Besøg af to af mine basisgrupper

basisgrupper

Fra min første arbejdsplads,  VUC Øresund, har jeg fået en gave: Min læsegruppe som består af en lille flok tidligere danskkursister.

dækket bord

Da jeg forlod VUC Øresund, kom jeg til Nærum Gymnasium hvor jeg med jævne mellemrum mødtes med en lille flok kloge, søde og pæne kvindelige kolleger. De blev min basisgruppe.

Siden blev jeg ansat ved Københavns VUC, og også her var jeg så privilegeret at jeg kom med i en lille gruppe af kvindelige kolleger som var fuldstændig ligeså kloge, søde og pæne som dem jeg kendte i Nærum. Jeg har faktisk skrevet om mine KVUC veninder før, for vi mødes heldigvis ofte og med jævne mellemrum.

mega mussel

I dag har jeg haft besøg af  begge mine arbejdsbasisgrupper. Både dem fra Nærum Gymnasium og dem fra Københavns VUC. De var her til et lille eftermiddagsarrangement hvor menuen var kager fra bageren.

citrontærte

Jeg har nemlig lært at det er så vigtigt for mig at omgive mig med søde mennesker at jeg skal invitere, selv om jeg ikke lige har overskud til selv at bage, lave mad og den slags.

spisestue

Det var som sædvanligt både berigende og opløftende at mødes med de to grupper. Og det var så fint at have besøg af dem alle på én gang. Jeg er meget glad for mine basisgrupper. Både de to jeg havde besøg af i dag og mine læseveninder.

4 meninger om “Besøg af to af mine basisgrupper”

  1. Det er berigende at have et netværk at dejlige mennesker at mødes med! Jeg har det som dig og har flere grupper. En af dem er mødregruppen fra dengang, vi fik børn og lærte hinanden at kende, da vi gik til fødselsforberedelse. Nu fylder vores børn 39 i næste måned 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.