Boligjagten er gået ind

Vadekærgård er sat til salg, og nu melder det store spørgsmål sig: Hvor skal vi bo når vi ikke længere skal bo her?

boligjagten

Vi er enige om flere vigtige ting: Vi vil blive boende på landet, og vi vil helst blive i vores skønne område mellem Næstved og Præstø. Vi ønsker os en (relativt) stor, gammel have. Huset skal være så stort at der er god plads til overnattende gæster. Vi skal bo langt fra store veje og togspor, for vi vil ikke have trafikstøj. Og først og sidst er vi enige om at vi ikke skal flytte igen foreløbig. Vi skal finde et sted hvor vi kan blive.

skipperkroen

Det er svært at finde det sted. Boligjagten er gået ind, men lige nu kan vi faktisk ikke finde en eneste bolig på markedet hvor vi kan se os selv de næste mange år. Så vi leder videre. Jeg tjekker konstant diverse boligsider på internettet. Jeg skriver til ejendomsmæglere. Vi kører ture. Vi forhører os. Vi giver os tid og gør os umage, så det bliver rigtigt næste gang.

skipperkroen præstø

Vi længes begge efter at komme hjem. Finde et sted hvor vi kan falde til ro. Jeg håber at vi er tæt på. Jeg tror at vi er tæt på. Det skal nok lykkes.

præstø

Billederne tog jeg i Præstø på en skøn sensommerdag.

præstø havn

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

24 meninger om “Boligjagten er gået ind”

  1. Hej Nana
    Jeg håber, I snart kan finde det rigtige. Godt nok er du glad for at flytte, men det må være hårdt at flytte så tit.
    Held og lykke med at finde det, det er jo et dejligt område.
    Kh Lisbeth

  2. Hej Nana!
    Det er godt i er nået frem til en erkendelse, så skulderne ka falde på plads.
    Jeg ønsker sammen med jer at jeres plet på jord pludseligt er der, og snart:-)))
    Ha en skøn søndag
    Knus Anette

  3. Søde Nana, i skal nok finde det helt rigtige :o) i er jo meget specifikke i jeres ønsker og ved lige nøjagtig hvad det er i kunne tænke jer. Det bliver spændende at se hvad i finder.
    Kh Linda

    1. Jeg håber du har ret, Linda 🙂 Vi gør os i hvert fald umage med at finde det helt rigtige, eller bare et sted hvor vi kan falde til ro – også selv om der er et par detaljer der ikke er hvad vi havde tænkt os.
      Kh Nana

  4. Hej Nana . Jeg er født lige der imellem Præstø og Næstved i en lille by Thorup…skøn var den med en høker og en købmand. Så ved landsbyens gadekær har jeg slået mange kolbøtter. Mogenstrup er også en by nær på alt. Så jeg håber for Jer at i finder perlen over alle perler selvom den bliver svær at slå. De bedste ønsker om et godt helbred…kram fra Grethe

  5. Held og lykke med boligjagten. Det bliver spændende at følge, hvordan du kommer til at indrette dig det nye sted. Når jeg ser billeder af superlyse, romantiske boligindretninger, kan jeg nemlig fornemme, at jeg nu har fået behov for flere farver og mere dunkelhed omkring mig.

    1. Tak for det, Marie!
      Jeg tror nu at indretningen af vores næste sted kommer til at ligne den vi har nu. Som yngre skiftede jeg ofte smag, men det er som om den har “sat sig fast” de seneste år. Dunkelhed har jeg i hvert fald ikke behov for. Tværtimod kan jeg ikke få for meget lys 🙂

  6. Hvor ser der skønt ud i Præstø. Det er også en god størrelse by. I skal nok finde det helt rigtige sted. I har jo defineret, hvad I gerne vil have, og det er en stor del af arbejdet. Som det gamle ordsprog siger, ‘let’ omskrevet: Lykken hjælper den kække bi Så meget, som du har sat gang i, må bare give pote. Held og lykke, og skriv endelig om jeres jagt. Det er spændende læsning.
    Kh, Karen

    1. Ja, Præstø er en charmerende by. Jeg håber du har ret, og at eftersøgningen snart giver pote. Det skal blive så rart at vide hvor vi skal tilbringe sommeren 🙂 Jeg skal nok fortælle mere om boligjagten efterhånden som den udvikler sig 🙂
      Kh Nana

  7. Jeg kan godt huske, hvordan det var i jagten på det rigtige hus. Det rigtige hjem. Det var spændende men også anstrengende. Flere gange troede vi, at vi fundet det rigtige, men blev meget skuffede når vi kom dertil. Men NÅR vi fandt huset, var vi ikke i tvivl om, at det var det rigtige. Jeg håber at I ikke skal vente for længe på at finde det helt rigtige hjem. Det bliver spændende at se, hvad I en gang finder!

    1. I mange år, syntes jeg det var fint at flytte ofte. Det er nemlig spændende at lede efter næste bolig – og at indrette den. Men nu kunne jeg godt tænke mig at falde til ro, og det var også meningen da vi købte Vadekærgård. Hm … Det blev så ikke så længe vi skulle bo her. Nu håber jeg at vi snart har den følelse du beskriver: At vi står over for noget som vi begge ved er det rigtige 🙂

  8. Det er både spændende og nervepirrirende at skulle finde sit næste hjem.
    Godt at I tager jer tid til at finde det helt rigtige, så I ikke skal ud i flere boligskift men får lige dét som I drømmer om. Jeg er sikker på at det nok skal lykkes for jer! Lige pludselig så ligger det der
    Glæder mig til at se når I når i havn
    Knus Vibeke

Tak for din kommentar