Billeder til boligreportage. Når man kan se langt

I september sidste år havde vi besøg af Jens Barslund som laver boligreportager. Det er ham der, sammen med Lars Kaslov, lavede de to reportager fra vores hus i Holte.

Jens tog en masse billeder, og jeg har fået lov til at vise nogle af dem. Da jeg så billederne igennem, slog det mig at noget af det jeg allerbedst kan lide ved dette hus, er at man kan se langt. Fra rum til rum, med rum imellem. Det skyldes selvfølgelig at huset er meget langt. Men det har vist også at gøre med husets mange åbninger og mange døre, en del af dem dobbelte.

boligreportage
Kik fra spisestuen gennem den mellemste stue til dagligstuen. Foto Jens Barslund.
indretning
Billede taget fra den midterste stue ned mod dagligstuen. De hvide sofaer har fået nyt betræk. Nu er de grå, og det er rart, for nu vasker jeg ikke længere sofabetræk hele tiden. Foto: Jens Barslund.
korridor
Kik fra køkkenet gennem korridoren til bryggerset. Foto: Jens Barslund.
landkøkken
Køkkenet – med fadeburet i baggrunden – set fra forstuen. Lampen i loftet er fra Le Klint. Jeg har altid syntes at det med lamper var svært, men her på gården har vi fundet en god løsning med Le Klint lamper i forskellige størrelser i mange rum. De er pæne, diskrete, de giver et godt lys, og det skaber en god sammenhæng at de går igen fra rum til rum. Foto: Jens Barslund.
boligreportage
Bag køkkenet ses forstuen, og i baggrunden skimtes entreen med trappen til førstesalen (og – hvis man ser godt efter – en hvid hundenumse på det grå tæppe). Foto: Jens Barslund.

Jeg har allerede vist et par af Jens’ billeder i et indlæg om vores køkken.

Inden alt for længe vil jeg vise nogle flere billeder. Næste gang skal det handle om tapeter.

Det er altid sjovt at se sit eget hjem igennem andre øjne. Det synes jeg i hvert fald. Og så gør det jo ikke noget at øjnene tilhører en professionel fotograf og stylist …

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Den 29. juni

I morges tog jeg et øjebliksbillede af stuen hvor jeg sad – og hvor jeg sidder igen nu. Regnvejr udenfor. Blomster og levende lys på bordet. En sovende westie i sofaen. Så var det jeg fik ideen til at finde billeder taget på samme dato i de foregående år.

asta

Før i tiden fotograferede jeg stort set aldrig. Det begyndte jeg først at gøre i forbindelse med min første blog, Drømmehaven. Jeg udgav første indlæg i oktober 2012, og her begynder min billedsamling. I foråret 2013 erstattede jeg Drømmehaven med Drømmegaven. Denne blog var tænkt som et vedhæng til butikken af samme navn.

Den 29. juni 2013 er billedet af Anne Flohrs nøglehulsvaser. De er fotograferet på terrassen bag vores hus da vi boede på Norske Allé i Holte. Jeg har formentlig brugt billedet i webshoppen og på bloggen. Jeg købte selv nogle af Anne Flohrs fine glasting da jeg forhandlede dem, og jeg er så glad for dem.

nøglehulsvaser

2014-billedet er taget i den sidste aftensol, tror jeg. Måske også til brug i butikken hvor jeg solgte de nuttede flydelys. Når man ser sådan et billede kan man godt komme til at længes efter lune, stille sommeraftener …

juni

Herunder billedet fra 2015 som er et rigtigt sommerbillede. Sådan kan juni altså også være. Det er fotograferet i haven på Norske Allé. Jeg kan kende dronningebusken som vi selv satte.

citronkage

I juni 2016 var vi flyttet til Vadekærgård. Jeg havde ikke en blog, og jeg tog ikke ret mange billeder, men jeg har altså alligevel fanget denne smukke regnbue. Billedet er taget fra reposen på første sal. Jeg er stadig lige betaget af den udsigt.

snesere kirke

Billederne har i hvert fald ét fællestræk. De er alle fotograferet hjemme. Det er nok ikke helt tilfældigt. Jeg er meget hjemme. Og alle mine blogs har taget udgangspunkt i mit hjem. Et andet fællestræk kunne være at der indgår noget natur i dem alle. Det er nok heller ikke helt tilfældigt.

Jeg er glad for at jeg begyndte at fotografere dengang i 2012. Det er rart med sådan et billedarkiv der næsten fungerer som en dagbog.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Selvforsyning og farverige råvarer

Jeg er – som før nævnt – vældig glad for den smule selvforsyning vi formår. Jeg synes det er uendeligt meget rarere at hente maden i haven end i supermarkedet. Det er først og fremmest bare fornemmelsen. Det er også friskheden. Og så er det muligheden for at få nogle andre råvarer. I dag slog det mig at de ting vi selv dyrker, er mere farverige end dem vi kan købe i butikkerne. Og mere varierede.

selvforsyning

På nogle af vores æg er skallen lysegrøn. Det gælder for alle æggeblommerne at de er mere dybgule end man ser det i æg købt i butikkerne. Jeg dyrker gulerødder i flere farver, og jeg har lige sået bladbeder med røde stængler. Bladbeder er i øvrigt så vidt jeg ved en grøntsag man ikke kan købe, men den er helt genial at bruge i maden. Og i køkkenhaven hvor den er nem at dyrke og giver et stort udbytte.

bladbede

Hvorfor mon squash næsten altid er grønne i butikkerne? Her har vi både grønne og gule squash. Vi har også gule hindbær. Og blå bønner. Og næste år vil jeg kaste mig ud i flere spændende farver i køkkenhaven. Jeg er slet ikke færdig med at udvide grøntsagsrepertoiret. Og jeg ønsker mig en større hønsegård så jeg kan få plads til et par Maranhøns der lægger chokoladebrune æg.

araucanaæg

Jeg er ikke udpræget vild med at lave mad – og heller ikke overvældende god til det. Men jeg synes det er langt sjovere og nemmere når madlavningen handler om at finde nogle råvarer i haven for efterfølgende at trylle noget mad ud af dem. Og resultatet bliver faktisk for det meste hæderligt.

aftensmad

– Og de blå bønner bliver, som det fremgår af ovenstående billede, grønne når de bliver kogt. Men det gør ikke noget. De smagte godt. Selvforsyning gør mig glad.

P.S.: Har du lyst til at modtage en email når jeg udgiver et nyt indlæg? Så kan du abonnere på bloggen ved at skrive din mailadresse i feltet under rubrikken Abonner på bloggen via e-mail. Du finder den i højre sidebar eller, hvis du læser fra en lille skærm, nederst på siden.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gode ting på en træt mandag

Når man ikke sover så godt (og det gør jeg ikke), og når det de seneste 17 dage i træk har blæst mindst 12 meter i sekundet (og det må vist være ret tæt på at være virkeligheden her på matriklen), kan man godt føle sig træt. Udover at være irriterende i al almindelighed har vinden den meget trælse egenskab at den tørrer vores i forvejen tørre have helt ud. I dag opgav jeg at vande mine små lathyrus- og solsikkespirer for tooghalvtredsindstyvende gang, og jeg måtte også opgive at vande den nyplantede bøgehæk, de mange små rododendron og hortensia samt køkkenhaven. Jeg orkede simpelt hen ikke at vande mere. Og jeg orkede ikke at være ude i blæsten som gør mig svimmel og utilpas.

dahlia

Når man er så træt, er det en vældig god ting at søde mennesker tager over og vander. Det er også det værd at huske på at der er masser af andre gode ting omkring mig. I haven er de første georginer sprunget ud.

georgineknop

De største solsikker har faktisk nået en fornuftig størrelse.

solsikkespirer

På bordet her ved sofaen hvor jeg sidder, står en buket hvid kamille, og i min tekop er nyindkøbt te fra Perchs bragt af postbuddet i morges.

gode ting

Og nu jeg tænker efter, kunne jeg nævne mange andre gode ting. Men dem vil jeg gemme til en anden dag, for dem har jeg ikke billeder af, og nu er det ved at være sengetid. Måske kan jeg sove i nat. Og måske har vinden lagt sig i morgen. Hvis du læser med her til aften, vil jeg ønske dig en god nat – og ellers en god dag!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Kastanjehegn til ænderne

[Sponsoreret indlæg.] Vores ænder har fået den smukkeste indhegning man kan tænke sig. Den er lavet af kastanjehegn. Vi (mest min mand) har selv sat hegnet op, og det gik nemt.

moskusænder

Hegnet er 90 cm højt, og så er det den tætte slags hvor der kun er 3-4 cm mellem stavene. Vi skulle være sikre på at hundene ikke kunne mase sig ind til ænderne som virkelig bare ikke gider at lege med Asta. Og de orker slet ikke at stille op til at Olga hyrder dem – eller, som på billedet herunder, æder deres korn.

collie i andegården

Kastanjehegnet passer perfekt i vores omgivelser. Det er rustikt uden at blive groft, det er romantisk uden at blive fimset. Jeg er ret vild med det. Vi har det også omkring køkkenhaven, og det vil jeg vende tilbage til når mine lathyrus (forhåbentlig) blomstrer og ad hegnet.

kampestensbygning

Andegården er på bagsiden af den gamle grisestald. Inde i stalden er et rum som formentlig har været brugt til opbevaring af foder og den slags. Her har ænderne deres natlogi. Kastanjehegnet pynter på hele området, og vi er begyndt at sidde deromme hvor der – udover udsigten til ænderne og deres fine andegård – er en fantastisk udsigt til himlen over markerne.

himmel

Flere har spurgt hvor vi har købt vores kastanjehegn. Det har vi hos Sallingbo.

andsgård

Da vi skulle have hegn omkring køkkenhaven, syntes jeg det var svært at finde et pænt kastanjehegn som man kunne købe online. Til sidst fandt jeg hegnet hos Sallingbo. Deres kastanjehegn er både smukt og gedigent, så her købte vi også hegnet til ænderne. Herunder et nærbillede af andehegnet.

kastanjehegn

Hegnet om vores køkkenhave er udgaven med færre stave. Det er faktisk på tilbud lige nu, kan jeg se.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Roserne på gårdspladsen i juni. En overdådig oplevelse

På vores gårdsplads står nogle gamle klatreroser. Jeg har tidligere vist billeder af roserne som de ser ud i september, men det er lige nu de topper.

vadekærgård

Deres skønhed kan slet ikke gengives på billeder, men nu prøver jeg alligevel. Når man ankommer på gårdspladsen, er det som at komme ind i en drøm. Det synes jeg i hvert fald.

roserne på gårdspladsen

Der er syv meget gamle, meget sunde, kraftige, frodige roser der blomstrer helt overdådigt.

pink klatrerose

Den ene vokser opad hønsehuset:

rose heidelberg

Sidste efterår plantede vi yderligere seks roser. To ved hønsehuset og fire ved de stolper der manglede roser. Jeg valgte Willestrup og Penny Lane. De er stadig babyer, men jeg kan allerede forestille mig et endnu mere fantastisk syn når de bliver større.

rose willestrup

Jeg kan godt lide når en haveoplevelse bliver lidt overvældende. Jeg kan vældig godt lide roserne på vores gårdsplads. De er overvældende. De trænger sig på med deres skønhed og deres duft.

roser

Jeg kan i det hele taget godt lide at have en gårdsplads. Sådan en har jeg altid ønsket mig. Du kan se alle indlæggene om vores gårdsplads her.

gårdsplads

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Picnic på stranden

I går aftes kørte vi til stranden for at spise aftensmad.

stranden

Det var første aften i lang tid hvor vi ikke skulle vande have, for vejrudsigten lovede for en gangs skyld regn. Det var som at få ekstra tid forærende, og den brugte vi på stranden. Det var så dejligt. Hundene var med, naturligvis.

hunde på stranden

Vi blev ikke så længe, for vejrudsigten holdt hvad den havde lovet, og et tordenvejr rykkede hele tiden nærmere. Vi nåede lige akkurat ind i bilen, før det brød løs.

tordenskyer

At pakke maden i en kurv, køre til et smukt sted og indtage den er jo såre enkelt. Man burde gøre det lidt oftere, for man bliver helt glad af det.

picnic

Sådanne små hverdagsglæder er værd at samle på. Det gælder bare om at give sig tid til dem – og om at huske at værdsætte dem.

stranden om aftenen

Jeg ønsker dig en dag med gode hverdagsglæder!

Gem

Gem

Veninder

Jeg er så umanerligt heldig at jeg har mange gode veninder. Veninder jeg har fået undervejs i livet. Piger og kvinder jeg har mødt i forskellige sammenhænge. Hende jeg har kendt længst, mødte jeg da vi var 10 år gamle. Det er meget snart 45 år siden. Jeg holder meget af mine veninder, og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden dem. I går var jeg i København for at mødes med tre af dem.

veninder
De tre sagde samstemmende at de gerne ville på bloggen, så her er de. Fanget i aftensolen i Nyhavn.

Helle, Solveig og Signe har jeg kendt siden jeg begyndte at arbejde på Københavns VUC for 11 år siden. Det er jo egentlig ikke så længe, men jeg føler at jeg har kendt dem altid. Sådan er det med gode veninder. Jeg arbejder ikke længere – hverken på KVUC eller andre steder, men jeg har stadig en plads i vores lille gruppe. Det er jeg er meget taknemmelig for.

kvuc
Københavns VUC i Vognmagergade fotograferet mens jeg stadig var ansat der.

Jeg har aldrig forstået udtrykket “kvinde er kvinde værst”. Jeg synes tværtimod at vi er gode ved og for hinanden. Jeg vil i hvert fald meget, meget nødig undvære mine veninder. Jeg er taknemmelig for hver eneste, og når jeg sidder og tænker på dem, og på at de gider mig, føler jeg mig som en heldig kartoffel.

Gem

Gem

Sommerferiestemning på en mandag

I går var egentlig en ganske almindelig mandag, men den blev præget af den dejligste sommerferiestemning.

sommerferiestemning

Min datter har boet her et par dage, og i går tog hun er jeg og hundene til Præstø hvor vi spiste fish and chips i havnen. Præstø er så smuk i solskin.

præstø havn

Vi drak kaffe hjemme, på vores østvendte terrasse som er blevet meget attraktiv efter at ænderne har fået andegård i samme område. (Og andegården vil jeg vende tilbage til, for den er en ret stor ting her på gården).

andegård

Senere legede hundene i haven mens vi plukkede jordbær.

legende hunde

bella med bold

jordbær

Aftensmaden blev også høstet i haven. Det blev til en pandefuld af noget af det vi er selvforsynende med.

mad fra køkkenhaven

Og hele tiden skinnede solen fra en dybblå himmel. Det blev en mandag i den allerbedste sommerferiestemning.

P.S.: Du kan se flere sommerbilleder på Instagram.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Kan man elske en køkkenhave?

[Sponsoreret indlæg.] Hvis man kan elske en køkkenhave, elsker jeg min. Jeg bliver så glad når jeg er i min køkkenhave. Både når jeg bruger min fræser (som jeg også elsker lidt), når jeg luger, når jeg planter og sår. Og, selvfølgelig, ikke mindst, når jeg høster.

dild
Pluksalat, hovedsalat og dild til et helt kompagni soldater. Næste år vil jeg holde lidt igen med dilden.

Jeg synes jeg har lært så meget i løbet af det år jeg har haft køkkenhave. Jeg har lært af mine fejl. Man skal fx ikke så to rækker rucola på én gang. Ikke medmindre man spiser helt udsædvanligt meget rucolasalat, i hvert fald. Man skal heller ikke have seks squashplanter til to mennesker. Så kan man nemlig godt nå at blive lidt træt af squash.

blomstrende rucola
Man kan ikke lige se det hvis man ikke lige ve’ det, men mellem den vildtvoksende, blomstrende rucola gemmer der sig nogle salathoveder. Det er en fejl jeg har lært af …

Jeg har også lært af succeserne. At dyrke i højbede med sneglekant er virkelig en god idé. I år er her betydeligt flere dræbersnegle, og det er fantastisk at kunne holde dem fra afgrøderne. Selve ideen med højbede passer desuden mit temperament. Jeg elsker overblikket. Du kan læse mere om min begejstring for mine højbede her. Du kan også se dem hos Zinkbakken.dk. Det er der jeg har købt dem.

sommerporrer
Et højbed med sommerporrer. I baggrunden hvid kamille som jeg burde luge væk. Den er bare så fin at den har fået lov til at blive.

Jeg har lært at ideen med at så vinterærter holder. Vi har høstet de skønneste sukkerærter i lange baner i flere uger nu. Og i tilgift har vi de smukke ærteblomster i køkkenhaven.

winterkefe
Sukkerærter, Winterkefe, som jeg såede i begyndelsen af januar. De er meget store, meget smukke og fulde af lækre ærter.

Der er så meget fint i køkkenhaven lige nu. Jeg kan ikke nå at fortælle om det hele i et enkelt indlæg, men jeg bliver nødt til at vise en positiv overraskelse. Al min kål (og jeg har mange slags) stortrives. Sidste år blev kålen ædt af en eller anden kålspiser.

spidskål
Spidskål. I baggrunden løg og jordbær.

Jeg har ikke dækket den med fiberdug. Jeg har ikke sprøjtet med noget. Jeg er vist bare heldig.

køkkenhave
Broccoli. På dette billede ses vores halmstier. De er vist slet ikke så tossede, men de er stadig på afprøvning.

Du skal også lige se ham her. Taget på fersk gerning i jordbærrene:

solsorteunge
Solsorteunge. Formentlig en af dem der er udruget i vores svinestald, og som jeg skrev om forleden.
Jordbær i haven
Jordbærrene er fulde af bær, men jeg tror jeg har plantet dem for tæt, for dem i midten af bedet ser slet ikke lyset.

Der er noget helt grundlæggende glædesskabende ved at dyrke jorden. Jeg føler mig uendeligt privilegeret, og meget rig når jeg er i min køkkenhave. Og, jo, man kan godt elske en køkkenhave. Jeg elsker i hvert fald min.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem