24. december. Så blev det alligevel jul på Ravnegård

så blev det alligevel jul

Så blev det alligevel jul på Ravnegård, og jeg kan vise billeder fra et julepyntet køkken.

 Vores køkken er ikke fikst og færdigt, men det er brugbart og fuldt af gode juledufte. Det var først i allersidste øjeblik, i fredags, at vandet blev sluttet til, så det var på et hængende hår at vi nåede i mål. 

grankrans

Der mangler en del detaljer. Blandt andet, som det fremgår af nedenstående billede, fodpaneler. Men fodpaneler er jo ikke vigtige for madlavningen, så det tager vi roligt.

kvänum

Nu glæder vi os til nogle dage i familiens skød. Nogle dage hvor vi bare slapper af og hygger os maksimalt.

Tak fordi du åbnede den sidste låge i min blogjulekalender!

så blev det alligevel jul

Jeg ønsker dig en glædelig jul! Jeg håber du får nogle skønne, fredfyldte juledage. 

22 meninger om “24. december. Så blev det alligevel jul på Ravnegård”

    1. Tusind tak, Birgit! Ja, kærlighed og kildevand er godt, men et køkken er nu også en rar ting at have 🙂 Jeg håber I har en fin, stille stund her på juleaftensformiddag!
      Kh Nana

  1. Til lykke med et skønt nyt køkken..
    Du har holdt korte tæt ind til kroppen..så du kunne vise det juleaften
    Glæder mig med dig/jer.
    Tak for den dejligste julekalender..
    som der var tid til at læse..i den travle tid..
    Glædesfyldt jul til dig og alle i dit hus
    Julehilsner Jytte

    1. Tak, Jytte! Der har nu ikke været nogen kort at holde tæt 🙂 Køkkenet lignede en byggeplads torsdag og begyndte først at tage form i løbet af weekenden 🙂
      Jeg er så glad for at du gider at læse med herinde! Jeg håber du sidder lige midt i en rigtigt god jul!
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.