alt i nye farver, og vi har skiftet køkkenet ud (mere om det en anden dag).

badekar.jpg

Badeværelserne var for pæne til at lave helt om (og så var der også det med pengene …). Stilen var Læs videre “Badeværelser, stemninger og detaljer”