Månedens flueben. Salonen er klar

Jeg har bestemt mig for – hen imod slutningen af hver måned – at udgive et indlæg  hvor jeg viser et eller andet vi er blevet færdige med på Ravnegård. I huset eller i haven. Noget stort eller småt. Bare det er færdigt kan det gælde for månedens flueben. Når man er i gang med så meget som vi er, er det rart at kunne sige at noget er afsluttet.

salonen
Kik fra spisestuen ind i salonen.

I Læs videre “Månedens flueben. Salonen er klar”

Når man møder smukke ting på sin vej

I går var vi et smut i Hornbæk. Vi gik tur med hundene, vi badede i havet, og vi spiste is i hjemmebagte vafler. Det er fuldstændig som om vi er på sommerferie. Og det er vi jo på en måde også. Selv om vi bor her.

Der er så meget pænt i Hornbæk. Der er himlen og havet, naturligvis.

himmel og hav

Og så er der en masse yndige Læs videre “Når man møder smukke ting på sin vej”

Haveplaner #1. Vores ejendom set fra luften

Ikke længere landbrug

I går skrev jeg om at vi gerne vil nyde vores gode udsigt noget oftere. Det kræver at vi laver lidt om på ejendommen. Da vi købte Ravnegård, var den et aktivt landbrug. Det er den ikke længere, og derfor er der nogle ting der med fordel kan ændres. Blandt andet for at vi kan komme i tættere kontakt med den jord der hører til gården.

Set fra luften

Jeg har været på Google maps og fundet et luftfoto af Ravnegård. Så kan du se hvordan den ser ud fra oven.

fra luften
Foto: Google maps. Jeg har tilføjet bogstaverne.

A: Hovedhuset Læs videre “Haveplaner #1. Vores ejendom set fra luften”

Om at bruge sin udsigt

Noget af det fantastiske ved at bo på landet er at her er pænt. Her er marker, folde, enge, heste, køer, træer. Det er bare så pænt at kikke på, alt sammen. Men når man går ud i vores have, får man ikke rigtigt en fornemmelse af at den ligger ude på landet i et smukt landskab. Der er nemlig kun en lille forhave som ligger klemt inde mellem hovedhuset og vejen. Når man sidder i den (og det gør vi ofte), ser man hverken marker, enge, heste eller køer. Kun fra vores 1. sal har vi umiddelbar udsigt over landskabet:

I løbet af Læs videre “Om at bruge sin udsigt”

Spontant samvær

I mit forrige blogindlæg skrev jeg om at det allerbedste ved Ravnegård er stilheden.

Der er noget andet der også er det allerbedste: Nærheden. Nærheden til langt de fleste af de mennesker vi holder af. Nærheden giver mulighed for spontant samvær, og det har der været meget af i den tid vi har boet her på gården.

storpuddel
Mine forældres hund, Charlie, som var med på besøg.

For eksempel Læs videre “Spontant samvær”

Det allerbedste er stilheden, men udsigten er heller ikke værst

En af de ting der stod øverst på vores ønskeliste da vi i vinters ledte efter en ny bolig, var stilhed. Vi ville bo uden trafikstøj og i det hele taget uden støjkilder. Og vi har fundet et stille sted. Her hører vi en sjælden gang et barn hos en nabo, vi hører fuglesang, køernes brølen og af og til en bil der kører langsomt forbi. Bortset fra sådanne hyggelige lyde, er her fuldstændig stille. Det er helt vidunderligt, og vi nyder det i døgndrift.

landskab
Udsigten fra vores soveværelse lige inden solnedgang.

Landskabet Læs videre “Det allerbedste er stilheden, men udsigten er heller ikke værst”

Det gælder om at ligge på tæppet

Forleden skrev jeg om hvordan det, når man er en west highland white terrier, gælder om at finde mad. Når der ikke er nogen mad af finde, gælder det om at finde et godt sted at sove. Hvis man en sjælden gang ligger på gulvet – og ikke i en sofa eller en seng – gælder det om at ligge på tæppet. Selv på et ganske lille tæppe kan der fint blive plads til to westier. Læs videre “Det gælder om at ligge på tæppet”