Æbletid

æbletid

Æblet forekommer mig at være alle frugters moder. Skulle jeg nævne én frugt, ville det helt sikkert blive æblet der ville ligge forrest i bevidstheden. Og der er noget helt særligt over det, både når æbletræerne blomstrer, og når de bærer frugt. Lige nu er det æbletid i vores have. Vi plukker æbler, og vi spiser æbler i massevis.

æbletid

Westierne er store frugtspisere. Så store, faktisk, at vi er nødt til at holde dem fra frugttræerne i frugtsæsonen. For ellers æder de frugt til de bliver syge. Og de nøjes ikke med nedfaldsfrugt, de plukker også fra træernes nederste grene.

æbler

På Vadekærgård plantede vi en frugtlund, og vi har planer om at gøre det samme her på Ravnegård. Måske når vi aldrig så langt, men så kan vi trøste os med de tre æbletræer vi allerede har i haven. Vi så dem blomstre smukt i maj, og i dag indtog vi årets første æblekage af egne æbler.

æblekage

Æbletid er en god tid.

18 meninger om “Æbletid”

  1. Ja æbler er skønne. I weekenden stod den på æblemost/æblejuice hos os på Bakkegården. Så nu er der mange liter på lager igen.
    Æblekager både dem med grød og flødeskum, dem med bærestykket i en hvid dej og dem der er dækket af smuldredej, står på min liste. Æblemos til havregrynene, marmelade på hjemmebagte boller tænker jeg også på. Tørrede æbleringe og friske æbler er dejlig snack. Og vi skal også ha’ æbleflæsk til aftensmad inden for overskuelig fremtid.

    1. Åh, ja, jeg kan også lide alle former for æblekage. Jeg har aldrig prøvet at lave tørrede æbleringe, men det er da en god idé! Når man har rigtigt mange æbler, er det da bare om at lave most af dem. Uh, I er heldige at I kan drikke jeres æbler hele vinteren 🙂

    1. Se, det lyder interssant, Lisbeth! En æblelagkage, det har jeg aldrig smagt … Må jeg spørge hvordan du laver den? (Man kan ikke få for mange æblekageopskrifter 🙂 )
      Kh Nana

  2. Jeg elsker æbler og i år er der mange så har fået af nogle der har mange og lavet æblekage også til min nabo en ældre dame på 90år. Uhm den første gang her i efteråret er bedst syntes jeg så vi nød det til kaffen i søndags.
    Dejlig du har i haven så gode til mange ting.

    1. Det er da en heldig nabo du har 🙂 Ja, æbler og æblekage hører til livets glæder, og det er godt at have æbler i haven eller at kende nogen der har det 🙂
      God dag til dig, Jonna!

  3. Kære Nana.
    Uhm, hvor ser den æblekage fristende ud. Og de to hunde er da vildt fotogene.
    Et meget smukt bord med alle pastelfarverne, fra dit forrige indlæg.
    Kh Lis

    1. Kære Lis.
      Ja, du må snart lave æblekage, for man bliver glad af æblekage 🙂 Jeg giver din kompliment videre til de to westier. De elsker komplimenter 🙂
      God onsdag til dig, Lis!
      Kh Nana

    1. Åh, jo vores westier kan æde meget af stort set alting! Det er et fuldtidsjob at holde dem fra at fylde sig med nedfaldsfrugter i haven, døde krabber på stranden, korn i laden, osv., osv. … Katte og collier er noget nemmere at have med at gøre på det punkt 🙂
      God onsdag til dig, Marit!
      Knus fra Nana

  4. Både Christie før og Fie nu elsker at spise æbler. Christie tog altid en del på i den tid, hvor vi gik tur langs hegnet, og hun åd en 5-6 æbler på hver tur 🙂 Vi laver meget mad med æbler på den her tid – ikke kun kager, men bestemt også kager. Du skal prøve Kagen for den Travle Husmor med æbler – den er superlækker, og den holder sig god i flere dage, hvis man altså ikke har spist det hele først 🙂 https://dalsgaardiskivholme.com/2013/09/17/kagen-for-den-travle-husmor/
    Kh, Karen

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.