Det er da mig du fotograferer, ikke?

Forleden, da jeg gik tur på stranden, så jeg et fint violtæppe. – Måske nogle mikro-små selvsåede hornvioler …? Søde så de i hvert fald ud, og jeg tog telefonen frem for at tage et billede af dem. Det var ikke så let, for Asta var sikker på at det var hende der skulle fotograferes.

Læs videre “Det er da mig du fotograferer, ikke?”

Søndagsrundvisning

Vi har indført en hyggelig rutine her på Ravnegård. Hver søndag giver jeg Søren en rundvisning i skærehaven. For det utrænede øje er der stadig nærmest intet at se i de mange bede, men dels er mit øje en smule trænet, dels har jeg sået og udplantet de små frø og spirer, og jeg ved præcis hvor alting står. Derfor ser jeg en masse derude. Det vil jeg så gerne dele med Søren. – Og han vil heldigvis gerne delagtiggøres.

Læs videre “Søndagsrundvisning”

Selektiv lugning

Når man bor på en stor, femlænget gård er der rigtigt mange steder man kan luge hvis man vil. Fx langs alle bygningerne. Vi kan ikke prale af renlugede køreveje, gangstier eller terrasser. Ej heller af en gårdsplads fri for vækster. (Gårdspladsen får snart sit helt eget indlæg, for den har vi planer med). Men engang imellem tynder vi lidt ud i alt det grønne. Jeg har lige luget pikstenene langs den østvendte længe. Men se nu nogle fine, små lilla blomster. De fik lov til at blive. Jeg foretager selektiv lugning.

Læs videre “Selektiv lugning”

Min dag i billeder. Om at bruge mobiltelefonens kamera

Jeg plejer at slæbe rundt på et ret stort Canon kamera. Jeg har aldrig for alvor givet kameraet i min telefon en chance. Men på det seneste har jeg overvejet om ikke det var på tide at lade mit Canon blive hjemme engang imellem.

Læs videre “Min dag i billeder. Om at bruge mobiltelefonens kamera”

Her har vi mælkebøtter, og vi er glade for dem

Da jeg blev skilt fra mine børns far for snart mange år siden, købte jeg et lille rækkehus i Kokkedal. Da børnene og jeg havde boet der i ganske kort tid, fik jeg et brev fra beboerforeningen om at jeg skulle luge den smalle jordstribe der lå på ydersiden af mit hegn. Her voksede nogle yndige, vilde blomster som jeg faktisk bare nød synet af. Jeg havde desuden nok at gøre med at passe to børn, tre hunde, en kat, to marsvin og et fuldtidsjob, så lugning på ydersiden af hegnet stod ret langt nede på min to-do-liste.

Læs videre “Her har vi mælkebøtter, og vi er glade for dem”