25 år

25 år

I dag fylder min datter 25 år. Det kan jeg godt forstå, når jeg ser hende, og når jeg tænker på alt det, der er sket i de 25 år, der er gået, siden hun kom til verden. Men samtidig kan jeg ikke helt forstå det, for jeg husker dagen, d. 4. april 1995, så tydeligt, som var den i går.

Det er så heldigt, at Anna Victoria bor hos os i denne Coronatid, så fødselsdagsmorgenmad og -lagkage er blevet indtaget her på Ravnegård. Det er jeg vældigt tilfreds med.

25 år
Anna Victoria har selv lavet lagkage. Med hjemmebagte bunde og hindbærskum. Den smager godt!

Det har været en fin fødselsdag med masser af solskin og te i haven.

25 år
Fødselsdagspakker. Den ene fra hunde og kat, den anden fra Søren og mig. Evighedsblomsterne er fra skærehaven. (Det jeg skrev i dette indlæg, holder ikke helt. Jeg har virkelig haft glæde af de tørrede blomster af egen avl)

Når man bliver 25, er man heldigvis gammel nok til at forstå, at det ikke er lige nu, man skal holde en større sammenkomst.

hyacinter
Mine børn får altid en fødselsdagsbuket fra haven. Årets første fødselsdagbuket består af hyacinter. I efteråret lagde jeg en masse løg i forhaven, og dem har vi stor glæde af i disse uger.

Men det ville nu være ret dejligt, om Coronaen snart går i sig selv. Jeg er ved at være klar til lidt mere almindelige tilstande.

21 meninger om “25 år”

  1. Til lykke med din datter. Du er heldig at du kan være sammen med din datter i denne tid. Min ældste søn bliver 45 år i dag, og heldigvis havde min svigerdatter arrangeret, at vi og vores andre børn fra Berlin og sommerhuse i Nordsjælland kunne være med til at vække ham med fødselsdagssang over Skype. Vi følte allesammen vi havde været lidt med til at fejre ham. Det er vigtigt her i denne tid hvor vi lever helt isoleret, i hvert fald fysisk. Vi glæder os til at alt bliver mere normalt igen men indtil må vi passe godt på os selv og dermed også på hinanden. Mange venlige hilsner og god fødselsdag i aften.

    1. Tak skal du have, Annette! Og til lykke med din søn 🙂 Åh, hvor fint, at din svigerdatter havde arrangeret morgenvækning over Skype! Det er ikke så let, at vi ikke bare kan være sammen, som vi plejer, men heldigvis kan vi holde kontakten alligevel (selv om hverken Skype eller FaceTime kan erstatte et kram).
      Venlige hilsner fra Nana

    1. Tak, Pia! Jeg håber, at du snart kan være sammen med børn og børnebørn igen! – Jeg selv glæder mig ret intenst til at kunne give min søn en stor krammer igen 🙂

  2. Et hjertevarmt til lykke til og med datteren.
    Hyggeligt at holde dagen sammen med hende
    De sødeste hilsner Jytte..

  3. Hej Nana.
    Jeg skal lige høre..Sætter du Georgine knoldene i højbede eller i almindelig havejord?
    Kh Grethe

    1. Hej Grethe.
      Jeg her tænkt mig at genbruge den jord, der var i mine højbede sidste år – tilføjet et lag komposteret hestemøg. Jeg har fjernet pallerammerne, så georginerne kommer ikke i kasser, men i let hævede bede på jorden. Det er mest fordi det er nemt, nu jorden er der, og dels fordi jeg undgår noget af den fugt, som er i vores jord. Men hvis man har almindelig god havejord, trives georginer fint i den (hvis man kan holde sneglene væk …)
      Kh Nana

  4. Tillykke med hende, Nana. Dejligt, at I kan fejre dagen sammen. Der er så mange, der holder fødselsdag helt for sig selv for tiden. Jeg er bestemt også klar til normale tider igen. Vi, der bor ude på landet, er nu heldige i forhold til dem i byerne. Sammenstimlen er bare ikke særlig oplagt her, hvor der er plads nok.
    Kh, Karen

  5. Stort tillykke til datteren!

    Tid er vores dyrebareste ressource. Det handler om at nyde hvert et sekund man har, for som du nævner forløber netop tiden typisk meget hurtigere end man aner. En god idé er i den forbindelse at give sig tid til at mærke man er i live. Det foregår fint i haven, såvel som i den rå natur. Det er for undertegnede helt essentielt. Der kan nemlig godt gå lidt for meget hverdag og rotteræs over det hele. Ikke?

    Jeg kan snildt forestille mig hvordan du får flashbacks til da din datter havde første skoledag. Eller den juleaften hvor hun jublede over at have fået verdens bedste gave. Alt imens du nu kigger på hende, mens hun puster lyset ud, i en voksen alder af 25.

    Ak ja. Tiden. Hvor bliver den dog af.

    Endnu en gang stort tillykke. Til jer begge.

    1. Ja, naturen – og i det hele taget af være udenfor – minder en om, at man lever. Det er jeg helt enig i! Og så forsøger jeg at kaste mig ud i nye ting for at undgå at den ene dag bare tager den anden. – Jeg køber en gammel bondegård, fx 🙂

      Tak skal du have!

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.