Mine mange sommerblomster. Succes og fiasko

Sommerblomster i massevis

I vinters bestemte vi os for at lave en skærehave med en masse sommerblomster. Så mange blomster at vi kunne sælge af dem. Her kan du læse om de første tanker. Vi bestemte os for at dyrke blomsterne i kasser, vi stablede pallerammer og kørte jord, jeg forspirede knolde og såede frø.

Læs videre “Mine mange sommerblomster. Succes og fiasko”

Nyt i hønsegården

Hønerne har fået ny foderdims. Sådan en hvor kornene langsomt frigives når hønsene pikker til den. Men de er ikke meget for den nye ting i hønsegården. De opfører sig som om den eksploderer hvis man kommer for tæt på den. I begyndelsen ignorerede de den fuldstændig. Vendte demonstrativt ryggen til den. Nu nærmer de sig forsigtigt, men de går ikke helt hen til den.

Læs videre “Nyt i hønsegården”

En anden måde at visne på

Jeg har altid plukket blomster i mine haver, men jeg har aldrig haft så mange hjemmedyrkede blomster i vaserne som jeg har i år. Der går næsten ikke en aften uden at jeg arrangerer nye buketter af de blomster som har stået i blomsterboden uden at blive solgt i løbet af dagen. Således også i aften hvor der var lidt af hvert til overs. Dagens blomster blev blandet med blomster jeg allerede har haft stående i flere dage, og mens jeg stod der midt i alle blomsterne, kom jeg til at tænke på en sød blomsterkunde jeg talte med forleden.

Læs videre “En anden måde at visne på”

Eksperiment “grøn gårdsplads” er slut.

For et stykke tid siden fortalte jeg at jeg – inspireret af Søren Ryge – havde fået den idé at vores gårdsplads skulle være grøn. Altså dækket af græs. Det skulle spare os for den evindelige lugen af ærtestenene. Vi lod græsset gro. Men det blev ikke godt. Det kom til at se rodet ud, og vi blev enige om at standse eksperimentet. Og så vi gik i gang med at luge. Og vi lugede, og vi lugede. Og da man igen kunne se gårdspladsen, fik vi lagt nye ærtesten ud, for stenlaget var tyndslidt og ujævnt. Det var i dag der kom sten på gårdspladsen. Og jeg er glad.

Læs videre “Eksperiment “grøn gårdsplads” er slut.”

Hvad hjertet er fuldt af …

Jeg ved det: Jeg skriver en masse om mine blomster for tiden, men hvad hjertet er fuldt af … Og mit hjerte er fuldt af blomster. Da vi købte gården, var det fordi den ligger helt vidunderligt, og fordi vi kunne se en masse muligheder i hovedhuset. Det var ikke for havens skyld, for her var næsten ingen have. Og meget få blomster.

Læs videre “Hvad hjertet er fuldt af …”