Så blev det alligevel vinter

Jeg var lige tidligt nok ude da jeg i januar skrev om de tre årstider. Nu skal jeg da love for at det er blevet vinter.

vinter

I går var jeg i Charlottenlund hos en veninde. Det var så hyggeligt. Og jeg er glad for at vores aftale var i går, for i dag var jeg ikke kommet afsted.

vadekærgård

Det har sneet siden jeg kom hjem i går eftermiddags, og det fyger. Jeg er ikke sne- og vinterfan, men jeg overgiver mig til den nyfaldne sne der er blød og hvid og let – som sne.

snevejr

Og Vadekærgård er ikke det værste sted at være sneet inde. Her er smukt. Og den gule gård gør sig godt med sne på.

vinter

Jeg håber at du også er omgivet af nyfalden sne – hvis du kan lide den slags. Og så håber jeg at sneen, selv om den er pæn, snart smelter igen, så det kan blive forår.

Lys i den mørke tid

Det er blevet efterår. Helt uden at jeg er klar til det. Jeg er bare ikke særlig god til mørke. Jeg har brug for lys, og jeg skal sørge for at være ude, også når det regner. I dag var hundene og jeg et par timer i haven. En del af tiden gik med at redde georginer der var knækket. Når deres hoveder bliver meget regnvåde, bøjer stilken, og de knækker. Nu flyder der smukke blomsterhoveder i mine zinkbaljer.

georginehoveder

Jeg plukkede også blomster til vaserne. Især den farverige slags der for alvor lyser op i mørket. Herunder Læs videre “Lys i den mørke tid”

Årstider, vejr og livet på landet

Jeg har altid været meget påvirket af årstiderne og af vejret. Jeg trives bedst udendørs og i masser af lys. Vinteren har ofte været alt for lang, og sommeren alt for overskyet og regnfuld for mig. Men det er som om der er sket noget efter jeg flyttede på landet. Her giver alle årstider og det meste vejrlig god mening.

havebuket

Når det regner, er det Læs videre “Årstider, vejr og livet på landet”

Mirabeller året rundt

For et par dage siden skrev jeg begejstret om kvæder. Jeg tog udgangspunkt i nogle kvædegrene jeg har drevet i blomst inde i stuen. De står stadig og spreder rosafarvet forårsstemning her lige ved siden af mig. Men de er ikke de eneste blomstrende grene jeg har i stuerne. Her er også mirabelgrene. Læs videre “Mirabeller året rundt”