Ranunkler til forspiring

Ordet ranunkler skaber billeder for mit indre øje. Billeder af tunge, romantiske blomsterhoveder i alskens skønne farver. Billeder af silkepapirssmukke kronblade og lysegrønt filigranløv. De smukke blomster i potter på rad og række i supermarkedet, i bundter hos blomsterhandleren og i buketter på spisebordet. Jeg synes at ranunkler er en af de mest bedårende blomster der findes.

Læs videre

Ravnegård. Før-og-efterbilleder #2. Køkken

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Indlægget indeholder reklame

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Fra bryggers, gang og køkken til meget stort køkken

I dag vil jeg vise lidt flere før-og-efterbilleder fra hovedhuset. Eller snarere før-under-og-efterbilleder, for en del af dem stammer fra den (lange) periode hvor vi var i gang med renoveringen. Billederne er alle fra køkkenafdelingen som før bestod af bryggers, gang og køkken. Vi valgte at forvandle de tre rum til ét stort rum. Vi var længe i tvivl om hvorvidt det var en god løsning, men vi har ikke fortrudt det. Vi elsker lys og enkelhed, og vi har fået meget af begge dele.

Læs videre

Rækkefølge

Vi har lavet om på meget siden vi overtog Ravnegård. Langt det meste har været indendørs, og vi kan mærke at alt det derude begynder at trække i os. Vel kunne badeværelset trænge til en make-over, men vi har mere lyst til at sætte hegn i haven, så græs på den gamle mødding, anlægge krydderurtebed på gårdspladsen og hønsegård samme sted (vi savner at have vores høns lige uden for hoveddøren), grave georginebed, anlægge blomstermark og meget, meget mere.

Læs videre