5 ting at glædes over i dag

glædes over

I lidt tungere perioder af mit liv har jeg af og til brugt tricket med hver dag at tænke på et antal ting der giver glæde. Det er faktisk et ret godt trick, synes jeg. I dag er ikke tung, og glæden kommer af sig selv, men derfor kan man jo godt stoppe op og huske på nogle af de ting der gør glad.

I dag har jeg haft besøg af en veninde. Vi sad på gårdspladsen i solen og drak te. Så bliver det da ikke bedre. Jeg er så glad for at jeg nu bor tæt på min søde veninde som også har en gård her i Nordsjælland. Den gård så vi faktisk på inden vi købte Vadekærgård (det kan du læse om her). Nu er vi endt i samme område, og det er godt.

chokoladekage

Gårdspladsen er fyldt med de skønne forårsblomster jeg købte og plantede i går. De spreder solskin og glæde.

hornvioler

Jeg bliver glad når jeg går ud i vores køkken hvor sollyset vælter ind, og hvor alt er nyt og pænt og lækkert. Det var en lang proces at nå herhen, men jeg nyder virkelig resultatet.

køkken

I vores levende hegn ind mod naboen står mange, mange forsythia, og huset er fuldt af de skønne, gyldne blomster. Jeg er så glad for mine mange forsythia.

forsythia

Jeg har fundet kassen med påskepynt frem, og jeg tilføjer lidt hver dag.

påskepynt

Jo, der er meget at glædes over.

8 meninger om “5 ting at glædes over i dag”

  1. God morgen
    Det er godt at glædes, her i foråret er det nemt. Jeg har mange skønne planter at glæde mig over allerede, solen skinner og ældstesønnen har fødselsdag. Forsythia har jeg ikke mere i haven, der var meget andet, jeg hellere ville have, men de er gode i en hæk.
    Kh Lisbeth

    1. Til lykke med sønnen, Lisbeth!
      Tænk at jeg har en plante du ikke har 🙂 Jeg elsker forsythia, så jeg er glad for at vi har en hel hæk af dem.
      God weekend!
      Kh Nana

  2. Det er godt at fokusere på de ting man kan glæde sig over og jeg nyder dine dejlige billeder. Jeres køkken er så drømmedejligt. Jeg MÅ jo fortælle dig om en ting jeg glædes over idag, hvor vi skal se hvalpene som blev født for nogle uger siden i den kennel du har anbefalet mig 🙂 Det er så spændende!

    1. Det er helt rigtig vi skal huske og glæde os over alle de dejlige ting der sker . Ser hyggelig ud at drikke kaffe ud en af de dejlige ting vi nu kan.

    2. Åh, jeg bliver helt misundelig. Hvor søde var de lige på en skala fra 1 til 10? 10,5, tænker jeg 🙂 Du må hilse Carina næste gang du ser hende og fortælle at Asta er den mest kærlige hund vi nogensinde har haft. Hun elsker alle. Sådan bliver jeres lille westie nok også 🙂

      1. De var 10,5 på sødhedsskalaen og det var deres mødre også, så du ramte rigtigt, jeg hilser Carina næste gang vi skal på besøg 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.