Kategori: Årstiderne

For et par dage siden skrev jeg begejstret om kvæder. Jeg tog udgangspunkt i nogle kvædegrene jeg har drevet i blomst inde i stuen. De står stadig og spreder rosafarvet forårsstemning her lige ved siden af mig. Men de er ikke de eneste blomstrende grene jeg har i stuerne. Her er også mirabelgrene. Mange. Mens jeg sparer lidt på kvædegrenene, fråser jeg i mirabeller, for vi har hegnet fuldt af mirabeltræer.

Når mirabellerne springer ud i vasen, holder de ikke så længe som kvæden, og de drysser. Nej, hvor de drysser. Men til gengæld dufter de berusende af forår. Jeg skifter gerne grenene ofte, og jeg støver gerne af under dem. For den duft af forår gør mig simpelt hen lykkelig.

Jeg elsker mirabeller. Som nu når de spreder forårsduft fra mange vaser, men også når de forvandler det levende hegn til en hvid sky i foråret.

Jeg elsker dem når de er tunge af gule og røde blommer, og når de i det tidlige efterår slipper deres frugter til glæde for høns og andre fugle. Jeg elsker mirabeller året rundt.

Hvis du har mulighed for at klippe et par grene af et mirabeltræ, og hvis du ikke allerede har gjort det, skulle du unde dig selv at hente nogle grene ind. Når knopperne springer ud derinde i vasen, er der tale om rendyrket forårsglæde på forskud. Og den slags blomstrende, gratis glæder kan man da ikke få for mange af.

P.S.: Er du opmærksom på at du kan følge bloggen via Bloglovin’? Jeg bruger selv Bloglovin’, og er meget glad for at kunne følge blogs på den måde.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Jeg elsker det nordiske lys. Jeg tænker ikke så ofte på mig selv som europæer, men som skandinav. Det er et livsvilkår for mig at jeg hører til her. Jeg elsker sol og varme, men jeg kommer aldrig til at flytte sydpå, for jeg hører til lige her. I Norden. I Skandinavien.

Jeg synes vinteren er for lang, men når jeg i dag står op til den første frostmorgen, bliver jeg betaget af den glitrende hvide skønhed. Der er en melankoli skønheden fordi den første frost også er en endelig afsked med sommeren. Så gælder det om at huske at vinteren rummer foråret i sig. En dag titter de første erantis op af sneen.

Jeg vil gøre mig umage for at nyde vinteren i år, og i dag føles det let.

 

Gem

Gem

Det regner og regner i disse dage, og jeg synes det er svært at være i mørket. Mine seneste tre indlæg handler faktisk alle om hvordan jeg prøver at komme overens med gråvejret. For mig gælder det om at komme ud i det. I det kunstige lys i København eller det naturlige lys langs stranden. Når jeg har været ude og har suget noget lys til mig, bliver det lidt lettere.

I dag har jeg været i haven i en god time i silende regnvejr. Jeg tog alle hundene med, men efter kort tid var der to der var forsvundet ind ad kattelemmen. Så var der kun Olga og mig tilbage, og jeg er ret sikker på at Olga også havde taget kattelemmen hvis hun kunne. Se bare hvor hun lider i regnvejret …:

Jeg ved at jeg ikke er den eneste der har det svært med den mørke årstid, men jeg kender også mange der elsker efteråret og vinteren. Jeg kunne godt tænke mig at nære bare lidt mere kærlighed til mørket. Og jeg arbejder på det.

Rigtig god (regnvejrs)weekend til dig!

Gem

Gem

Gem

Gem

Vores første sommer på Vadekærgård har været lang. Den begyndte omkring første maj og er først ved at slutte nu, med udgangen af september.

Det der især har præget sommeren, har været vores første, spæde forsøg på at blive selvforsynende i en eller anden grad. Det har været en meget berigende oplevelse at kunne hente råvarer i haven.

Jeg har allerede fortalt om køkkenhaven, men vi har også en frugthave med mange frugttræer, og vi har plantet endnu flere. Især har vi fantastisk mange blommer, vi har hele hegn med mirabeller og kræger, vi har opalblommer og victoriablommer, og vi har også blommer jeg ikke kender navnet på. Vi og hønsene og hundene har spist os igennem kilovis af blommer, og jeg har lavet blommemarmelade, blommetrifli og blommecrumble i lange baner. Opskriften på blommemarmelade fandt jeg her. (Jeg endte dog med at bruge halvt så meget kanel som opskriften foreskriver, men det er vist en smagssag).

Jeg har også produceret saft, først af syrener og siden af hyld. Opskriften på syrensaft fandt jeg hos Katinka.

Syrensaften udmærker sig ved at have en meget smuk farve:

Sommeren har varet længe, den har budt på selvforsyning og dejligt vejr, og vi er blevet overbevist om at vi gjorde det rigtige da vi flyttede fra byen nord for København til landlige omgivelser i Sydsjælland. Landlivet passer os så godt på dette tidspunkt i livet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Da vi flyttede ind, var landskabet snedækket, og her var meget smukt. Men jeg tog ingen billeder, for flytningen var hård, og den tog al min energi. Forårsbilleder har jeg derimod mange af, og jeg kan godt sige at her er fortryllende fint ved forårstide. Her er blomstrende mirabel, kræger, slåen, tjørn, syrener og frugttræer i massevis, i hegn og krat, på græsplænen og i hækken. Det er overvældende.

Og så har vi en sø der blomstrer. Den var dækket af vandranunkler i en lang periode:

Fra vores førstesal har vi udsigt til landskabet og den lokale kirke. I foråret var her særligt fint med blomstrende raps på markerne:

Jo, der er så dejligt herude på landet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem