Med hundene i køkkenhaven

En af grundene til at vi fik sat kastanjehegn omkring køkkenhaven var at vi kunne holde hundene ude. Det er indtil videre ikke lykkedes særlig godt.

køkkenhaven

Jeg gider ikke åbne og lukke lågen hver gang jeg skal ud eller ind med en trillebør (og det skal jeg hele tiden, for jeg kører stadig jord og møg på højbedene). Og så smutter hundene selvfølgelig med ind i køkkenhaven.

jordbærbed

Jeg elsker at være ude sammen med mine hunde. Ofte er jeg det eneste menneske der går og nusser eller arbejder i haven, men jeg er aldrig alene. Mine tre tro følgere er altid i hælene på mig.

Køkkenhaven

Som nævnt er det slet ikke meningen at hundene skal med ind i køkkenhaven. Og de skal da i hvert fald slet ikke plante sig i jordbærrene. Det er noget vi skal arbejde med!

collie

Til billedet herunder knytter der sig tre historier.

For det første ser man ærtebedet som jeg såede til omkring årsskiftet. Frøene er blevet til fine små ærtespirer. Man kan ikke se dem på billedet, men jeg viste dem i mit forrige indlæg om køkkenhaven. I mellemtiden er de blevet større, og de har fået klatrestativer. Jeg venter mig meget af de ærter.

En anden historie gemmer sig i plænen bag køkkenhaven. Det er en historie om jordforurening. Den vil jeg fortælle en anden dag. Jeg kan afsløre at den ser ud til at ende godt.

Den tredje historie får du meget snart. Den handler om at du får chancen for at vinde et højbed i en lodtrækning her på bloggen. Jeg vender tilbage med detaljerne.

Lad os slutte med et billede af den elegante Olga …

… og et af Asta som lige var kommet hjem fra trimning, helt hvid og velduftende. Det varede i 4 minutter, så var hun sort om mulen. Men hun havde det sjovt.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Liv i køkkenhaven

I de uger hvor vi troede vi havde solgt gården, kom jeg næsten ikke i køkkenhaven. Det var nemlig ikke så rart at blive mindet om alt det arbejde jeg udførte i efteråret og alle de drømme jeg ikke kunne få opfyldt i den kommende havesæson. Men nu kommer jeg der dagligt. Jeg arbejder i køkkenhaven, og jeg drømmer om hvordan den – måske – kommer til at se ud til sommer.

køkkenhaven

Jeg har genoptaget kørsel af jord og hestemøg til højbedene, og snart skal jeg gøre klar til at så lathyrus og solsikker. I forgårs såede jeg glatbladet persille, i går bestilte jeg læggekartofler, og i dag har jeg sat løg.

Jeg har høstet porrer og timian hele vinteren, og nu kan vi også klippe frisk purløg der smager af forår.

purløg

Og se: Ærtespirer. Det er de ærter jeg såede i vinters. Nu er det spændende om vi kan spise ærter i maj som posen lover.

ærtespire

Imellem hvidløgene (som er blevet lidt gule i toppen. Jeg håber ikke det betyder noget?) har jeg forsøgt mig med at vinterså gulerødder, og nogle bittesmå spirer har vist sig. De er for små til at jeg kan fotografere dem, men de ER der, og jeg er meget tilfreds.

hvidløgstoppe

Rabarberne, som jeg flyttede i efteråret, er på vej op, og jeg er glad for at se at de – eller i hvert fald nogle af dem – har overlevet flytningen. Rabarber er for mig nærmest symbolet på forsommer, og jeg kunne elske dem alene af den grund. At de så også smager godt og er smukke at se på, gør dem bare endnu mere elskelige.

rabarberskud

Der er knopper og liv i de fleste af bærbuskene. De har ellers levet en meget omskiftelig tilværelse. Jeg har flyttet dem ad flere omgange, af flere grunde. Da jeg første gang havde plantet alle buskene og efterfølgende måtte flytte dem, var det fordi vi opdagede at jorden i området ikke egnede sig til dyrkning. Meget mere om det en anden dag.

Anden gang jeg flyttede buskene, og altså tredje gang jeg plantede dem, var det fordi de var kommet til at stå absurd skævt. Jeg er ekstremt dårlig til at få noget til at stå på en lige linje. Det kunne jeg godt før i tiden, men siden jeg fik ødelagt balancenerven på den ene side, er jeg helt umulig til det. Da kastanjehegnet blev sat op, blev det tydeligt hvor skævt frugtbuskene stod. Nogle af dem kom faktisk til stå uden for hegnet. Så der var ingen vej uden om at flytte dem igen. Stakkels bærbuske. Alligevel er der liv i dem. Det er helt rørende.

bærbuske

Du har måske allerede set vores køkkenhavevideo. Den ligger på YouTube og er optaget sidst i januar. Engang, når der er mere liv og frodighed i køkkenhaven, vil vi lave endnu en video derude fra.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Forår på Vadekærgård. En ny begyndelse

Det er forår i dag. Solen skinner, det er mildt, og jeg har spist frokost på terrassen. Der er erantis allevegne derude. Det tætteste erantistæppe er i nøddehegnet som står i skellet til marken mod syd.

forår

De små gule blomster skinner i sollyset. De er helt blanke, og de udsender en berusende duft af forår når de åbner sig i solen.

hasselhegn med erantis

I græsset er mange spirer. De kommer af de forskellige narcisløg jeg lagde i det sene efterår. Jeg glæder mig til at se dem blomstre, og jeg føler et strejf af melankoli over at dette forår nok bliver den eneste gang jeg kommer til at se dem i blomst.

narcicspire

Men så husker jeg på at der bare er tale om en ny begyndelse. Foråret varsler et nyt haveår og måske også snart en ny begyndelse for os. En ny begyndelse et andet sted hvor vi kan få lov til at følge haven i mange år. Hvis vi får lov til at leve mange år endnu.

erantis

Og jeg husker at nyde at lige nu blomstrer erantis i hele haven, jeg husker at nyde at nøddehegnet lyser gult i forårssolen, og jeg husker at nyde at lige nu er græsplænen i frugthaven fuld af spirer fordi jeg lagde hundredevis af løg i efteråret.

erantis

Jeg hilser foråret, det nye haveår og andre gode, nye begyndelser velkommen!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Mirabeller året rundt

For et par dage siden skrev jeg begejstret om kvæder. Jeg tog udgangspunkt i nogle kvædegrene jeg har drevet i blomst inde i stuen. De står stadig og spreder rosafarvet forårsstemning her lige ved siden af mig. Men de er ikke de eneste blomstrende grene jeg har i stuerne. Her er også mirabelgrene. Mange. Mens jeg sparer lidt på kvædegrenene, fråser jeg i mirabeller, for vi har hegnet fuldt af mirabeltræer.

mirabeller

Når mirabellerne springer ud i vasen, holder de ikke så længe som kvæden, og de drysser. Nej, hvor de drysser. Men til gengæld dufter de berusende af forår. Jeg skifter gerne grenene ofte, og jeg støver gerne af under dem. For den duft af forår gør mig simpelt hen lykkelig.

mirabelgrene

Jeg elsker mirabeller. Som nu når de spreder forårsduft fra mange vaser, men også når de forvandler det levende hegn til en hvid sky i foråret.

blomstrende mirabeller

Jeg elsker dem når de er tunge af gule og røde blommer, og når de i det tidlige efterår slipper deres frugter til glæde for høns og andre fugle. Jeg elsker mirabeller året rundt.

gule mirabeller

Hvis du har mulighed for at klippe et par grene af et mirabeltræ, og hvis du ikke allerede har gjort det, skulle du unde dig selv at hente nogle grene ind. Når knopperne springer ud derinde i vasen, er der tale om rendyrket forårsglæde på forskud. Og den slags blomstrende, gratis glæder kan man da ikke få for mange af.

mirabelblomster

P.S.: Er du opmærksom på at du kan følge bloggen via Bloglovin’? Jeg bruger selv Bloglovin’, og er meget glad for at kunne følge blogs på den måde.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Kvædetræet. En lidt overset skønhed?

Så langt tilbage jeg kan huske har jeg plukket grene ind om vinteren og drevet dem i blomst. Men jeg har aldrig tænkt på at man kan drive kvædegrene. Ikke før jeg så at Ina med bloggen Annas plads havde gjort det for nylig.

kvædegrene

Det er en god idé. For en god uge siden plukkede jeg grene fra min japanske kvæde. Og nu står de med de yndigste sartrosa blomster. Jeg synes faktisk den lyserøde tone er kønnere end den ceriserøde farve de har når de springer ud på busken.

kvædegrene i vase

Kvædegrenene har allerede optrådt i et indlæg for nogle dage siden, men jeg synes godt de kan tåle at blive vist fra lidt flere vinkler.

kvædeblomster tæt paa

Kvæder er ikke kun kønne i vaser i januar. Da vi boede i Holte, havde vi den skønneste pærekvæde jeg nogensinde har set. Den var kæmpestor og om foråret var det et drømmesyn med sine mange, mange rosa blomster.

kvædetræet

Det er ikke kun blomsterne på pærekvæden der er smukke. Det grålige, sunde løv vil være en pryd for enhver have.

kvædeblomster

Frugterne er også ualmindeligt smukke, og da jeg var den lykkelige ejer af den gamle pærekvæde i Holte, brugte jeg frugterne som pynt både ude og inde. Jeg må indrømme at jeg aldrig prøvede at bruge dem i madlavningen, men det vil jeg råde bod på hvis jeg igen får pærekvæder.

kvæder

Noget af det første jeg gjorde da vi overtog Vadekærgård, var at plante to pærekvæder og to forskellige japanske kvæder (en med lysegule og en med lyserøde blomster). Og så har jeg altså den store japanske kvæde med ceriserøde blomster. Den står langs vores indkørsel, og i hele december og januar har den lyst i mørket fordi den har været pakket ind i en lang juletræskæde. Snart vil den lyse med sine fine blomster, og lige nu forsøder den vores tilværelse fra sofabordet.

kvædetræet

Jeg kendte ikke for alvor til kvædens fortræffeligheder før jeg mødte pærekvæden der optræder på billederne i dette indlæg. Jeg ved ikke om jeg tager fejl, men jeg har en fornemmelse af at kvædetræet i det hele taget er lidt overset. Og det er altså synd!

kvæde

P.S.: Hvis du gerne vil se nogle lidt andre billeder end dem jeg viser på bloggen, er du velkommen til at følge mig på Instagram.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Mit landliv – nu på YouTube

Jeg har kastet mig ud i at oprette en YouTube kanal, Mit landliv. Tanken er at jeg engang imellem vil supplere bloggen med en lille videofilm.

mit landliv
Asta i mælkebøttemarken der senere skulle blive til køkkenhave.

I første omgang har jeg tænkt mig at optage en film fra vores have en gang om måneden. Og nu er januarfilmen, som foregår i køkkenhaven, optaget og uploadet.

rabarber
Rabarberne inden de blev flyttet op i køkkenhaven.

Det er min mand der fører kameraet, og det synes jeg han gør godt, men man burde nok redigere sådan en film. Det kan jeg bare ikke finde ud af, så den foreliggende version er altså en såkaldt one shot optagelse. Mellem os sagt er det ikke den første optagelse vi har lavet, men på de første havde vi problemer med lydkvaliteten. Nu har jeg købt en mikrofon til kameraet, og det har hjulpet gevaldigt på lyden.

porrer
Porrer på række. Vi kan stadig hente friske porrer i køkkenhaven.

Hvis du har mod på at se filmen, finder du den på på YouTube lige her. Skulle du have lyst til også at se de kommende film, kan du abonnere på kanalen og få besked når de bliver lagt op.

asparges
Vi høstede ikke af de nyplantede asparges sidste år, men til sommer kan vi begynde at spise egne asparges.

Jeg ved ikke om filmkvaliteten bliver bedre efterhånden, men jeg er ret sikker på at der bliver mere at vise frem i haven henover foråret og sommeren.

pelle
Pelle kom ikke med på filmen, men han var med i haven og overvågede optagelserne fra den store sten bag køkkenhaven.

Gem

En langsom start på 2017

Jeg bliver ved med at være småsløj og storhostende, så det går langsomt med at indtage år 2017 her på matriklen.

Jeg plejer at pille al julepynten ned dagen efter jul, og så styrter jeg i byen efter tulipaner. I år kæmper jeg stadig med at pakke den sidste pynt ned, og tulipanindkøb er kun på planlægningsstadiet. Men det skal nok blive til noget. Indtil da har jeg stadig glæde af bordpynten fra julens spisebord, de små, kridhvide julestjerner. De er nu samlet på et fad og lyser sne- og vinterhvidt, men egentlig ikke julet, på køkkenbordet.

julestjerner hvide

I går lykkedes det os ved fælles hjælp at få pillet pynten af juletræet, klippet det i stykker og båret det ud. I dag har jeg været lidt i haven og dækket mine nyplantede roser med grene fra træet, og der blev også nogle vinterfrakkegrene til artiskokkerne.

artiskokker under vinterdække

I køkkenhaven er der masser af liv. Timianen stortrives i frosten, og det samme kan man sige om hvidløgene hvis spirer minder om at forår og sommer er på vej.

timian

hvidløgsspirer 2017

Nu må frosten gerne lette et par dage, så jeg kan få mine vinterærter i jorden. Og hvis hosten så også letter, kan jeg komme ud at købe tulipaner, og så kan jeg for alvor kaste mig ud i 2017.

Gem

Kastanjehegn omkring køkkenhaven

Herhjemme har vi været syge og har ligget på hver vores sofa i dagevis. I dag har jeg det lidt bedre, og jeg vil bruge mine nyvundne kræfter på at vise vores kastanjehegn frem.

kastanjehegn.køkkenhave
Køkkenhaven set fra syd.

Jeg købte det i foråret, men af forskellige årsager er det først blevet sat op for ganske nylig. Det indrammer køkkenhaven. Det er blevet så fint, og fremfor alt hjælper det mig til at kunne sætte højbede, frugtbuske og kartoffelrækker nogenlunde lige. Jeg er nemlig helt umulig til at skabe en lige linje fordi min ene balancenerve ikke virker. Flere af de “rækker” jeg havde lavet inden hegnet kom op, har jeg måttet rette op på.

kastanjehegn
Indhegningen fotograferet fra det nordøstlige hjørne.

Jeg har masser af planer for både køkkenhave og hegn. På hegnet der danner skel mod resten af haven mod nord, skal vokse lathyrus, og langs vestsiden vil jeg så solsikker.

kastanjehegn.solsikker
Her tænker jeg at jeg kan få plads til 4 rækker solsikker – en hel solsikkeskov.

Mod øst har jeg sat to rækker blandede frugtbuske, og mod syd har jeg sat rabarber. Siden vil jeg plante andre blivende vækster. På stykket med åbent land i den sydlige ende af køkkenhaven skal være kartofler og græskar.

køkkenhave.kastanjehegn
Hele herligheden set fra nord. Hegnet er 80 m langt.

Jeg glæder mig til at blive helt rask igen. Så skal jeg videre med køkkenhaven. Jeg skal blandt andet så vinterærter. De ligger og venter i små, brune poser der ankom fra Camilla Plum lige inden jul.

Gem

10 grunde til at jeg elsker mine højbede

Indlægget er sponsoreret.

Jeg har aldrig haft højbede før, men da jeg gik i gang med at anlægge en stor køkkenhave i foråret, fandt jeg hurtigt ud af at det var det jeg manglede. Jeg købte mine første højbede hos Zinkbakken.dk. Jeg har købt flere siden, og jeg er langt fra færdig med at købe højbede, for der skal en del til hvis jeg vil have køkkenhaven fuld.

hoejbed-med-jordbaer

Der er mange gode grunde til at jeg elsker mine højbede. Jeg kan uden videre komme på 10. Dem får du herunder:

Jeg er en utålmodig sjæl og venter helst ikke for længe på ting. Når jeg bestiller højbede hos Zinkbakken.dk, kommer de altid efter få dage. Bedene ankommer, usamlede, i lange pakker, som jeg selv kan bære fra gårdspladsen ud i køkkenhaven. Derefter kan jeg, ene kvinde, samle dem. Hvis jeg er i tvivl om noget, ringer jeg til dem og får den fineste service. Det var de første 4 grunde til at jeg elsker mine højbede.

hoejbed-closeup

Her kommer de næste tre: Højbedene gør min køkkenhave overskuelig. Da jeg første gang i foråret skulle forsøge at få overblik over de 375 m2 jeg har udlagt til køkkenhave, blev jeg helt træt, for jeg kunne ikke forestille mig hvordan jeg skulle få styr på de mange kvadratmeter. Men da de første højbede ankom, lettede trætheden, for jeg kunne begynde at se en struktur danne sig. Og så er højbedene pæne. Jeg foretrækker ellers at en have efterligner naturen i sit udtryk, men lige i køkkenhaven må der gerne herske en vis orden. Højbedene er desuden til at betale, og jeg synes jeg får meget for pengene.

hoejbede-paa-raekke

Og nu er jeg allerede nået til de sidste 3 ting der får mig til at elske mine højbede: De har sneglekant, så hvis jeg ellers husker at holde rent omkring dem, er mine grøntsager i sikkerhed for de trælse snegle. Jeg kan holde hundene ude af bedene; de har lært at det er forbudt at springe op i dem (og så taler vi ikke om smutteren forleden hvor Asta i et uset øjeblik kom til at grave alle mine nyudplantede jordbærstiklinger op). Jeg selv og andre mennesker kan ikke komme til at vade rundt i bedene og trampe jorden sammen (og jeg tager løbende mig selv i at trampe i bede i almindelig jordhøjde).

hoejbede-med-stald-i-baggrunden

Hvis du overvejer et eller flere højbede i haven, kan jeg oprigtigt anbefale Zinkbakken.dk. De har mange forskellige slags højbede, også nogle i jern der ruster (dem overvejede jeg selv). Du kan se Zinkbakken.dk’s højbede her. Det er et godt tidspunkt at købe dem lige nu. Jeg går selv og samler højbede, fylder jord og hestemøg i dem og dækker dem med halvkomposteret halm, så de er klar til brug til foråret. – Og til at jeg kan forsøge mig med at vinterså, for det har jeg hørt at man kan med en del afgrøder. (Mere om det i et andet indlæg).

Billederne herover behøver vist ingen nærmere beskrivelse, men jeg må lige fortælle at det du ser herunder, er hvidløg jeg lagde sidst i oktober. De skulle gerne blive klar næste sommer, og jeg er vild med at jeg allerede kan se dem spire.

hoejbed-med-hvidloeg

Jeg vil vende tilbage og fortælle meget mere om min køkkenhave – og om mine højbede. Billedet herunder indeholder allerede stof til flere indlæg om haven. Frugtbuskene er blevet flyttet af en kedelig årsag, men vi har fundet en løsning. Rullen med kastanjehegn i baggrunden er en af mange som skal sættes omkring køkkenhaven. Så fortsættelse følger …

koekkenhave-cliffhanger

Gem

Frost

Jeg elsker det nordiske lys. Jeg tænker ikke så ofte på mig selv som europæer, men som skandinav. Det er et livsvilkår for mig at jeg hører til her. Jeg elsker sol og varme, men jeg kommer aldrig til at flytte sydpå, for jeg hører til lige her. I Norden. I Skandinavien.

frost æbler

Jeg synes vinteren er for lang, men når jeg i dag står op til den første frostmorgen, bliver jeg betaget af den glitrende hvide skønhed. Der er en melankoli skønheden fordi den første frost også er en endelig afsked med sommeren. Så gælder det om at huske at vinteren rummer foråret i sig. En dag titter de første erantis op af sneen.

img_7074

Jeg vil gøre mig umage for at nyde vinteren i år, og i dag føles det let.

img_7092

 

Gem