Bloomon workshop. En succesoplevelse

I går var jeg sammen med min datter i Hellerup hvor Bloomon afholdt en workshop ledet af Maria, der er Bloomons blomsterstylist. Maria fortalte om hvordan man arrangerer en buket. Det var et super hyggeligt arrangement med en masse glade deltagere.

bloomon workshop

Vi fik hver en buket i størrelse medium, og jeg var glad for at jeg havde nået at afbestille ugens buket. Jeg har stadig den fra sidste uge (de blomster holder simpelt hen så godt hvis man passer på dem), og tre Bloomonbuketter på én gang ville alligevel have været i overkanten.

bloomon blomster

Jeg fik – som nogen af jer ved – for et stykke tid siden en promotionkode fra Bloomon. Hvis du bruger den når man bestiller et abonnement, får du en gratis vase med i købet. Jeg har længe ønsket mig sådan en vase, men har ikke selv gjort brug af koden fordi jeg allerede har et abonnement.

bloomon buketstørrelser

I går fik jeg en vase i størrelse medium. Den passer til den buketstørrelse jeg abonnerer på. Den er så pæn. Og blomsterne står så godt i den. Og jeg er så glad for den.

bloomon vase

Her er min buket kommet med hjem fra workshoppen og har fundet en plads på køkkenbordet.

bloomon buket uge 8

Det sker ret ofte at jeg pga. Méniéres syndrom må opgive at deltage i forskellige sociale og kulturelle arrangementer. Det er så ærgerligt. Men i går havde jeg en sand succesoplevelse. Først var min datter og jeg på café i Charlottenlund. Derefter tog vi til workshop hvor jeg bl.a. fik hilst på Mieke som er tilknyttet Bloomons hovedafdeling i Holland. Jeg har mailet med Mieke i forbindelse med promotionkoden, og nu ved jeg at hun er ligeså sød i virkeligheden som på mail. Jeg kunne holde til det hele. Jeg nød det og havde ingen svimmelhedskriser. Det var dejligt med sådan en succesoplevelse. Nu har jeg mod på snart at deltage i et godt arrangement igen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

22 meninger om “Bloomon workshop. En succesoplevelse”

  1. Smukke blomster og en dejlig dag, lyder det til. Jeg kan godt forstå, det må være vanskeligt, at ikke altid vide, om man kan holde til dagens planer. Men godt du holdt til denne dag og nød den.

    1. Det gode ved begrænsningen (som jeg gerne var foruden!) er at jeg virkelig nyder nuet intenst når jeg pludselig kan deltage i noget – næsten uden at tænke på at jeg er svimmel eller træt 🙂

  2. Kære Nana. Det lyder som et dejligt arrangement I har været til sammen. Og skønt at høre, at du undgik svimmelhedanfald så dagen kunne nydes i fulde drag :-). Flot buket og vase du fik med hjem. Kh Mette

  3. Det er smukke buketter Bloomon laver og det må ha været en skøn oplevelse. Hvor var det godt at du holdt til hele dagen! Sådan en oplevelse kan man leve længe på.
    Så vidt jeg kan se, er buketterne også til god inspiration for dem man selv kan lave når der kommer blomster i haven. Enkle og naturlige.
    Knus Vibeke

    1. Ja, den måde de arrangerer buketter på kan sagtens inspirere til egne buketter. Buketten bliver meget naturlig. Det er en hollænder der har grundlagt Bloomon, og som designer buketterne. De minder mig lidt om de meget naturlige staudebede, blandet med græsser som også er “opfundet” af en hollænder. De kan noget med blomster som får lov til at lægge sig op ad det naturlige.
      Knus

  4. Sikke smukke buketter – det lyder som en skøn dag! De ‘vilde’ typer af buketter er bare så fine, nu har vi været så vant til de tætte, lave buketter. De er stadig fine, men det er godt med fornyelse. Jeg gad godt lære principperne for de der bloomon-buketter 🙂

  5. Fantastisk det lykkedes med at deltage.
    Det er nogle helt specielle buketter og sammensætninger de laver.
    Meget lyse og lette i udtrykket. Kan i den grad se dig i dem.
    Smuk smuk vase og gæt engang. Jeg har faktisk en af dem i medium.
    Den skal da frem og bruges i stedet for at stå i kælderen……..

    Rigtig skøn weekend
    Charlotte

    1. Tak for den smukke kompliment, Charlotte! Ja, du skal da i kælderen efter din vase! Den er rigtig god at arrangere blomster i. Man kunne jo plukke nogle mirabel- eller forsythiagrene til at sætte i den.
      Dejlig weekend til dig og dine!
      Kh Nana

  6. Sikke et dejligt indlæg 🙂 Jeg blev så glad da jeg læste det. Det er så vigtigt at have de gode og dejlige stunder… også som kronisk syg… og jeg ved selv hvor sjældne de kan være. Det lyder som en helt fantastisk dag – og sikke et arrangement. Jeg gad godt at være med til sådan en dag 🙂
    Ja jeg syntes faktisk det er sådan en fin ting med det blomster abonnement – friske blomster er fantasiske, og jeg overvejer om jeg skulle give mig selv sådan ét en dag.
    KNUS og dejlig weekend
    Susan

    1. Tak, søde Susan! Jeg var altså også helt glad da jeg skrev indlægget 🙂
      Jeg synes det blomsterabonnement er en fantastisk ting. Og jeg vil vove at påstå at man får meget for pengene: Smukke, anderledes og super friske blomster bragt til døren. Blomsterne holder virkeligt længe, de fleste i flere uger. Jeg er så glad for mine buketter 🙂 (Husk at bruge koden “Mitlandliv” hvis du bestiller et abonnement, så du får en gratis vase med. Den er så flot!)
      Jeg ønsker også jer en dejlig weekend!
      Knus

Tak for din kommentar