Årets første

årets første

I disse dage er der en masse glædelige gensyn. Årets første erantis breder sig i haven. Jeg kan huske, at jeg visse år har plukket erantis på min datters fødselsdag d. 4. april. Det bliver der vist ikke noget af i år. De topper faktisk allerede nu.

årets første

Årets første vintergækker begynder at springe ud. Vi har heldigvis mange vintergækker, men desværre ingen dorothealiljer, deres smukke storesøster. Jeg vil lægge dorothealiljeløg til efteråret.

årets første

Vi har fundet årets første æg i hønsehuset. Vores høns holder vinterpause fra midt i oktober til midt i januar. Vi overvejer at udvide Ravnegårds hønsebestand med nogle mere ivrige æglæggere. Men flere høns vil kræve et større hønsehus, og det står ikke umiddelbart på budgettet. Når vi nu ikke har egne æg hele året, kan vi til gengæld glæde os ekstra over de første æg, vi kan hente hos vores tre, søde hønsedamer. De første æg bliver nærmest et symbol på lysets tilbagevenden.

første æg

Vi har for første gang i år indtaget fastelavnsboller. Sådan en fastelavnsbolle er altså også en god ting. Og årets første er den bedste.

fastelavnsboller

Jeg kan virkelig godt lide januar. Den er i sig selv en ny begyndelse, og den indeholder så mange fine glæder, så mange første gange. Der er en optimistisme over janaur. Lyset vender tilbage. Det hele begynder igen.

12 meninger om “Årets første”

  1. Det foranderlige klima – jeg husker haven gul af erantis på min brors fødselsdag den 15. januar. Andre gange har der været tyk sne på samme tid. Jeg er også glad for januar – og for at få ryddet op og ryddet ud – og alle de dejlige gensyn med små ting, der gror 🙂
    Kh, Karen

    1. Ja, med vejret kan man aldrig vide 🙂
      Det er sandt: Der er noget oprydning over januar. Og oprydning gør let 🙂
      God weekend til jer i Skivholme!
      Kh Nana

  2. Draga Nana,
    Multa veselie iti doresc alaturi de cei dragi si sa te bucuri in continuare de o iarna minuanta!
    Imbratisari, Mia

    1. Åh, jeg tror faktisk aldrig, jeg har bagt fastelavnsboller selv. Jeg må lige ind at se den opskrift. Det er måske ved at være på tide, at jeg forsøger mig med hjemmebagte fastelavnsboller 🙂

    1. Uh, jeg vil da blive så glad for nogle Dorotheliljeløg, Lisbeth! Jeg håber under alle omstændigheder at min mangeårige drøm om at komme til Samsø bliver til virkelighed i år 🙂
      Kh Nana

  3. Så fantastisk med erantis og vintergækker i haven..allerede. Der er noget forfinet over Dorothealiljen.
    Jeg kan også godt lide januar..og den er så dejlig lang.
    I morgen er dagen tiltaget 50 min. Dagen vil tiltage mere nu..det er så dejligt at tænke på lyset er på vej..

    1. Ja, man kan virkelig mærke lyset, ikke? Især om eftermiddagen er det så tydeligt, at dagen er blevet længere. Det er da lige til at blive helt lykkelig af 🙂

    1. Ja, sådan en frostblå himmel og sne, der knitrer under støvlerne er der en vis charme over 🙂 Det kommer måske inden måneden er omme …
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.