5 ting at være glad for

5 ting

I perioder, hvor det hele er lidt – eller meget – svært, kan det hjælpe at huske sig selv på ting, man er glad for. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg havde engang ligefrem en lille bog, hvor jeg hver aften oplistede 5 gode ting, jeg havde oplevet i løbet af dagen.

Nu har jeg ingen lille bog, jeg skriver i, men jeg har til gengæld min blog, og den virker sådan set på samme måde. Det er her jeg samler på de ting, der gør mig glad.

Her til aften har jeg lyst til (og brug for) at nævne 5 gode ting, jeg har oplevet i dag:

1.
På gårdspladsen står en zinkbalje med georginehoveder plukket i egen have. Den balje har jeg passeret mange gange i dag, og den har gjort mig glad hver eneste gang.

georginehoveder

2.
Skærehaven er meget, meget frodig. Herunder et billede af de lyserøde mamelukærmer.

5 ting

3.
Vi sad i den sene eftermiddagssol midt i alle blomsterne og drak et glas rosévin.

5 ting

4.
Vi oplevede solnedgangen ved stranden.

solnedgang

5.
Vores planer om renovering af badeværelset er ved at blive til virkelighed. I dag blev det tømt for indmad, og nu kan det kun gå fremad …

badeværelsesrenovering

Det var dagens 5 ting at være glad for. – Og der er endda endnu flere. Det er ikke så ringe endda.

12 meninger om “5 ting at være glad for”

    1. Godmorgen, Lisbeth.
      Jo, jeg er også glad for alt det der kom ud af forårets frøsåning. Tak for de rosende ord!
      Og god weekend til dig, også!
      Kh Nana

  1. Dejligt indlæg….. rigtig dejligt.
    Det er nemlig det vi skal – nemlig huske det gode.
    Jeg burde også skrive lidt op da mit hoved fra tid til anden stadig får besøg af spøgelser, og jeg ved faktisk godt at dét her er en god måde at få lidt styr på det.
    Dine blomster er fantastiske – intet mindre. Dejligt at det er lykkedes så godt,
    Dit badeværelse – jeg er SÅ spændt på at se og høre mere. Vi er gået i stå da håndværkerne er MEGET langsomme med at komme tilbage med priser – jeg frygter de ikke har tid til vores projekt.
    Stort knus Susan

    1. Hej Susan.
      Ja, tanker om det gode, kan godt dæmpe de andre tanker. For det meste, i hvert fald 🙂
      Tak for de pæne ord om mine blomster!
      Og badeværelset … uh, jeg er også spændt på at se, hvad der sker nu 🙂 Vi har ligesom bare kastet os ud i det, uden at have en fast plan, men vi har løse aftaler med alle de håndværkere, vi skal bruge. Det er dog meget svært at overskue hvornår hvem skal komme, så vi håber at det hele falder på plads henad vejen. Vi har heldigvis et andet badeværelse, så det gør ikke så meget hvis renoveringen trækker ud. Held og lykke med at komme i gang med jeres projekt! Jeg håber at vi kan sammenligne nye badeværelser inden jul 🙂
      Stort knus fra Nana

      1. INDEN JUL…. OMG…. Ja det ville være skønt – virkelig skønt. Sagen er at vi kun har 1 badeværelse/toilet, så en vogn i indkørslen er nødvendig men ikke sjovt ud til gaden. Og derfor har vi ønsket os en håndværker som skal stå for at projektet – alle håndværkere og alle tidsplaner. Vi krydser fingre.
        KNUS

        1. Det lyder som en god idé med en stram tidsplan, så I ikke bliver afhængige af skurvognen længere, end højst nødvendigt. Vi krydser fingre – og glæder os til de færdige resultater 🙂

  2. Hvor var det dejligt at læse din blog om at være taknemmelig for de ting, vi oplever hver dag. Og klogt, for alle kommer jo ud for vanskeligheder af og til, som kan være svære at overskue. i disse perioder har jeg også et lille kladdehæfte, hvor jeg skriver tingene ned. Heldigvis er det snart længe siden, jeg har skrevet noget – men sådan et hæfte er godt at have!
    Samt at være taknemmelig for de gode ting – hver dag!

    1. Tak, Annette!
      Ja, der er heldigvis altid noget at være taknemmelig for. Og de dage, hvor man ikke kan mærke det, skal man bare huske at følelsen kommer igen 🙂
      God tirsdag til dig!

  3. God taktik, Nana 🙂 Og om nogle uger (for alting tager altid længere end planlagt) kan du skrive på listen, at du er glad for at have været i bad 😀
    Kh, knus – og op med humøret – Karen

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.