Blommer i overflod. Et luksusproblem

Vi har flere blommetræer i haven, og vi har mange blommer. Rigtigt mange blommer. Langt flere end vi kan nå at spise. Vi forærer gerne til gæster, men vi har ikke så mange gæster at de kan hjælpe os igennem alle blommerne.

blommer
Opalblommer en uges tid inden de er helt modne.

Hver morgen er der faldet flere hundrede blommer af det store Opalblomme træ, Læs videre “Blommer i overflod. Et luksusproblem”

Vind kalkmaling og pensel fra Jeanne d’Arc Living

[Sponsoreret indlæg.] KONKURRENCEN ER SLUT. JEG HAR TRUKKET LOD. Jeg er så heldig at Jeanne d’Arc Living gerne vil forære en dåse af deres super lækre kalkmaling (700 ml) og en ligeså lækker pensel til to af mine læsere.

kalkmaling jeanne d'arc living

For at deltage i lodtrækningen skal du i kommentarfeltet under indlægget skrive hvilken farve maling du ønsker dig. Du finder farverne her. Hvis du aldrig før har skrevet en kommentar på min blog, skal jeg lige godkende din kommentar før man kan se den. Du skal Læs videre “Vind kalkmaling og pensel fra Jeanne d’Arc Living”

Billeder til boligreportage. Tapet

For et par uger siden viste jeg nogle af de boligreportagebilleder Jens Barslund har taget her hos os. I dag vil jeg vise lidt flere. Jeg har udvalgt billederne med fokus på tapet.

Vores indretning er enkel og luftig, og væggene er malet i lyse naturfarver. Vi har dog tapet på en del vægge. Vi kan nemlig både lide enkelhed og hygge, og tapeterne tilfører altså noget hygge. Vi har ikke et eneste rum som er tapetseret på alle vægge, men en enkelt væg hist og her gør en god forskel.

I et af gæsteværelserne på første sal er den ene endevæg tapetseret med småblomstret tapet fra Flüggers Nordic Home kollektion. Jeg begyndte med at se efter tapeter i små, fancy specialbutikker, men pludselig skulle det gå hurtigt, og jeg købte tapet i den lokale Flüggerbutik. Det har jeg ikke fortrudt. De er rigtigt fine.

indretning af gæsteværelse
Gæsteværelserne er grundlæggende møbleret med ting vi havde i forvejen. Her har jeg samlet ting i grønne nuancer. Tapetets blomster er støvet grønne. Foto: Jens Barslund.
Tapet
Her ses tapetet lidt tættere på. Foto: Jens Barslund.

Gæsteværelet i stueetagen Læs videre “Billeder til boligreportage. Tapet”

Den perfekte pavlova. En slags lystfiskerhistorie

Sidste søndag lavede jeg den smukkeste pavlova. Jeg satte den på et fad, og – man er vel blogger – hentede mit kamera for at forevige den. Jeg skubbede en anelse til fadet for bedre at kunne få det perfekte billede af den perfekte pavlova. Sådan en marengsbund er glat, og fadet havde ikke kant. Pavlovaen forsvandt ud over fadets kant og landede knust og med bærrene nederst på køkkenbordet. Så den blev ikke fotograferet. Nu kunne det jo lyde som en rigtig lystfiskerhistorie, men min søn, svigerdatter, datter og mand var til stede, og de kan bevidne at marengsen var helt glat, skinnende hvid og uden en eneste revne.

pavlova

I dag, da mine forældre skulle komme på besøg, lavede jeg igen en pavlova. Men ak, bunden blev ikke kridhvid, og den krakelerede flere steder. Sådan kan det gå. Til gengæld røg den ikke af fadet, og jeg fik taget et par billeder. Alle bærrene – og rosenbladene, naturligvis – er fra haven, og det er da lidt fint. Men du skulle have set den perfekte pavlova fra sidste søndag!

bær

I tilfælde af at du ikke allerede kender en god opskrift på pavlova, får du min her:

Opskriften rækker fint til 6 personer, men når jeg serverer den for 4, bliver den også spist op …

  • 4 æggehvider
  • 250 g hvidt sukker
  • 1 tsk. citronsaft (har du ikke citron kan du bruge eddike)
  • 1/2 l piskefløde (lidt mindre kan også gøre det)
  • 500 g bær eller anden frugt (og det gør ikke noget hvis det bliver til lidt mere)
  • rosenblade eller mynteblade (kan sagtens udelades)
  • flormelis

marengsbund

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Pisk igen. Vend citronsaft i massen og pisk derefter endnu engang. Fordel marengsen på en bageplade med bagepapir. Sigt gerne efter at marengsens størrelse matcher det fad du vil servere den på. Nu kommer så det svære, og her må man prøve sig frem med sin ovn. Marengsen bages i ca. 1 time ved ca. 120 grader. Pas på med for meget varme som gør marengsen brunlig (hvilket heldigvis kun er et æstetisk problem; den smager stadig fint). Lad marengsen køle LANGSOMT af inde i ovnen, så sprækker den ikke (i dag havde jeg for travlt med at pille den ud, og det gik galt). Når marengsen er kølet af, anbringes den på et fad hvor den pyntes med letpisket flødeskum og bær + rosenblade. Til sidste drysses flormelis gennem en sigte over hele herligheden.

pavlova

Sådan en pavlova er nok min yndlingsdessert. Også selv om den ikke er helt perfekt.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Billeder til boligreportage. Når man kan se langt

I september sidste år havde vi besøg af Jens Barslund som laver boligreportager. Det er ham der, sammen med Lars Kaslov, lavede de to reportager fra vores hus i Holte.

Jens tog en masse billeder, og jeg har fået lov til at vise nogle af dem. Da jeg så billederne igennem, slog det mig at noget af det jeg allerbedst kan lide ved dette hus, er at man kan se langt. Fra rum til rum, med rum imellem. Det skyldes selvfølgelig at huset er meget langt. Men det har vist også at gøre med husets mange åbninger og mange døre, en del af dem dobbelte.

boligreportage
Kik fra spisestuen gennem den mellemste stue til dagligstuen. Foto Jens Barslund.
indretning
Billede taget fra den midterste stue ned mod dagligstuen. De hvide sofaer har fået nyt betræk. Nu er de grå, og det er rart, for nu vasker jeg ikke længere sofabetræk hele tiden. Foto: Jens Barslund.
korridor
Kik fra køkkenet gennem korridoren til bryggerset. Foto: Jens Barslund.
landkøkken
Køkkenet – med fadeburet i baggrunden – set fra forstuen. Lampen i loftet er fra Le Klint. Jeg har altid syntes at det med lamper var svært, men her på gården har vi fundet en god løsning med Le Klint lamper i forskellige størrelser i mange rum. De er pæne, diskrete, de giver et godt lys, og det skaber en god sammenhæng at de går igen fra rum til rum. Foto: Jens Barslund.
boligreportage
Bag køkkenet ses forstuen, og i baggrunden skimtes entreen med trappen til førstesalen (og – hvis man ser godt efter – en hvid hundenumse på det grå tæppe). Foto: Jens Barslund.

Jeg har allerede vist et par af Jens’ billeder i et indlæg om vores køkken.

Inden alt for længe vil jeg vise nogle flere billeder. Næste gang skal det handle om tapeter.

Det er altid sjovt at se sit eget hjem igennem andre øjne. Det synes jeg i hvert fald. Og så gør det jo ikke noget at øjnene tilhører en professionel fotograf og stylist …

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Syrensaft fra Vadekærgård, 2017

Jeg sagde for et stykke tid siden ja til at deltage i en lille blogstafet hvor vi er fire bloggere der på skift skriver et indlæg hvor vi præsenterer en hjemmelavet værtindegave. Hver fredag i 12 uger skriver en af os et stafetindlæg. I dag er det min tur. Og i dag er værtindegaven syrensaft.

syrensaft

De seneste par år har jeg nemlig lavet syrensaft, og den vil jeg godt være bekendt at forære væk. Sidste år brugte jeg lilla syrener, og så bliver saften smukkest, synes jeg. Herunder et billede af saften fra 2016:

syrensaft

I år var der næsten kun hvide syrenblomster tilbage da jeg kom i tanker om at jeg skulle lave syrensaft, så årets saft er overvejende lavet af hvide syrener.

syrener

Vi var til middag hos et vennepar for nylig, og de fik en flaske syrensaft. Så ideen er afprøvet. Patentflasken er fra Søstrene Grene.

syrensaft

De fik også en flaske hvidvin. Den kan drikkes alene, sammen med syrensaften eller endda med en smule syrensaft i. For at det skulle se lidt fint ud, tilsatte jeg en buket mynte fra køkkenhaven. En lille myntegren i et glas syrensaft ser i øvrigt kønt ud, og smager godt.

syrensaft.vin

Jeg tror de blev glade for gaven. Det sagde de i hvert fald.

Opskrift på syrensaft

Opskriften her giver en stor portion syrensaft, og halvdelen kan sagtens gøre det.

  • 100 syrenklaser
  • 5 store økologiske citroner
  • 3,6 kg sukker
  • 120 g citronsyre
  • 5 l kogende vand

citroner

Citronerne skylles og skæres i skiver og blandes med syrenklaser, sukker og citronsyre. Det kogende vand hældes over. Rør grundigt flere gange, så alt sukkeret bliver opløst. Lad saften trække 4 dage i køleskabet og si den gennem et rent klæde inden du hælder den på flasker. Hvis du skal opbevare den i længere tid, tilsættes Atamon. Her gemmer vi ikke på en god saft, så vi klarer os uden. Den færdige saft skal fortyndes med vand.

syrensaftproduktion

Find de andre indlæg i stafetserien om hjemmelavede værtindegaver:

værtindegaverkonfektæggebakkeværtindegaveværtindegaveværtindegaver

 

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Hvidmalet vitrineskab. Endelig.

Sponsoreret indlæg. Da jeg for 17 år siden flyttede sammen med min mand, bragte han en masse pæne møbler ind i vores fælles hjem. Langt pænere end mine møbler. Han havde blandt andet et smukt, fransk vitrineskab som vi i mange år har brugt til opbevaring af vores middagsstel.

vitrineskab

Skabet var pænt, men jeg har aldrig brudt mig om farven. Fra dag ét har min mand sagt at jeg gerne måtte male det i en anden farve, men jeg har aldrig taget mig sammen til at udføre farveskiftet. Før i dag.

stuer en suite

For i dag har min datter og jeg har forvandlet det rødlige vitrineskab til et hvidt. Og det er blevet så godt. Vi har malet med Jeanne d’Arc vintage paint i farven natural white. Skabet, som var ret mørkt, endte med at få tre lag maling inden den hvide dækkede helt.

hvidmalet vitrineskab

De tre lag maling betød at vi midt i processen måtte en tur til Frk. Lundgren i Præstø for at købe mere maling. På vejen hjem plukkede vi denne buket (fotograferet foran nymalet skab) i en grøftekant. Tænk engang at man bare kan gøre det.

grøftekantsbuket

Herunder et før-billede med skabet i sin tidligere rødlige nuance.

spisestue
Foto: Esoft.

Jeg kan kun anbefale kalkmalingen fra Jeanne d’Arc Living. Den er nem at bruge, man behøver ikke slibe og grunde og alt det kedelige, og så bliver resultatet super pænt. Hvis du skal købe maling fra Jeanne d’Arc Living, kan du fx købe den hos Frk. Lundgren. Hun giver 10 % rabat hvis du bruger rabatkoden FRK20WS. Hos Jeanne d’Arc Living kan du se en liste over samtlige forhandlere.

jeanne d'arc living vintage paint

Det er ikke første gang jeg maler med kalkmalingen, og det er heller ikke sidste. Jeg har et ret vildt projekt i tankerne. Det er noget med knaldrød maling. Det er ellers ikke min stil, men jeg tror det bliver godt.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Genbrugsmøbler og vintagemaling (og gæt en hund)

Sponsoreret indlæg. Jeg er ikke så god til genbrug. Jeg er god til at købe nye ting over internettet. Men min mand er god til genbrug. Han køber på auktion, og han er tingfinder. For nogle år siden fandt han dette fine, lille bord.

Det var sortmalet, men jeg malede det lysegråt. Jeg er ikke god til genbrug, og jeg er ikke god til at male. Jeg fik ikke slebet den gamle maling ordentligt ned, og jeg har nok heller ikke brugt en grundmaling. I løbet af få dage kom de første afslag i malingen. Efter et par år, var bordpladen nærmest grå med sorte prikker. Den slags kan man jo vænne sig til, men med jævne mellemrum dukkede tanken op at jeg måtte male bordet igen. Det har jeg gjort nu. Med kalkmaling fra Jeanne d’Arc Living i farven stone grey.

jeanne.d'arc.vintagepaint

Se, dét er en maling for mig. Man behøver ikke grunde, den er super nem at smøre på, og så er den pæn. Jeg er så tilfreds med bordet. Jeg har malet med to lag maling. Det skal kun tørre en time mellem lagene, og det passer en utålmodig sjæl som mig. Derefter har jeg efterbehandlet med klar vintage voks. Det var også nemt. Både maling og voks er drøje i brug. Jeg har brugt under halvdelen af malingen og kun lige taget toppen af voksen. Jeg er slet ikke færdig med at bruge vintagemaling. Jeg er faktisk kun lige begyndt.

Herunder et før- og efterbillede af bordpladen. Jeg håber at billedet til højre gengiver den fede stoflighed som vintagemalingen giver. Overfladen bliver sådan helt blød at se på. Jeg går og aer bordpladen.

vintagepaint.før.og.efter

Til sidst en lille gætteleg: Tror du at det er Bella eller Olga eller Asta som tog rørepinden med våd maling og slæbte den rundt i huset? Hvis du ikke kender min blog og dermed mine hunde, kan du finde et hint i dette indlæg, især i billedteksterne. Hvis du har fulgt min blog i et stykke tid, synes du måske bare at gættelegen er for nem …?

Og her er så endnu en fordel ved malingen. Den er super nem at tørre af når nogen har klattet den rundt omkring på et lyst trægulv.

kalkmaling

Hvis du overvejer selv at købe noget vintagemaling, finder du en forhandlerliste her.

Og hvis du har lyst vil mere inspiration kan du besøge Jeanne d’Arc Livings Facebookside.

Jeg er som sagt ikke færdig med vintagemaling. Fortsættelse følger …

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Vadekærgård er ikke til salg længere

Dette indlæg kræver ligesom en indledning i form af en lille parallelhistorie. Den kommer her:

Den brune lædersofa

Da vi flyttede ind her på gården, stillede vi midlertidigt min gamle, brune lædersofa i køkkenet. Da stuerne var malet og klar til at modtage møbler, syntes vi ikke der var plads til den. Den passer i øvrigt ikke særligt godt ind i vores indretning. Jeg bestemte mig for at skille mig af med den og satte den til salg for 300 kr. i Den blå avis. Den første køber der meldte sig, ville høre om vi ikke lige kunne transportere sofaen til Lolland. Det kunne vi ikke. Den næste ville give 150 kr. for sofaen. Det syntes jeg var i underkanten. Vi blev enige om at flytte sofaen over i en af udlængerne til den rigtige køber meldte sig. Min mand og min søn tog fat i sofaen og begyndte at bære den. De blev trætte i armene og satte den fra sig. Lige midt i den ene stue. Og så kunne vi se at sofaen havde fundet sin plads. Den skulle stå lige dér. Og den skulle i hvert fald slet ikke sælges. Lige siden bliver jeg helt varm om hjertet hver gang jeg ser på min gamle lædersofa. Jeg forstår slet ikke at jeg ville sælge den, og jeg er så glad for at der ikke kom en køber der bare lagde de 300 kr., for så ville den bo et helt andet sted nu.

lædersofa
Foto: Esoft
Den gule gård.

Og nu til hovedhistorien. Da vi satte gården til salg, meldte der sig meget hurtigt nogle købere. De var seriøse, de var hurtige og efter at diverse formaliteter var på plads, skrev vi alle under på en købsaftale. Vi havde faktisk solgt gården. Men når man handler hus, er der en masse forbehold, og der er fortrydelsesret og hvad ved jeg, og tingene trak ud. Handelen endte med at gå i vasken.

ikke til salg!

Her ville det almindelige jo være at man forsøgte at stable en handel på benene igen. Enten med samme køber eller med en anden. Men mens alt dette stod på, blev vi klar over hvor glade vi er for gården. Også selv om den ikke er perfekt. Selv om der ikke står en fiks og færdig have, og selv om der er langt flere udlænger end vi har brug for. Selv om vi af og til må have hjælp af en anlægsgartner eller en hegnsmand. Ja, selv om vi ikke kan klare alting selv. Gården byder nemlig på så meget andet. Og så bestemte vi at vi slet ikke vil sælge. Vi opsagde formidlingsaftalen med ejendomsmægleren. Og nu starter Vadekærgård version 2.0 som min mand siger.

vadekærgaard

Ja, sådan kan det gå med både lædersofaer og gårde. Man tror at man ikke har plads til dem i sit liv, men når tilfældet vil at de ikke er så lette at slippe af med, kan man mærke at man slet ikke kan undvære dem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem