Badeværelset. Uge 1. Nu med udsigt

Fredagsbilleder fra badeværelset

Sidste fredag fortalte jeg, at vi var gået i gang med renoveringen af vores ene badeværelse. Jeg tænker, at jeg vil vise lidt fra vores badeværelsesrenovering hver fredag, indtil det er færdigt. Det kan nok blive til en del fredage, for der er godt nok meget, der skal laves. Men der er også sket en del i løbet af den første uge.

Klart glas. Lys og udsigt

Den største forandring er, at vi har fået nyt glas i vinduerne. Indtil for nogle dage siden var glasset uigennemsigtigt. Det tog en del lys og al udsigten. Det så sådan ud:

badeværelset

Jeg var altså ikke ret tilfreds med de rillede ruder. Nu har vi i stedet fået klart glas i vinduerne, og hver gang jeg passerer badeværelset, bliver jeg helt glad for udsigten til gårdspladsen og for lyset, der nu passerer uhindret ind i rummet.

badeværelset
Gardiner

Det går selvfølgelig ikke, at man kan se direkte ind i badeværelset fra gårdspladsen, så vi har bestilt nogle plisségardiner. Sådan nogle man kan trække op nedefra. Vi havde dem i det hus, vi byggede i 2010, så jeg kan vise hvordan de ser ud:

badeværelset

(Hvis du har lyst til at se flere billeder fra det hus, vi byggede, finder du nogle i dette indlæg).

Jeg glæder mig i denne tid

Der er sket andre ting i badeværelset i løbet af den forgangne uge, men det er meget ufotogene ting. Der er fx slået hul i gulvet, så blikkenslageren kan komme til at lægge nye rør, og der er fræset riller i væggene til strøm. Nej, det gider jeg altså ikke at vise billeder af. Men vi er meget tilfredse med, hvordan det skrider frem, og hold da op, hvor jeg glæder mig til at sætte en potteplante i den nye vindueskarm (som lige nu kun eksisterer i min fantasi), til at købe nye håndklæder, der skal hænge ved vasken (på en knage som jeg også glæder mig til at købe), og til at arrangere en lille kurv med sæber og en anden kurv med ekstra håndklæder. Og meget mere af den slags.

11 meninger om “Badeværelset. Uge 1. Nu med udsigt”

  1. Flot og godt valg med klart glas i vinduerne 🙂
    Vi valgte det samme i sin tid og har en træpersienne, som lige kan lukkes.
    Flot at vælge gardinerne med rul op nedefra 🙂
    Du og dine ønskes en dejlig weekend 🙂

    1. Ja, der skal helst ske noget 🙂 Vi har lige nogle dage uden håndværkere, og så blive man utålmodig …
      Tak, Charlotte – og god weekend til jer!

  2. Jeg forstår din glæde over lyset og udsigten over gårdspladsen, nu har du jo erfaringer fra alle dine huse – dem gad jeg godt at have haft… Gardinerne er smukke og en god ide. Forsat god tålmodighed med byggeriet 🙂

    1. Vi har virkeligt mange erfaringer med byggeri og renovering, men vi begår alligevel løbende fejl. Det er lidt som om man begynder forfra hver gang 🙂

      Badeværelset er gået helt i stå lige nu, men jeg er fuldstændig tålmodig 😉 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.