At indrette med kurve

Forleden fik jeg pludselig øje for hvor mange kurve vi har herhjemme. Jeg har ikke talt dem, men der er ikke mange rum i huset (vist kun et enkelt badeværelse) hvor der ikke er mindst én kurv.

Alternativ hundekurv
Kurven med vattæpper i vores store stue har hundene taget til sig som deres egen.

Jeg kan godt lide en enkel indretning uden alt for mange farver. Hjemme hos os, i hvert fald. Jeg kan lide mange andre indretningsstile, men selv trives jeg bedst i det enkle.

kurve
I den mellemste stue er også en kurv med vattæpper.

Det kan dog også blive for enkelt. Det må ikke blive køligt. Så der skal noget varme, nogle farver og nogle bløde materialer til. Det er her kurvene kommer ind.

repos
Kurv med ekstra tæpper på reposen på 1. sal.
Også fra reposen: Katten Rosa og avisholder i kurveflet.

De giver liv i sig selv, og så kan man fylde dem med lækre plaider og tæpper der tilfører lidt kulør og en masse blødhed. Den slags har jeg også i overflod. Jeg kunne godt lave et plaidindlæg hvis det skulle være …

kurve
Der er kurve på gæsteværelserne. Og desuden ofte en kat …
kurv
På det største gæsteværelse opbevarer vi ekstra sengelinned i en stor kurv der også fungerer som aflægningsplads.

Samtidig med at kurve hygger, skaber de orden. En stak aviser i en kurv ser bare mere ordentligt ud end en stak aviser. I reoler, i bryggers i fadebur. Alle steder er kurve med til at skabe orden.

bordhylde
I køkkenet har vi et snedkerfremstillet bord med hylde. Her har også sneget sig en kurv ind. Her opbevarer vi løg.
bryggers
I bryggerset er der masser af kurve til opbevaring.

Der er i øvrigt en lethed over kurve som vi er glade for herhjemme.

fadebur
I fadeburet står alt det pæne fremme, og det mindre pyntelige bliver opbevaret i kurve.

Når man ser billederne her, kunne man få indtrykket af at hundene er henvist til at bruge kurvene med vattæpper og havehynder. Sådan er det ikke. Vi har faktisk rigtigt mange hundekurve. Nok til et helt indlæg. Det kommer måske en anden dag.

prinsessen på ærten
I spisestuen står denne kurv med havehynder. Den står lige ved terrassedøren, så man kan nappe et par hynder på vej ud. Når vi spiser aftensmad, beder Bella om at blive løftet derop. Det er hendes plads under middagen.

Jeg har mange flere kurve og mange flere kurvebilleder, men jeg vil spare dig for flere i denne omgang.

lille kurv
Lille kurv til optændingsbrænde.
Måske vil du også læse:

17 meninger om “At indrette med kurve”

  1. Kære Nana
    Du bor så fint og enkelt, og det er rigtigt, at kurvene bløder op på det stramme design på en god måde.
    Jeg har mange tæpper i både sommerhus og havehus. Jeg ruller dem eller stabler dem, og har underligt nok aldrig tænkt på at lægge dem i en kurv. Det vil jeg da gøre til næste år.
    Kærlig hilsen Lisbeth
    PS Jeg gad godt at være hund hos jer.

    1. Rullede og stablede tæpper er nu heller ikke værst. Det er i hvert fald godt at have ekstra tæpper 🙂
      Ja, de har det da vist meget godt, de hunde 😉
      Kærlig hilsen Nana der glæder sig til at læse dit indlæg fra Holland. Jeg gemmer det til jeg har god tid, så jeg kan fordybe mig!

  2. Jeg har også er stor svaghed for kurve, tror også det har noget med materialet at gøre. Nogle gange får jeg lyst til at købe en flot og lækker kurv, selvom jeg måske ikke har egentlig brug for den. Og du har helt ret, det ser mere ordentligt og rydeligt ud med kurve. Tæpper er også altid godt – det synes vore to katte bestemt også.

    1. Ja, kurvematerialet er lækkert. Kurve dufter og knirker lidt 🙂
      Åh, ja, og når kattene har ligget på et tæppe, er man aldrig i tvivl for de efterlader en del kattepels. (Sådan er det i hvert fald herhjemme 😉 )

      1. Ja, de efterlader sig nogle spor, de kære væsner, men vi har jo selv valgt at have dem, og så skal der også være plads til dem – katte/hundehår eller ej.

        1. Helt klart, ja, og det luner og hygger alt sammen 😉

          Jeg er selv SÅ glad for det bord. Vi købte det da vi flyttede ind her på gården. Det er ikke et bakkebord, men man kan skyde pladen til den ene eller den anden side, og bruge rummet under til opbevaring. Så vidt jeg husker er det fra Madam Stoltz, men jeg er ikke sikker …

  3. Åh hvor hyggeligt, og du har så ret kurve gør noget godt for øjet i hjemmet.
    Jeg har selv hang til kurve, og har så mange flotte store kurvekister, brødkurve, kurve på badet, kurve til pynt og kurve overalt i alle afskygninger fordi hver gang jeg finder en ny kurv, så må jeg eje den

    1. Tak! Ja, vi har en del lyse møbler, men for nylig skiftede jeg det hvide sofabetræk ud med mørkegråt, og det er vi glade for! For, ja, forandring fryder 🙂 De glimt jeg har set af dit hjem, kan jeg godt lide!
      God dag til dig, Ingrid!
      Kh Nana

  4. Det ser så fint ud hos dig Nana ☺️
    Og kurve er med til at hygge, synes jeg. Jeg har haft mange kurve stående rundt omkring men efter vi har renoveret, flyttet rundt og fået nye møbler, er mange af dem flyttet udenfor, hvor de giver en dejlig stemning om sommeren. Men en enkelt fyldt med tæpper, er der da blevet plads til i vores stue
    Puder og tæpper kan man aldrig få for mange af – hihihi
    Knus Vibeke

    1. Kurve udenfor er også rigtigt gode! Jeg har faktisk en hel del i haven, nu jeg tænker efter 🙂
      Du har ret i det med puder og tæpper 😉
      Hav en god mandag, Vibeke!
      Knus

  5. I bor så smukt, Nana, og jeg kan rigtig godt lide de store kurve med tæpper og hynder. De er dekorative og nyttige på én gang. Jeg synes sjældent, jeg finder pæne kurve, der også er store nok. Vi har en gammel kurvekiste, jeg har arvet fra min Mormor. Den blev brugt som rejsekuffert engang – der hang et skilt på håndtaget, hvor der stod ‘ilgods til Løkken’ 🙂 Nu bliver den brugt til vores ekstra håndklæder.

    Kh, Karen

    1. Tak!
      Jeg har købt nogle store kurve hos Isabella Smith engang, og jeg har også et par stykker fra Drømmegavens tid. Men en arvet kurvekiste kunne jeg godt tænke mig at eje 🙂
      Kh Nana

  6. Super hyggeligt med alle de kurve . Kurve er også med til at sluge lyde . Vi har her legetøj i kurve , det larmer mindre med kurve fremfor plast kasser og ser også hyggeligere ud . Skønne billeder

    1. Ja, det har du da ret i. Kurve larmer ikke 🙂 Da mine børn var små, havde jeg også kurve til legetøj. Jeg tror stadig jeg har et par legetøjskurve som bare har fået nye funktioner.
      God dag til dig, Anita!

Tak for din kommentar