Det spirer og gror i køkkenhaven

Jeg når ikke så meget ad gangen i min køkkenhave, men jeg laver noget derude næsten hver dag, og jeg synes at den begynder at tage form for alvor. Der er en masse derude der spirer og gror allerede. En enkelt artiskok har overlevet vinteren:

artiskok i april

Ærteskuddene kan man se vokse dag for dag, ja, næsten time for time. Jeg såede ærterne i begyndelsen af januar. Det er såkaldte vinterærter der skulle være spiseklar som sukkerærter allerede i løbet af maj.

spirer af ærter

Rabarberne flyttede jeg i efteråret. De stod og strittede midt i græsplænen i frugthaven, men jeg tænkte at de hører hjemme i køkkenhaven. De fleste har vist overlevet, og de ser ud til at være ved godt mod oven på flytningen.

rabarber i april

Krydderurterne skyder i vejret. Herunder er det mynte:

spirer af mynte

Løgene som jeg lagde for ganske kort tid siden, viser sig allerede med smukke spirer.

løgspire

Næsten alle frugtbuske står med blade, …

frugtbusk

… og aspargeserne ser sunde og fine ud. Vi kan høste lidt asparges i år, for de var allerede et par år gamle da jeg satte dem sidste forår.

aspargesskud

I dag har jeg lagt den første række kartofler. De ligger under halmen til venstre i billedet. Til venstre for dem, skal der være en halmsti, og på den anden side af den solsikker. Jeg tror at det stykke jeg er ved at gøre klar til solsikker bliver for stort til dem alene, så jeg supplerer nok med en række græskar. Til højre skal der lægges yderligere 4-5 rækker kartofler.

kartoffelrække

Jeg føler mig meget rig når jeg går i min køkkenhave. Allerede her i starten af april.

Hvis du har lyst til at læse mere om vores køkkenhave, finder du nogle indlæg her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Med hundene i køkkenhaven

En af grundene til at vi fik sat kastanjehegn omkring køkkenhaven var at vi kunne holde hundene ude. Det er indtil videre ikke lykkedes særlig godt.

køkkenhaven

Jeg gider ikke åbne og lukke lågen hver gang jeg skal ud eller ind med en trillebør (og det skal jeg hele tiden, for jeg kører stadig jord og møg på højbedene). Og så smutter hundene selvfølgelig med ind i køkkenhaven.

jordbærbed

Jeg elsker at være ude sammen med mine hunde. Ofte er jeg det eneste menneske der går og nusser eller arbejder i haven, men jeg er aldrig alene. Mine tre tro følgere er altid i hælene på mig.

Køkkenhaven

Som nævnt er det slet ikke meningen at hundene skal med ind i køkkenhaven. Og de skal da i hvert fald slet ikke plante sig i jordbærrene. Det er noget vi skal arbejde med!

collie

Til billedet herunder knytter der sig tre historier.

For det første ser man ærtebedet som jeg såede til omkring årsskiftet. Frøene er blevet til fine små ærtespirer. Man kan ikke se dem på billedet, men jeg viste dem i mit forrige indlæg om køkkenhaven. I mellemtiden er de blevet større, og de har fået klatrestativer. Jeg venter mig meget af de ærter.

En anden historie gemmer sig i plænen bag køkkenhaven. Det er en historie om jordforurening. Den vil jeg fortælle en anden dag. Jeg kan afsløre at den ser ud til at ende godt.

Den tredje historie får du meget snart. Den handler om at du får chancen for at vinde et højbed i en lodtrækning her på bloggen. Jeg vender tilbage med detaljerne.

Lad os slutte med et billede af den elegante Olga …

… og et af Asta som lige var kommet hjem fra trimning, helt hvid og velduftende. Det varede i 4 minutter, så var hun sort om mulen. Men hun havde det sjovt.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Liv i køkkenhaven

I de uger hvor vi troede vi havde solgt gården, kom jeg næsten ikke i køkkenhaven. Det var nemlig ikke så rart at blive mindet om alt det arbejde jeg udførte i efteråret og alle de drømme jeg ikke kunne få opfyldt i den kommende havesæson. Men nu kommer jeg der dagligt. Jeg arbejder i køkkenhaven, og jeg drømmer om hvordan den – måske – kommer til at se ud til sommer.

køkkenhaven

Jeg har genoptaget kørsel af jord og hestemøg til højbedene, og snart skal jeg gøre klar til at så lathyrus og solsikker. I forgårs såede jeg glatbladet persille, i går bestilte jeg læggekartofler, og i dag har jeg sat løg.

Jeg har høstet porrer og timian hele vinteren, og nu kan vi også klippe frisk purløg der smager af forår.

purløg

Og se: Ærtespirer. Det er de ærter jeg såede i vinters. Nu er det spændende om vi kan spise ærter i maj som posen lover.

ærtespire

Imellem hvidløgene (som er blevet lidt gule i toppen. Jeg håber ikke det betyder noget?) har jeg forsøgt mig med at vinterså gulerødder, og nogle bittesmå spirer har vist sig. De er for små til at jeg kan fotografere dem, men de ER der, og jeg er meget tilfreds.

hvidløgstoppe

Rabarberne, som jeg flyttede i efteråret, er på vej op, og jeg er glad for at se at de – eller i hvert fald nogle af dem – har overlevet flytningen. Rabarber er for mig nærmest symbolet på forsommer, og jeg kunne elske dem alene af den grund. At de så også smager godt og er smukke at se på, gør dem bare endnu mere elskelige.

rabarberskud

Der er knopper og liv i de fleste af bærbuskene. De har ellers levet en meget omskiftelig tilværelse. Jeg har flyttet dem ad flere omgange, af flere grunde. Da jeg første gang havde plantet alle buskene og efterfølgende måtte flytte dem, var det fordi vi opdagede at jorden i området ikke egnede sig til dyrkning. Meget mere om det en anden dag.

Anden gang jeg flyttede buskene, og altså tredje gang jeg plantede dem, var det fordi de var kommet til at stå absurd skævt. Jeg er ekstremt dårlig til at få noget til at stå på en lige linje. Det kunne jeg godt før i tiden, men siden jeg fik ødelagt balancenerven på den ene side, er jeg helt umulig til det. Da kastanjehegnet blev sat op, blev det tydeligt hvor skævt frugtbuskene stod. Nogle af dem kom faktisk til stå uden for hegnet. Så der var ingen vej uden om at flytte dem igen. Stakkels bærbuske. Alligevel er der liv i dem. Det er helt rørende.

bærbuske

Du har måske allerede set vores køkkenhavevideo. Den ligger på YouTube og er optaget sidst i januar. Engang, når der er mere liv og frodighed i køkkenhaven, vil vi lave endnu en video derude fra.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Mit landliv – nu på YouTube

Jeg har kastet mig ud i at oprette en YouTube kanal, Mit landliv. Tanken er at jeg engang imellem vil supplere bloggen med en lille videofilm.

mit landliv
Asta i mælkebøttemarken der senere skulle blive til køkkenhave.

I første omgang har jeg tænkt mig at optage en film fra vores have en gang om måneden. Og nu er januarfilmen, som foregår i køkkenhaven, optaget og uploadet.

rabarber
Rabarberne inden de blev flyttet op i køkkenhaven.

Det er min mand der fører kameraet, og det synes jeg han gør godt, men man burde nok redigere sådan en film. Det kan jeg bare ikke finde ud af, så den foreliggende version er altså en såkaldt one shot optagelse. Mellem os sagt er det ikke den første optagelse vi har lavet, men på de første havde vi problemer med lydkvaliteten. Nu har jeg købt en mikrofon til kameraet, og det har hjulpet gevaldigt på lyden.

porrer
Porrer på række. Vi kan stadig hente friske porrer i køkkenhaven.

Hvis du har mod på at se filmen, finder du den på på YouTube lige her. Skulle du have lyst til også at se de kommende film, kan du abonnere på kanalen og få besked når de bliver lagt op.

asparges
Vi høstede ikke af de nyplantede asparges sidste år, men til sommer kan vi begynde at spise egne asparges.

Jeg ved ikke om filmkvaliteten bliver bedre efterhånden, men jeg er ret sikker på at der bliver mere at vise frem i haven henover foråret og sommeren.

pelle
Pelle kom ikke med på filmen, men han var med i haven og overvågede optagelserne fra den store sten bag køkkenhaven.

Gem

En langsom start på 2017

Jeg bliver ved med at være småsløj og storhostende, så det går langsomt med at indtage år 2017 her på matriklen.

Jeg plejer at pille al julepynten ned dagen efter jul, og så styrter jeg i byen efter tulipaner. I år kæmper jeg stadig med at pakke den sidste pynt ned, og tulipanindkøb er kun på planlægningsstadiet. Men det skal nok blive til noget. Indtil da har jeg stadig glæde af bordpynten fra julens spisebord, de små, kridhvide julestjerner. De er nu samlet på et fad og lyser sne- og vinterhvidt, men egentlig ikke julet, på køkkenbordet.

julestjerner hvide

I går lykkedes det os ved fælles hjælp at få pillet pynten af juletræet, klippet det i stykker og båret det ud. I dag har jeg været lidt i haven og dækket mine nyplantede roser med grene fra træet, og der blev også nogle vinterfrakkegrene til artiskokkerne.

artiskokker under vinterdække

I køkkenhaven er der masser af liv. Timianen stortrives i frosten, og det samme kan man sige om hvidløgene hvis spirer minder om at forår og sommer er på vej.

timian

hvidløgsspirer 2017

Nu må frosten gerne lette et par dage, så jeg kan få mine vinterærter i jorden. Og hvis hosten så også letter, kan jeg komme ud at købe tulipaner, og så kan jeg for alvor kaste mig ud i 2017.

Gem

Kastanjehegn omkring køkkenhaven

Herhjemme har vi været syge og har ligget på hver vores sofa i dagevis. I dag har jeg det lidt bedre, og jeg vil bruge mine nyvundne kræfter på at vise vores kastanjehegn frem.

kastanjehegn.køkkenhave
Køkkenhaven set fra syd.

Jeg købte det i foråret, men af forskellige årsager er det først blevet sat op for ganske nylig. Det indrammer køkkenhaven. Det er blevet så fint, og fremfor alt hjælper det mig til at kunne sætte højbede, frugtbuske og kartoffelrækker nogenlunde lige. Jeg er nemlig helt umulig til at skabe en lige linje fordi min ene balancenerve ikke virker. Flere af de “rækker” jeg havde lavet inden hegnet kom op, har jeg måttet rette op på.

kastanjehegn
Indhegningen fotograferet fra det nordøstlige hjørne.

Jeg har masser af planer for både køkkenhave og hegn. På hegnet der danner skel mod resten af haven mod nord, skal vokse lathyrus, og langs vestsiden vil jeg så solsikker.

kastanjehegn.solsikker
Her tænker jeg at jeg kan få plads til 4 rækker solsikker – en hel solsikkeskov.

Mod øst har jeg sat to rækker blandede frugtbuske, og mod syd har jeg sat rabarber. Siden vil jeg plante andre blivende vækster. På stykket med åbent land i den sydlige ende af køkkenhaven skal være kartofler og græskar.

køkkenhave.kastanjehegn
Hele herligheden set fra nord. Hegnet er 80 m langt.

Jeg glæder mig til at blive helt rask igen. Så skal jeg videre med køkkenhaven. Jeg skal blandt andet så vinterærter. De ligger og venter i små, brune poser der ankom fra Camilla Plum lige inden jul.

Gem

10 grunde til at jeg elsker mine højbede

Indlægget er sponsoreret.

Jeg har aldrig haft højbede før, men da jeg gik i gang med at anlægge en stor køkkenhave i foråret, fandt jeg hurtigt ud af at det var det jeg manglede. Jeg købte mine første højbede hos Zinkbakken.dk. Jeg har købt flere siden, og jeg er langt fra færdig med at købe højbede, for der skal en del til hvis jeg vil have køkkenhaven fuld.

hoejbed-med-jordbaer

Der er mange gode grunde til at jeg elsker mine højbede. Jeg kan uden videre komme på 10. Dem får du herunder:

Jeg er en utålmodig sjæl og venter helst ikke for længe på ting. Når jeg bestiller højbede hos Zinkbakken.dk, kommer de altid efter få dage. Bedene ankommer, usamlede, i lange pakker, som jeg selv kan bære fra gårdspladsen ud i køkkenhaven. Derefter kan jeg, ene kvinde, samle dem. Hvis jeg er i tvivl om noget, ringer jeg til dem og får den fineste service. Det var de første 4 grunde til at jeg elsker mine højbede.

hoejbed-closeup

Her kommer de næste tre: Højbedene gør min køkkenhave overskuelig. Da jeg første gang i foråret skulle forsøge at få overblik over de 375 m2 jeg har udlagt til køkkenhave, blev jeg helt træt, for jeg kunne ikke forestille mig hvordan jeg skulle få styr på de mange kvadratmeter. Men da de første højbede ankom, lettede trætheden, for jeg kunne begynde at se en struktur danne sig. Og så er højbedene pæne. Jeg foretrækker ellers at en have efterligner naturen i sit udtryk, men lige i køkkenhaven må der gerne herske en vis orden. Højbedene er desuden til at betale, og jeg synes jeg får meget for pengene.

hoejbede-paa-raekke

Og nu er jeg allerede nået til de sidste 3 ting der får mig til at elske mine højbede: De har sneglekant, så hvis jeg ellers husker at holde rent omkring dem, er mine grøntsager i sikkerhed for de trælse snegle. Jeg kan holde hundene ude af bedene; de har lært at det er forbudt at springe op i dem (og så taler vi ikke om smutteren forleden hvor Asta i et uset øjeblik kom til at grave alle mine nyudplantede jordbærstiklinger op). Jeg selv og andre mennesker kan ikke komme til at vade rundt i bedene og trampe jorden sammen (og jeg tager løbende mig selv i at trampe i bede i almindelig jordhøjde).

hoejbede-med-stald-i-baggrunden

Hvis du overvejer et eller flere højbede i haven, kan jeg oprigtigt anbefale Zinkbakken.dk. De har mange forskellige slags højbede, også nogle i jern der ruster (dem overvejede jeg selv). Du kan se Zinkbakken.dk’s højbede her. Det er et godt tidspunkt at købe dem lige nu. Jeg går selv og samler højbede, fylder jord og hestemøg i dem og dækker dem med halvkomposteret halm, så de er klar til brug til foråret. – Og til at jeg kan forsøge mig med at vinterså, for det har jeg hørt at man kan med en del afgrøder. (Mere om det i et andet indlæg).

Billederne herover behøver vist ingen nærmere beskrivelse, men jeg må lige fortælle at det du ser herunder, er hvidløg jeg lagde sidst i oktober. De skulle gerne blive klar næste sommer, og jeg er vild med at jeg allerede kan se dem spire.

hoejbed-med-hvidloeg

Jeg vil vende tilbage og fortælle meget mere om min køkkenhave – og om mine højbede. Billedet herunder indeholder allerede stof til flere indlæg om haven. Frugtbuskene er blevet flyttet af en kedelig årsag, men vi har fundet en løsning. Rullen med kastanjehegn i baggrunden er en af mange som skal sættes omkring køkkenhaven. Så fortsættelse følger …

koekkenhave-cliffhanger

Gem

De sidste kartofler

I dag fik jeg gravet de sidste kartofler op.

king edward kartofler.jpg

Som jeg skrev forleden, skal jeg næste år huske at dække efter med lidt ekstra halm i løbet af sommeren, så jeg ikke får grønne kartofler. Dem var der nogle af i år. Og så vil jeg prøve at være mere efter sneglene i fremtiden, for de havde altså ædt en del. Men når det er sagt, har kartoflerne været en stor succes i vores køkkenhave.

kartoffelhøst.jpg

Da jeg var halvvejs, kom min søde mand hjem med jordbærkage, og den slags giver ekstra energi.

jordbærkage.jpg

Jeg var i øvrigt ikke alene om havearbejdet; hundene hjalp til. Asta er super dygtig til at finde kartofler:

westie.jpg

I dag har været en dejlig dag med solskin og kræfter nok til at få nogle praktiske ting fra hånden. Så kan man da ikke forlange mere.

hjemmedyrkede kartofler.jpg

kartofler.jpg

Gem

Gem

Gem

Kartofler dyrket under halm

Jeg er absolut ingen køkkenhaveekspert, men derimod køkkenhavebegynder. Alligevel har jeg en erfaring jeg gerne vil dele: Jeg har dyrket kartofler under halm, og det har været en ubetinget succes.

kartofler.i.halm.jpg

Jeg har for mange år siden haft en lille køkkenhave hvor jeg dyrkede kartofler på traditionel vis ved at grave dem ned og siden hyppe dem. Halmmetoden er nemmere – og så vidt jeg kan bedømme ligeså udbytterig.

kartoffelblomst-lilla

Min datter og jeg lagde kartofler sidst i maj hvilket var til den sene side, men det gik fint alligevel. Vi brugte 2-3 timer på projektet. Siden har der ikke været andet arbejde end at hente kartofler – og spise dem.

egne.kartofler.jpg

Vi lagde fire forskellige slags kartofler (jeg har desværre mistet overblikket over hvilke sorter det var), og de har alle givet et godt udbytte.

kartoffelblomst

Man placerer simpelt hen læggekartoflerne på jorden med passende afstand og dækker derefter med halm. Vi lagde hestemøg omkring kartoflerne, dækkede først med løs halm og derefter, øverst, – for at det ikke skulle blæse væk – med komprimeret halm (man kan ligesom pille halmen af halmballen i skiver). Vi lagde ca. 30 cm halm i alt. Sidst på sæsonen har enkelte kartofler været grønne, så næste år vil jeg dække efter med ekstra halm i løbet af sommeren. Så vandede vi. Meget. Indtil halmen var fuldstændig gennemvædet.

dyrkning i halm.jpg

En måneds tid senere var de første kartofler klar, og vi har stadig masser af kartofler.

kartofler egen avl.jpg

Nu håber jeg at der ikke er tale om begynderheld. Jeg glæder mig allerede til at lægge kartofler igen næste forår. Tænk at få så megen fornøjelse for så lidt ulejlighed.

 

 

Gem

Gem

Gem

Hvis man kun måtte købe én pose frø …

Hvis jeg kun måtte købe én pose frø, ville jeg købe blomsterkarsefrø. De er så nemme og taknemmelige at dyrke.

blomsterkarse.frø

Både blomster og blade er smukke at se på, man kan spise dem, og desuden sår de sig selv år efter år.

blomsterkarseblade.jpg

Blomsterkarsefrø er simpelt hen mine yndlingsfrø. Jeg har nået at så dem i køkkenhaven, og jeg har så meget fornøjelse af de små, glade, spiselige og pyntelige blomster.

spiselige.blomster.jpg

Næste år behøver jeg slet ikke købe tallerkensmækkerfrø (kært barn har mange navne), for de skal nok sørge for at formere sig. Og der er heldigvis ikke en regel om at man kun må købe én pose frø, så jeg skal nok finde mange andre uundværlige frøposer …

blomsterkarsebuket.jpg

Hvilken pose frø ville du købe hvis du kun måtte købe én slags?

Gem

Gem

Gem