Blog, samarbejde og reklamer

Forleden skrev jeg en ny side til bloggen. Den har overskriften Samarbejde og reklame, og her skriver jeg lidt om mine tanker om at skrive sponsorerede indlæg. Jeg har nemlig bestemt at det vil jeg gerne gøre. Ja, jeg har faktisk gjort det en del gange allerede, og det har været sjovt hver gang.

primula close-up

Efter jeg er holdt op med at arbejde som underviser, savner jeg at samarbejde med andre. Og nu kan jeg få stillet min samarbejdslyst i et tempo og i en mængde jeg selv kan styre, og som jeg kan overskue. Det er da genialt.

primula som sodavendsis

I dag har jeg faktisk haft et lille møde med en kommende samarbejdspartner, og det var godt og inspirerende. Hende skal jeg nok vende tilbage til.

3 primula

Jeg overvejer desuden at få lidt reklamer på bloggen. Reklamerne er ikke i samme grad som de sponsorerede indlæg et samarbejde, og arbejdet med reklamerne er næppe særligt sjovt i sig selv. Så skal der reklamer på bloggen, må der gerne komme en lille indtægt ud af det. Hvis du selv er blogger og enten har eller har haft – eller måske overvejer at få – reklamer på din blog, bliver jeg glad hvis du vil dele dine erfaringer med mig. Jeg overvejer selv Google AdSense og Partner-Ads og hælder mest til sidstnævnte.

reklamer og blog

Jeg vil skynde mig at sige at min blog altid vil være min blog. Jeg skriver kun lige præcis hvad jeg har lyst til, og jeg skriver kun om ting jeg har lyst til at skrive om. Jeg vil udelukkende indgå i samarbejder som jeg føler kan give noget til både dig der læser med, til sponsoren og til mig selv. Ellers er det jo ikke sjovt længere, og det skal være sjovt at blogge.

primula

Jeg arbejder i øvrigt for tiden på en lille udvidelse af bloggen (og den har ikke noget med reklamer at gøre). Jeg håber at jeg snart bliver så tilfreds med resultatet at jeg kan fortælle mere om det.

samarbejde med blog

Hvis du synes at alt det om sponsorerede indlæg og reklamer er kedeligt, håber jeg du har nydt de sodavandsisfarvede primula. Jeg elsker dem.

P.S.: Har du set at du kan deltage i en konkurrence om at vinde en pose super god hunde- eller kattemad? (En konkurrence der – helt apropos – er sponsoreret af Essential Foods). Du kan være med her.

Måske vil du også læse:

20 meninger om “Blog, samarbejde og reklamer”

  1. Store spørgsmål du stiller Nana.
    Stort tillykke med dit nye samarbejde. Hvor er det bare godt gået.
    Jeg syntes det er så sejt du har sponsoreret indlæg. Det tror jeg da vi alle kunne tænke os. Men kun er noget vi drømmer om. Tror min blog er alt for lille til det. Samtidig nyder vi læsere jo godt af skønne konkurrencer og gode anmeldelser.
    Så syntes helt sikkert bare det er fantastisk.
    Reklamer der i mod er jeg ikke tilhænger af. Har selv været i overvejelser. Men har sagt nej tak. Syntes tit det forvirre mit øje når jeg er inde på blogs med reklamer. Ja jeg kan slå væk fordi det irritere mig.
    Tror man skal vælge nøje ud hvad man vil have vist, for det ikke skal være forstyrrende.
    Kan godt forstå du gerne vil tjene penge på bloggen hvis det er muligt. Det er jo et stort plus.

    Rigtig god aften
    Charlotte

    1. Tak for dit svar, Charlotte! Dejligt at du vil forholde dig til mit indlæg 🙂
      Jeg tror faktisk slet ikke en blog skal være ret stor for at få sponsorater. Min blog er jo ny og slet ikke kæmpe stor. Da den første henvendelse kom, blev jeg selv overrasket …
      Jeg synes faktisk du har ret i det med reklamerne: Man kan blive så træt i øjnene af dem! Og jeg er også meget i tvivl om jeg vil forsøge mig med den slags. Dejligt med dit input, søde Charlotte!
      Fortsat god aften til dig!

  2. Hej Nana
    Jeg er overrasket over, at du allerede har haft flere sponsorerede indlæg, du er god til at finde dem, eller også får du bare meget opmærksomhed omkring din blog. Jeg har vist kun lavet et enkelt efter snart 6 års blogning, så mon ikke du har næse for at finde dem??
    Jeg har jo reklamer på min blog, det er nu ikke noget, man kan leve af, jeg har lige modtaget 600 kr. for 1½ år, så det er ikke meget. Jeg lægger slet ikke mærke til reklamerne hverken på min eller andres blogge, måske fordi jeg er vant til at scrolle forbi på fb.
    Kh Lisbeth

    1. Reklamerne på din blog generer mig overhovedet ikke. Jeg havde faktisk glemt at du har dem … Men måske er det er sådan at de skal forstyrre, før man for alvor kan tjene penge på dem …?
      Tak, Lisbeth fordi du deler dine erfaringer!
      Kh Nana

  3. Kære Nana. Jeg synes, at du bare skal klø på med alle de tiltag, det lyder spændende :-). Det er da fantastisk, at du med bloggen kan tjene lidt og indgå nye samarbejder. Mht. Reklamer er det ikke noget der generer mig, hvis de ikke har min interesse kan jeg sagtens overse dem – dem der fanger mit øje, klikker jeg nogle gange på ( det er specielt dem med haveting :-)). Uanset hvad du ender med, slipper du ikke af med mig som læser :-). Kh Mette

    1. Kære Mette.
      Hvor er du sød! Tak fordi du fortæller om dit forhold til reklamer på blogs.
      Det ville virkelig være at tab at miste dig som læser, så jeg er meget glad for at du ikke er nem at slippe af med 🙂
      Kh Nana

  4. Jeg har forsøgt mig med affiliatereklamer, men har droppet det igen. Det var minimalt, hvad jeg fik ud af det. Derimod vil jeg gerne skrive sponsorerede indlæg – men ikke om hvad som helst. De produkter, jeg skriver om, skal passe ind på bloggen, og jeg vil kun skrive om produkter, jeg kan stå inde for. Men det er da sjovt at have den slags samarbejder, og jeg er absolut også åben overfor det .-)

    1. Jeg har godt lagt mærke til at dine reklamer er forsvundet. Tak fordi du ville fortælle hvorfor. Det svarer jo ret godt til det Lisbeth skriver.
      Jeg har også set flere af dine sponsorerede indlæg, og jeg synes du er god til at skrive dem, så de indgår naturligt i bloggen. Sådan skal det selvfølgelig være 🙂

  5. Hej Nana,
    Jeg har det præcis ligesådan. Samarbejder om promovering af produkter eller butikker, jeg selv kan stå inde for, vil jeg rigtig gerne. Jeg har haft nogle stykker af dem gennem årene, men slet ikke nok. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal kontakte de leverandører, jeg gerne vil reklamere for, så det har kun været, når de har kontaktet mig. Måske du kunne give nogle finter?

    Jeg har prøvet Partner Ads, og jeg var ikke begejstret. Det kræver en ret aggressiv markedsføring af de affiliate links, man har på bloggen, ellers tjener man ikke en krone. Eller – jo – man tjener 500 kroner om året eller sådan noget, og så har man altså de der blinkende og forstyrrende elementer på siden. Hos Partner Ads har der heller ikke været mulighed for at annoncere for lige præcis de firmaer, jeg gerne ville annoncere for, fordi de simpelthen ikke er kunder hos Partner Ads. Der er et ret begrænset udvalg inden for hus og have, hvorimod udvalget indenfor tøj, make up og sex er stort. Det tror jeg heller ikke lige er noget for dig.

    Ad sense vil jeg ikke. Jeg bryder mig ikke om, at de ikke kvalitetssikrer deres annoncer bedre. Et typisk eksempel er, at der ved siden af et blogindlæg om en lækker kage kommer en annonce af typen ‘tab 20 kilo ved hjælp af slangeolie og vodoo’. De blogs, hvor det hele bimler og bamler af reklamer er ikke særligt lækre…

    Det var mine overvejelser 🙂

    Kh, Karen

    1. Tak fordi du delte dine overvejelser, søde Karen! De ligner mine egne 🙂 Et andet minus ved AdSense er at man ikke kan komme i kontakt med dem. Det kan drive mig helt ud over kanten at man ikke kan sende en email og forvente at få svar på den. Måske jeg prøver Partner Ads en dag, bare for at kunne sige at jeg selv har prøvet …
      Hvad angår de sponsorerede indlæg, sender jeg dig lige en besked over Facebook eller en email i løbet af i dag eller i morgen 🙂
      Kh Nana

    1. Hej Fru Kraun.
      Tak for din kommentar! Der er vist mange der – af forskellige årsager – er mindre glade for affiliatelinks, og hvis jeg en dag forsøger mig med den slags, bliver det under kritisk overvejelse!
      God torsdag til dig!

  6. Jeg vil også helst have sponserede indlæg, og jeg forsøger at etablere samarbejde med forskellige firmaer ind imellem, men jeg har ikke haft det store held – så jeg kunne også godt bruge nogle fifs :-). Jeg har haft add sense – da det begyndte at give lidt afkast for alvor, blev jeg smidt ud angiveligt pga. snyd – jeg er et stort spørgsmålstegn (og jeg har hørt fra andre, som har fået samme tur)!
    Lige nu er jeg på partner adds, selve programmet er jeg rigtig godt tilfreds med. Man bestemmer selv størrelse, type og placering, og jeg har kun valgt reklamer for shops, som har en relation til bloggen – jeg synes faktisk, der er en del muligheder for at vælge. Men det har indtil videre ikke givet noget stort afkast, fordi for at tjene penge, skal bloglæseren handle i shoppen via linket på din blog.
    Diskrete annoncer på blogs generer mig overhovedet ikke – min blinkende tivolireklamer gider jeg ikke. Faktisk har jeg heller aldrig langt mærke til at Høneballe-Lisbeth har reklame på sin blog – så måtte lige ind og tjekke!
    At læse sponsorerede indlæg er også ok for mig, så længe det har en relevans i forhold til bloggen ellers. Det kan både være sjovt og underholdende!

    1. Tak for din kommentar, Aase! Det er så rart at få feedback på den slags spørgsmål.
      Det med sponsorer er jo helt nyt for mig, så jeg har vist ikke for alvor nogen fif, men lad os snakke videre om det via mail hvis du har lyst; så kan vi udveksle erfaringer og ideer 🙂
      Godt at høre at du har gode erfaringer med Partner Ads. I øvrigt tror jeg at det er et generelt problem med affiliate at det kaster meget lidt af sig, medmindre, måske, at man har 20.000 besøgende om dagen.

  7. Jeg har ikke noget imod sponsorerede indlæg og jeg har da selv haft 2-3-4 stykker i de syv år jeg har blogget, men det kan godt blive for meget for mig med en blog med for mange sponsorerede indlæg.

    I sommer blev jeg kontaktet af et firma som ville give 2000 kr. for et indlæg efter frit emne, jeg skulle bare omtale en leverandør og et af deres produkter samt et par lignende produkter fra anden leverandør efter mit valg. Det var fristende og jeg skrev også et oplæg, men stod af igen, fordi jeg ikke havde det godt med at det skulle godkendes og at der lige kom et hip om hvad jeg manglede at skrive for at opfylde betingelsen. Det jeg stejlede over, tror jeg slet ikke yngre generationer vil betænke sig på – og jeg tror at det er den vej “verden” går.

    Interessant at læse de erfaringer med reklamer der står om i de kommentarer du har fået:)

    Tak for de dejlige primulabilleder dem synes jeg helt sikkert om, ligesom jeg holder meget af at følge dit liv på landet.
    Pøj-pøj med det hele 🙂

    1. Ja, det er nemlig interessant at I gider give jeres mening til kende. Det er jeg også glad for 🙂
      Du har ret i, synes jeg, at der skal være en balance mellem sponsorerede og ikke-sponsorerede indlæg. Desuden tror jeg det handler om at bloggeren mener det hun/han skriver, og jeg kan sagtens forstå at du valgte at opgive et samarbejde hvor andre skulle bestemme hvad du skulle skrive. Det duer altså ikke. Jeg har haft fuldstændig frie hænder hver gang jeg har skrevet et sponsoreret indlæg, og der er aldrig nogen der har bedt om at se det, før det blev udgivet. Det synes jeg har været rigtigt rart.
      Tak, Lisbeth, for både svar og pøj-pøj 🙂

  8. Hej Nana.
    Hvor er det altså fantastisk med alt det nye… Jeg er da så klar! Jeg vil stor nyde at følge med i årets gang i jeres have. Jeg har selv haven som hovedinteresse så bare regn med mig. ☺
    Ps. Hvor var det sjovt at se dig “live”
    Rigtig god weekend. Kh. Grethe.

    1. Hej Grethe.
      Tak for din søde kommentar! Jeg er så glad for at jeg kan regne med dig 🙂 Det var ret grænseoverskridende at lægge den video på YouTube, og jeg er virkelig glad for at du er så sød!
      God weekend til dig!
      Kh Nana

  9. Det ville absolut være lækkert med enten en indtægt, eller penge til at skabe mere info om mit emne… men det bare kæmpe no go i forhold til min førtidspension (kan godt være man kan, men mit hoved står af ved papir arbejdet i forhold til skat/kommune) det dog pt slet ikke en udfordring, min blog er alt for lille.

    Tanker Som gæst…
    Reklamer på blogs bliver ofte for meget, på nogle kommer der bokse op der ikke vil væk og de dækker indholdet på min tablet. Har også oplevet at reklamens link går hen over knappen til f.eks. næste indlæg det altså irreterende… så reklamer ville jeg være meget forsigtig med.
    aflikerede links, så længe de ikke gør som reklamerne oven over, eller blinker og bipper… så det fint med mig.
    Og i rette omfang er konkurencer jo sjove, de skal være kryderi et ikke hovedingredienserne.

    1. Ja, reklamer der popper op allevegne er SÅ irriterende, og det kan undre mig at de virker. Hvem er det mon der gider klikke på dem og købe noget?? Hvis jeg skal have reklamer på bloggen, skal de holde sig ude i kanten og ikke dække for noget 🙂

      Jeg forstår godt du ikke orker at at gå i gang med et større papirarbejde, og der er jo også masser af gode sider ved en reklamefri blog 🙂

Tak for din kommentar