Badeværelser, stemninger og detaljer

Da vi købte gården, var hovedhuset indrettet stilrent og pænt, men ikke i vores smag. Vi har fået malet og tapetseret alt i nye farver, og vi har skiftet køkkenet ud (mere om det en anden dag).

badekar.jpg

Badeværelserne var for pæne til at lave helt om (og så var der også det med pengene …). Stilen var ren og kølig, mens vi har forsøgt at skabe en enkel, landlig hygge. Vi har beholdt alle badeværelser som de var, men vi har for få midler tilføjet nogle detaljer som giver den stemning vi kan lide. Vi har sat nogle hylder op:

badeværelser hylde

Og ved siden af håndvaskene står en lille, hvidlakeret træbakke der indeholder små, pæne og praktiske ting. Det fine ved både hylder og bakker er at man kan pynte dem som man er i humør og har overskud til.

indretning af badeværelse.jpg

På det største badeværelse har vi stillet en bænk i en varm naturfarve. Og så er der masser af grønne planter.

badeværelsesbænk.jpg

Ofte skal der ikke så meget til, før end man har skabt en forandring der gør at man føler sig hjemme.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

12 meninger om “Badeværelser, stemninger og detaljer”

  1. Hvor ser det bare dejligt ud 🙂 Du er en mester til at få tingene til at tage sig smukt og hyggeligt ud uden at det koster en million. Og du har helt ret: Ofte er det de små ting/detaljer, der gør hele forskellen.
    Kh Linda

  2. Kære Nana. Nu skulle det hele fungere igen.Surt når computeren står af.Godt med gode venner der kunne løse problemet.
    Men hvor ser det bare godt ud i dit badeværelse..
    Enkelt og smukt.
    Og det med hylder og bakker er også noget jeg er glad for.
    Rigtig god aften Knus Jette

    1. Åh, ja, det tekniske skal helst virke, både vaskemaskiner, computere og alt det andet, så godt at du er på igen, Jette 🙂
      God torsdag til dig!
      Knus

  3. Ja men det ser da smukt ud, godt I ikke skulle nøjes med vores lille badeværelse 🙂 Her er ikke plads til nips og grønne planter, til gengæld har vi en dejlig udsigt til nordbedet 🙂
    Kh Lisbeth

  4. Det er sandelig blevet hyggeligt og meget mere jer. Hylder, bakker og bænke kan gøre så fantastisk meget godt for hyggen og indretningen, og kan bruges til alle stilarter.
    Jeg glæder mig til at se mere af huset 🙂

    Kærlig hilsen Anette

  5. Kære Nana.
    Åh, hvor blev jeg glad, da jeg fandt ud af hvem “Nana med de dejlige kommentarer” er.
    Jeg har ofte tænkt på dig og hvordan du har det. Jeg spiser hver morgen af de smukke skåle vi engang købte i “Drømmegaven” og mindes hvordan de var pakket sirligt ind i silkepapir i samme farve som skålene.
    Tillykke med lille Asta. Dejligt at møde Bella og Olga igen. Du har været savnet, Nana.
    Kærlig hilsen Eliane

    1. Kære Eliane.
      Tak for din søde kommentar! Dejligt at høre fra dig igen! Og godt at høre at du er glad for dine skåle – og ikke mindst dejligt at høre at du kan huske at jeg gjorde mig umage med indpakningen 🙂
      Tak, vi er også glade for den lille Asta, kan du tro.
      Velkommen tilbage til bloggen, Eliane, og god torsdag til dig!
      Kh Nana

  6. Lækkert lækkert bad Nana:-) og bare det at have plads til endda flere planter, i rummet-det hænger ligesom sammen med den følelse af velvære og luksus.
    Hilsner Anette

Tak for din kommentar