Jeg har høstet løg …

Jeg har høstet løg, og jeg er ikke fri for at være en lille smule stolt over min høst.

løg

Jeg er ikke sikker på at løgene er høstet i rette øjeblik hvis man vil gemme dem, men jeg forærer glad mine løg væk til højre og venstre, og vi spiser dem selv i lange baner, så det med at opbevare i længere tid bliver næppe aktuelt.

løg

Jeg har overvejet om man kan skrive et blogindlæg om sin løghøst. Og jeg er blevet enig med mig selv om at det kan man godt hvis man er så glad for sin køkkenhave og for sine løg som jeg er. Så nu har jeg gjort det. Altså skrevet et blogindlæg om løg.

P.S.: Har du set at jeg i samarbejde med Jeanne d’Arc Living udlodder kalkmaling og pensler? Du kan være med i lodtrækningen lige her.

Gem

Gem

Gem

Alt godt fra haven

Så er det blevet min tur til at overtage stafetten. I snart tre måneder har Karen, Malin, Pia og jeg på skift skrevet om hjemmelavede værtindegaver. Denne gang er jeg gået i haven efter min gave. Jeg har været i køkkenhaven.

grøntsager på række

Der er meget man kan vælge derude lige nu, og jeg har taget lidt forskelligt: persille, hvidløg, bladbeder, små gule squash, broccoli, rødbeder, spidskål, grøn squash, rødløg, zittauerløg.

broccoli fra haven

Der er så mange glæder ved køkkenhaven, og dem fortæller jeg gerne og ofte om. En af glæderne er at man kan finde gaver derude. Både til værtsparret som der var tale om i dette tilfælde og til dem der besøger os. For tiden kommer man ikke herfra uden squash og broccoli i tasken.

rødbeder

Grøntsagerne her blev overrakt i et zinkfad som jeg havde på lager.

grøntsager fra haven

Det var mit sidste indlæg i serien om værtindegaver. I næste uge skriver Pia det allersidste afsnit i serien. De tidligere indlæg finder du herunder:

https://dalsgaardiskivholme.com/2017/06/30/vaertindegaver-pyntekugler-fra-haven/

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Selvforsyning og farverige råvarer

Jeg er – som før nævnt – vældig glad for den smule selvforsyning vi formår. Jeg synes det er uendeligt meget rarere at hente maden i haven end i supermarkedet. Det er først og fremmest bare fornemmelsen. Det er også friskheden. Og så er det muligheden for at få nogle andre råvarer. I dag slog det mig at de ting vi selv dyrker, er mere farverige end dem vi kan købe i butikkerne. Og mere varierede.

selvforsyning

På nogle af vores æg er skallen lysegrøn. Det gælder for alle æggeblommerne at de er mere dybgule end man ser det i æg købt i butikkerne. Jeg dyrker gulerødder i flere farver, og jeg har lige sået bladbeder med røde stængler. Bladbeder er i øvrigt så vidt jeg ved en grøntsag man ikke kan købe, men den er helt genial at bruge i maden. Og i køkkenhaven hvor den er nem at dyrke og giver et stort udbytte.

bladbede

Hvorfor mon squash næsten altid er grønne i butikkerne? Her har vi både grønne og gule squash. Vi har også gule hindbær. Og blå bønner. Og næste år vil jeg kaste mig ud i flere spændende farver i køkkenhaven. Jeg er slet ikke færdig med at udvide grøntsagsrepertoiret. Og jeg ønsker mig en større hønsegård så jeg kan få plads til et par Maranhøns der lægger chokoladebrune æg.

araucanaæg

Jeg er ikke udpræget vild med at lave mad – og heller ikke overvældende god til det. Men jeg synes det er langt sjovere og nemmere når madlavningen handler om at finde nogle råvarer i haven for efterfølgende at trylle noget mad ud af dem. Og resultatet bliver faktisk for det meste hæderligt.

aftensmad

– Og de blå bønner bliver, som det fremgår af ovenstående billede, grønne når de bliver kogt. Men det gør ikke noget. De smagte godt. Selvforsyning gør mig glad.

P.S.: Har du lyst til at modtage en email når jeg udgiver et nyt indlæg? Så kan du abonnere på bloggen ved at skrive din mailadresse i feltet under rubrikken Abonner på bloggen via e-mail. Du finder den i højre sidebar eller, hvis du læser fra en lille skærm, nederst på siden.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Kan man elske en køkkenhave?

[Sponsoreret indlæg.] Hvis man kan elske en køkkenhave, elsker jeg min. Jeg bliver så glad når jeg er i min køkkenhave. Både når jeg bruger min fræser (som jeg også elsker lidt), når jeg luger, når jeg planter og sår. Og, selvfølgelig, ikke mindst, når jeg høster.

dild
Pluksalat, hovedsalat og dild til et helt kompagni soldater. Næste år vil jeg holde lidt igen med dilden.

Jeg synes jeg har lært så meget i løbet af det år jeg har haft køkkenhave. Jeg har lært af mine fejl. Man skal fx ikke så to rækker rucola på én gang. Ikke medmindre man spiser helt udsædvanligt meget rucolasalat, i hvert fald. Man skal heller ikke have seks squashplanter til to mennesker. Så kan man nemlig godt nå at blive lidt træt af squash.

blomstrende rucola
Man kan ikke lige se det hvis man ikke lige ve’ det, men mellem den vildtvoksende, blomstrende rucola gemmer der sig nogle salathoveder. Det er en fejl jeg har lært af …

Jeg har også lært af succeserne. At dyrke i højbede med sneglekant er virkelig en god idé. I år er her betydeligt flere dræbersnegle, og det er fantastisk at kunne holde dem fra afgrøderne. Selve ideen med højbede passer desuden mit temperament. Jeg elsker overblikket. Du kan læse mere om min begejstring for mine højbede her. Du kan også se dem hos Zinkbakken.dk. Det er der jeg har købt dem.

sommerporrer
Et højbed med sommerporrer. I baggrunden hvid kamille som jeg burde luge væk. Den er bare så fin at den har fået lov til at blive.

Jeg har lært at ideen med at så vinterærter holder. Vi har høstet de skønneste sukkerærter i lange baner i flere uger nu. Og i tilgift har vi de smukke ærteblomster i køkkenhaven.

winterkefe
Sukkerærter, Winterkefe, som jeg såede i begyndelsen af januar. De er meget store, meget smukke og fulde af lækre ærter.

Der er så meget fint i køkkenhaven lige nu. Jeg kan ikke nå at fortælle om det hele i et enkelt indlæg, men jeg bliver nødt til at vise en positiv overraskelse. Al min kål (og jeg har mange slags) stortrives. Sidste år blev kålen ædt af en eller anden kålspiser.

spidskål
Spidskål. I baggrunden løg og jordbær.

Jeg har ikke dækket den med fiberdug. Jeg har ikke sprøjtet med noget. Jeg er vist bare heldig.

køkkenhave
Broccoli. På dette billede ses vores halmstier. De er vist slet ikke så tossede, men de er stadig på afprøvning.

Du skal også lige se ham her. Taget på fersk gerning i jordbærrene:

solsorteunge
Solsorteunge. Formentlig en af dem der er udruget i vores svinestald, og som jeg skrev om forleden.
Jordbær i haven
Jordbærrene er fulde af bær, men jeg tror jeg har plantet dem for tæt, for dem i midten af bedet ser slet ikke lyset.

Der er noget helt grundlæggende glædesskabende ved at dyrke jorden. Jeg føler mig uendeligt privilegeret, og meget rig når jeg er i min køkkenhave. Og, jo, man kan godt elske en køkkenhave. Jeg elsker i hvert fald min.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Dette er ikke et jordbær …

jordbær
Dette er ikke et jordbær.

… i hvert fald ikke et hvilket som helst jordbær. Det er det første modne jordbær fra vores have. Jeg plukkede det i går. Jeg ved ikke hvorfor det føles så fantastisk at plukke et jordbær. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor jeg bliver så grundglad – nærmest lykkelig – af min køkkenhave. Men det gør jeg altså. Og det er jeg meget taknemmelig for.

Kaos og orden i køkkenhaven

Sponsoreret indlæg.

køkkenhaven
Asparges plantet sidste år.

Jeg har tidligere skrevet om hvorfor jeg elsker mine højbede. I disse dage hvor alt vokser i køkkenhaven, både mad og ukrudt, bliver jeg mindet om hvor skønt det er at arbejde i højbede.

Salat
Salat på næsten snorlige rækker

Jeg når stort set aldrig alt det jeg gerne vil nå når jeg er i haven. Den er fuld af halv- og kvartfærdige arbejder. Det gør mig ikke så meget. Jeg stresser ikke over haven. Men det ER nu rart engang imellem at blive færdig med noget. At der hersker en vis grad af orden.

Sommerporrer på vej.
Sommerporrer på vej.

Her er højbedene fantastiske.  De er nemme og overskuelige. Jorden er løs og let at arbejde i, og selv i de store højbede kan man nå ind til miden mens man sidder på kanten på bedet.

krydderurter
Krydderurter tæmmet i højbed.

Selv om mine kræfter er ret små, kan jeg altid nå at luge et højbed, eller så et par frøposer i et højbed eller to. Og så er det klaret, og det ser ordentligt ud. Og der kommer faktisk mad ud af mine anstrengelser.

vinterærter
Ærter sået i januar. Nu er de endelig begyndt at vokse for alvor.
højbed med sneglekant
Jeg har valgt højbede med sneglekant. Vi har ikke så mange dræbersnegle, men nok til at jeg gerne vil holde dem ude af mine grøntsager. Herover glade, sneglefri jordbærplanter.

Til sammenligning følger to billeder fra den del af køkkenhaven der ikke er i højbede. Den mere kaotiske del. Først nogle af mine rabarber som jeg flyttede sidste år. Jeg har ikke fået luget omkring dem, og de er ved at drukne i græs. (Jeg skal nok få rettet op på det!)

rabarber
De stakkels rababer

Og herunder et stykke jord som jeg sidst i marts gjorde klar til at så solsikker. Så blev det hundekoldt, og jeg fik ikke sået, og nu kan jeg starte forfra. (Og det må jeg altså se at få gjort, for jeg vil så gerne have de solsikker!)

køkkenhave
Det er svært at forestille sig at dette stykke jord var klart til solsikker for en god måned siden – og svært at forestille sig at det snart bliver det igen.

Så, ja, jeg elsker mine højbede. Og jeg vil ikke udelukke at jeg skal have nogle flere. Det ville mine rabarber nok blive glade for, i hvert fald.

Hvis du vil se nærmere på Zinkbakkens højbede, finder du dem her. De har i øvrigt også mange andre skønne ting. Find det hele på Zinkbakken.dk – som i øvrigt har fået nyt, meget fint layout.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Det spirer og gror i køkkenhaven

Jeg når ikke så meget ad gangen i min køkkenhave, men jeg laver noget derude næsten hver dag, og jeg synes at den begynder at tage form for alvor. Der er en masse derude der spirer og gror allerede. En enkelt artiskok har overlevet vinteren:

artiskok i april

Ærteskuddene kan man se vokse dag for dag, ja, næsten time for time. Jeg såede ærterne i begyndelsen af januar. Det er såkaldte vinterærter der skulle være spiseklar som sukkerærter allerede i løbet af maj.

spirer af ærter

Rabarberne flyttede jeg i efteråret. De stod og strittede midt i græsplænen i frugthaven, men jeg tænkte at de hører hjemme i køkkenhaven. De fleste har vist overlevet, og de ser ud til at være ved godt mod oven på flytningen.

rabarber i april

Krydderurterne skyder i vejret. Herunder er det mynte:

spirer af mynte

Løgene som jeg lagde for ganske kort tid siden, viser sig allerede med smukke spirer.

løgspire

Næsten alle frugtbuske står med blade, …

frugtbusk

… og aspargeserne ser sunde og fine ud. Vi kan høste lidt asparges i år, for de var allerede et par år gamle da jeg satte dem sidste forår.

aspargesskud

I dag har jeg lagt den første række kartofler. De ligger under halmen til venstre i billedet. Til venstre for dem, skal der være en halmsti, og på den anden side af den solsikker. Jeg tror at det stykke jeg er ved at gøre klar til solsikker bliver for stort til dem alene, så jeg supplerer nok med en række græskar. Til højre skal der lægges yderligere 4-5 rækker kartofler.

kartoffelrække

Jeg føler mig meget rig når jeg går i min køkkenhave. Allerede her i starten af april.

Hvis du har lyst til at læse mere om vores køkkenhave, finder du nogle indlæg her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Med hundene i køkkenhaven

En af grundene til at vi fik sat kastanjehegn omkring køkkenhaven var at vi kunne holde hundene ude. Det er indtil videre ikke lykkedes særlig godt.

køkkenhaven

Jeg gider ikke åbne og lukke lågen hver gang jeg skal ud eller ind med en trillebør (og det skal jeg hele tiden, for jeg kører stadig jord og møg på højbedene). Og så smutter hundene selvfølgelig med ind i køkkenhaven.

jordbærbed

Jeg elsker at være ude sammen med mine hunde. Ofte er jeg det eneste menneske der går og nusser eller arbejder i haven, men jeg er aldrig alene. Mine tre tro følgere er altid i hælene på mig.

Køkkenhaven

Som nævnt er det slet ikke meningen at hundene skal med ind i køkkenhaven. Og de skal da i hvert fald slet ikke plante sig i jordbærrene. Det er noget vi skal arbejde med!

collie

Til billedet herunder knytter der sig tre historier.

For det første ser man ærtebedet som jeg såede til omkring årsskiftet. Frøene er blevet til fine små ærtespirer. Man kan ikke se dem på billedet, men jeg viste dem i mit forrige indlæg om køkkenhaven. I mellemtiden er de blevet større, og de har fået klatrestativer. Jeg venter mig meget af de ærter.

En anden historie gemmer sig i plænen bag køkkenhaven. Det er en historie om jordforurening. Den vil jeg fortælle en anden dag. Jeg kan afsløre at den ser ud til at ende godt.

Den tredje historie får du meget snart. Den handler om at du får chancen for at vinde et højbed i en lodtrækning her på bloggen. Jeg vender tilbage med detaljerne.

Lad os slutte med et billede af den elegante Olga …

… og et af Asta som lige var kommet hjem fra trimning, helt hvid og velduftende. Det varede i 4 minutter, så var hun sort om mulen. Men hun havde det sjovt.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Liv i køkkenhaven

I de uger hvor vi troede vi havde solgt gården, kom jeg næsten ikke i køkkenhaven. Det var nemlig ikke så rart at blive mindet om alt det arbejde jeg udførte i efteråret og alle de drømme jeg ikke kunne få opfyldt i den kommende havesæson. Men nu kommer jeg der dagligt. Jeg arbejder i køkkenhaven, og jeg drømmer om hvordan den – måske – kommer til at se ud til sommer.

køkkenhaven

Jeg har genoptaget kørsel af jord og hestemøg til højbedene, og snart skal jeg gøre klar til at så lathyrus og solsikker. I forgårs såede jeg glatbladet persille, i går bestilte jeg læggekartofler, og i dag har jeg sat løg.

Jeg har høstet porrer og timian hele vinteren, og nu kan vi også klippe frisk purløg der smager af forår.

purløg

Og se: Ærtespirer. Det er de ærter jeg såede i vinters. Nu er det spændende om vi kan spise ærter i maj som posen lover.

ærtespire

Imellem hvidløgene (som er blevet lidt gule i toppen. Jeg håber ikke det betyder noget?) har jeg forsøgt mig med at vinterså gulerødder, og nogle bittesmå spirer har vist sig. De er for små til at jeg kan fotografere dem, men de ER der, og jeg er meget tilfreds.

hvidløgstoppe

Rabarberne, som jeg flyttede i efteråret, er på vej op, og jeg er glad for at se at de – eller i hvert fald nogle af dem – har overlevet flytningen. Rabarber er for mig nærmest symbolet på forsommer, og jeg kunne elske dem alene af den grund. At de så også smager godt og er smukke at se på, gør dem bare endnu mere elskelige.

rabarberskud

Der er knopper og liv i de fleste af bærbuskene. De har ellers levet en meget omskiftelig tilværelse. Jeg har flyttet dem ad flere omgange, af flere grunde. Da jeg første gang havde plantet alle buskene og efterfølgende måtte flytte dem, var det fordi vi opdagede at jorden i området ikke egnede sig til dyrkning. Meget mere om det en anden dag.

Anden gang jeg flyttede buskene, og altså tredje gang jeg plantede dem, var det fordi de var kommet til at stå absurd skævt. Jeg er ekstremt dårlig til at få noget til at stå på en lige linje. Det kunne jeg godt før i tiden, men siden jeg fik ødelagt balancenerven på den ene side, er jeg helt umulig til det. Da kastanjehegnet blev sat op, blev det tydeligt hvor skævt frugtbuskene stod. Nogle af dem kom faktisk til stå uden for hegnet. Så der var ingen vej uden om at flytte dem igen. Stakkels bærbuske. Alligevel er der liv i dem. Det er helt rørende.

bærbuske

Du har måske allerede set vores køkkenhavevideo. Den ligger på YouTube og er optaget sidst i januar. Engang, når der er mere liv og frodighed i køkkenhaven, vil vi lave endnu en video derude fra.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Mit landliv – nu på YouTube

Jeg har kastet mig ud i at oprette en YouTube kanal, Mit landliv. Tanken er at jeg engang imellem vil supplere bloggen med en lille videofilm.

mit landliv
Asta i mælkebøttemarken der senere skulle blive til køkkenhave.

I første omgang har jeg tænkt mig at optage en film fra vores have en gang om måneden. Og nu er januarfilmen, som foregår i køkkenhaven, optaget og uploadet.

rabarber
Rabarberne inden de blev flyttet op i køkkenhaven.

Det er min mand der fører kameraet, og det synes jeg han gør godt, men man burde nok redigere sådan en film. Det kan jeg bare ikke finde ud af, så den foreliggende version er altså en såkaldt one shot optagelse. Mellem os sagt er det ikke den første optagelse vi har lavet, men på de første havde vi problemer med lydkvaliteten. Nu har jeg købt en mikrofon til kameraet, og det har hjulpet gevaldigt på lyden.

porrer
Porrer på række. Vi kan stadig hente friske porrer i køkkenhaven.

Hvis du har mod på at se filmen, finder du den på på YouTube lige her. Skulle du have lyst til også at se de kommende film, kan du abonnere på kanalen og få besked når de bliver lagt op.

asparges
Vi høstede ikke af de nyplantede asparges sidste år, men til sommer kan vi begynde at spise egne asparges.

Jeg ved ikke om filmkvaliteten bliver bedre efterhånden, men jeg er ret sikker på at der bliver mere at vise frem i haven henover foråret og sommeren.

pelle
Pelle kom ikke med på filmen, men han var med i haven og overvågede optagelserne fra den store sten bag køkkenhaven.

Gem