Blomsterbilleder

Blomster gør glad. I haven, engen, grøftekanten og skoven om sommeren. I stuerne om vinteren. Det er også min oplevelse at blomsterbilleder gør glad, både blomstermalerier og fotos af blomster.

tulipaner

Jeg tror det må være noget universelt at vi bliver glade når vi ser et blomsterbillede.

blomsterbilleder

blomsterbilleder.hvide tulipaner

I går lagde jeg et gammelt foto (for jeg har ikke fotograferet ret meget på det seneste, og så kan man blive nødt til at gå i arkiverne) på Instagram. Det har fået en bunke likes, langt flere end mine billeder plejer at få. Motivet er fuldstændig banalt: Nogle buketter hyacinter i et zinkfad, men det må alligevel (eller måske netop derfor) ramme noget i mange mennesker. En bunke ens forårsblomster vækker bare et eller andet i os. Følelsen af at vi verden over er mange der kan blive enige om hvad der er smukt, hvad der gør os glade, er en følelse Instagram ofte frembringer i mig. Det medie kan gøre mig helt optimistisk på menneskehedens vegne!

hyacinter

De øvrige billeder i indlægget er nye. De første er af de tulipaner det endelig er lykkedes mig at skaffe til huse. Billedet herunder er af denne uges buket fra Bloomon – tilsat et par stilke fra sidste uges buket. Jeg syntes de passede så fint i farverne at de flyttede med over i den nye.

bloomon.uge 1

Blomster gør glad, og jeg er heldig, for jeg har masser af blomster omkring mig lige nu. Både i virkeligheden og på billeder.

P.S.: Har du set at du ude til højre på bloggen kan melde dig til at modtage en email når der kommer et nyt indlæg på Mit landliv.

Gem

Måske vil du også læse:

12 meninger om “Blomsterbilleder”

  1. Det er rigtigt vi bliver så glade af blomster, og det endda hele året rundt.
    Kan godt forstå at dit foto med hyacinterne fik mange likes, det er et helt fantastisk fint billede. De lyserøde hyacinter og zinkfadet er bare så godt sammen.

    Har lige læst dit forrige indlæg, håber du er sluppet ud af forkølelelsens tag, det er udmattende så længe det står på.

    Kærlig hilsen Anette

    1. Jo-tak, nu hoster jeg kun, og i nat har hosten holdt pauser, så jeg har fået sovet. Det er er ret god fornemmelse 🙂
      God fredag – og god weekend – til dig, Anette!
      Kærlig hilsen Nana

  2. Åh ja, blomster gør godt – særligt her i de lidt grå måneder er de med til at skabe liv – og huske på at lige om lidt vender det..og foråret og de lyse tider er på vej :0)
    Jeg selv blev fristet da jeg bestilte blomster til butikken – her måtte også lidt forårs blomster med hjem..uhmm..
    God dag til dig Nana

    1. Der er en helt særlig stemning forbundet med at købe de små forårsløgblomster, synes jeg. Det er nemlig det med at de minder om at foråret ligger lige om hjørnet 🙂
      Tak! – Og i lige måde!

  3. Jamen….blomster er jo bare det bedste. Sådan er det 🙂
    Jeg ved ikke hvorfor, men blomster gør bare en i godt humør….og det er jo dejligt.
    Hav en dejlig weekend.

    1. Ja, blomster er dejlige, og det er fascinerende at mennesker verden over oplever det på samme måde 🙂
      Tak for det, Esther, og i lige måde!

Tak for din kommentar