At miste et barn

I dag – eller rettere i aften – er det 24 år siden jeg mistede min ældste søn. Han blev kun  5 år gammel. Så helt forfærdeligt uretfærdigt. Og forkert. Et barn skal ikke dø før sine forældre. Børn skal slet ikke dø.

røde bær

Sorgen over at miste et barn er i virkeligheden ubærlig. Men alligevel lærer man at bære den. Hos mig har den fundet en plads. Den er der altid, sorgen, men ved siden af den er der plads til meget andet. En masse kærlighed, glæde og taknemmelighed.

at miste et barn

Men i dag fylder sorgen mere. Og det er lige som det skal være. Det hverken kan eller skal være anderledes.

Måske vil du også læse:

27 meninger om “At miste et barn”

  1. Kære Nana,
    Er der virkelig allerede gået et år igen. Håber, du kommer igennem dagen i dag, ligesom du er kommet igennem og forbi alle de andre årsdage. Det er klart, at sorgen er næsten ubærlig – også selvom der er gået mange år.
    Knus og kærlig hilsen, Karen

    1. Kære Karen.
      Sidst jeg skrev om min søn var på hans fødselsdag i april, så der er faktisk kun gået et halvt år 🙂 (Men begge dage er tunge).
      Knus til dig fra Nana

  2. Det gør mig ondt.
    Pas på jer dagen igennem og som Dr.Phil siger skal jeres afdøde søn huskes for alt det gode han var.
    Knus og tanker!

  3. Kære Nana
    Hvor gør det mig ondt at høre, at du har oplevet nok noget af det mest forfærdelige man kan opleve.
    Jeg sender kærlige tanker og håber I kommer okay igennem dagen <3h

    Kærlig hilsen og trøste kram
    Lone

  4. Kære Nana
    Det giver lige et sug i maven, selv om det er mange år siden, du først fortalte om din store sorg. Men det giver mod for os alle, at du formår at balancere mellem at give den plads og at kunne se alt det andet i livet, som er her endnu.
    Mange knus Signe

  5. Py ha. Kan ikke forestille mig, hvordan mit liv skulle kunne fortsætte. Men det skal det jo på den ene eller den anden måde. Det er beundringsværdigt at vælge og at kunne være taknemmelig over så mange andre ting, og det kræver en kæmpe indsats. Læste engang dyb sorg beskrevet som et glasskår, der med tiden bliver rundet i kanterne, men som stadigvæk gør ondt at knuge i hånden.

    Stort kram og kærlig hilsen Susanne Josephine

    1. Ja, livet fortsætter. Man kommer ikke “igennem” eller “over” sorgen, men den finder en plads. Eller den bliver rundet i kanterne 🙂 Det er et godt billede.
      Tak!
      Knus til dig

  6. KÆMPE KRAM. Det er en ubærlig livslang sorg og så smukt at du stadigt har fundet kræfterne til at være taknemlig. Det er jo også umådeligt vigtigt i forhold til dine andre børn.

  7. Jeg forstår dig nogle dage bliver dage vi altid husker. Min dejlige søn blev syg til jul og døde året efter til jul. Svært men også glæde over den tid vi fik med ham
    I år tænker jeg meget der på fordi hans datter har nu fået en lille dreng der hedder det samme som sin morfar, ved han ville værre så stolt der over.
    Livet er ikke altid så let men også fyldt med gode dage og har du kendt til sorgen så finder den en plads i vores hjerter.
    Ja kom til at tænke på alt dette, ha en rar dag.

    1. Det er sandt, Jonna, der er dage vi husker, og selv om vi husker dem for det der gør ondt, er det godt at huske. Hvor er det en smuk tanke at lade din søns navn gå videre i familien.
      Kh Nana

  8. Kære Nana.
    Tak fordi du er så åben om din sorg. Jeg tror, at det hjælper andre, at der er mennesker som dig, der insisterer på at tale om dem, der er mistet. Og om hvor hårdt det er – også mange år efter.
    Knus fra Helle.

    1. Kære Helle.
      Selv tak. Jeg håber du har ret i at vi kan hjælpe hinanden ved at sætte ord på – også på det der er svært og det der gør ondt. Og tak for at du altid er der!
      Knus fra Nana

  9. Det er altid uretfærdigt når børn går bort! Og det gør mig virkelig ondt for jer :’(
    Selvfølgelig skal sorgen have plads sammen med minderne og kærligheden.
    Stort knus og kram til dig Nana <3

Tak for din kommentar