“Cottagehave”. En bog jeg vil bære i mig

Der er gode bøger, og så er der bøger der er gode på en måde der rammer én så man bærer dem i sig længe, længe efter man har lagt dem fra sig. Måske altid. Der er mange gode bøger, men der er ikke så mange man for alvor tager med sig.

Jeg har lige læst en bog som har lejret sig i mig. Det er Jytte Aggerholm Justesens Cottagehave – Tante Grøns haveunivers som for nylig udkom på Gyldendals forlag. For dem der ikke ved det, skal jeg afsløre at Jytte Aggerholm Justesen og Tante Grøn er én og samme person.

cottagehave tante grøns haveunivers

Bogen er fuld af oplysninger, både om cottagehavens historie, og om hvordan man kan skabe sig egen cottagehave. Teksten følges af meget smukke, stemningsmættede billeder taget af Susan og Jesper Durup. Bogen rummer en mængde citater og fine beskrivelser. Den er fuld af ideer og gode råd. Men det der er helt specielt ved bogen, og det der gør at jeg vil bære den i mig fremover, er den måde hvorpå teksten åbner sig mod læseren. Da jeg læste den, følte jeg at forfatteren talte til mig. Eller snarere med mig. For at læse bogen er nærmest som at indgå i en dialog med forfatteren. Igen og igen giver Jytte Aggerholm Justesen læseren ordet. Den enkelte haveejer skal selv skal vælge hvordan hun eller han vil gøre tingene: “Jeg vil gerne igen understrege, at her ikke findes ‘facitlister’ eller ‘rigtige’ løsninger. Det skal udelukkende handle om det, du kan lide, og det, som gør dig glad.” (S. 115).

jytte aggerholm justesen

Jeg har læst bogen langsomt. Jeg har sparet på den. Da jeg i går læste de sidste sider, siddende i en solstråle i min have, faldt nogle tanker, jeg længe har tumlet med, på plads. Tanker som handler om min drømmehave og om mine havedrømme.

cottagehave

Noget af det sidste der står i bogen er: “Der er håb forude, og måske er tiden ved at blive moden til, at vi igen så småt vil begynde at fokusere på ånden, og ikke kun på kroppen.” (S. 184). Det er et håb jeg tilslutter mig, og et håb som bogen er med til at nære.

tante grøn

Billederne i indlægget har jeg taget for nogle år siden da jeg besøgte Tante Grøns have. De er ikke nær så gode som dem i bogen.

Hvis du vil se flere af Susan Durups billeder, skal du besøge hendes blog, My loving home and garden. Og flere billeder fra Jytte Aggerholm Justesens vidunderlige cottagehave finder du på hendes Instagramprofil.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #4. Andre bloggere – konkurrenter eller kolleger?

Konkurrenter eller kolleger?

Venner og bekendte, der ikke selv blogger, spørger af og til om jeg oplever at have konkurrenter i andre bloggere. Det gør jeg overhovedet ikke. Jeg har aldrig tænkt om en anden blog at den konkurrerer med min blog. Jeg har til gengæld ofte tænkt på andre bloggere som en slags kolleger.

bloggere

Jeg er i kontakt med mange bloggere som altid er loyale, lægger kommentarer hos mig og af og til linker til min blog. Jeg forsøger selv at behandle mine medbloggere godt og loyalt. På den måde føler jeg mig som en del af et fællesskab, og det er min klare fornemmelse at der er plads til os alle. Jeg har dog aldrig deltaget i et konkret samarbejde. Før nu.

Samarbejde og netværk

For nylig fik jeg en mail fra Malin med bloggen Aargang 73. Hun spurgte om jeg ville være med i en slags bloggernetværk. Og det ville jeg da bare så gerne. Netværket skal dels give os mulighed for at dele bloggerefaringer, dels danne grundlag for et egentligt samarbejde. Foruden Aargang 73 og Mit landliv består gruppen af Fifty Fabolous, en blog jeg slet ikke kendte i forvejen og Dalsgaard i Skiveholme som jeg har kendt og værdsat længe.

japansk kvæde

Vi er kvinder, vi blogger alle om livet, om lidt af hvert og af og til om haven. Bortset fra det er vores blogs, så vidt jeg kan se, meget forskellige. Jeg tænker at både fællestræk og forskelle vil være kvaliteter i samarbejdet.

kvædeblomster

Stafetindlæg

I første omgang vil vi forsøge os med nogle stafetindlæg hvor vi skiftes til at skrive om samme emne på en bestemt ugedag. Første indlæg i stafetserien er planlagt til at udkomme fredag d. 5. maj. Det bliver Karen fra Dalsgaard i Skiveholme der kommer til at stå for det. Mere vil jeg ikke afsløre lige nu, men jeg glæder mig til vi kommer i gang. Det er dejligt at have fået kolleger.

blogkolleger

Hvordan får bloggen flere læsere?

Når man blogger, vil man gerne have læsere. Og de fleste bloggere vil vist også gerne have mange læsere. Det vil jeg i hvert fald gerne. Jeg synes at jeg hurtigt har fået relativt mange læsere på denne blog, og det er jeg bare så glad for. Læserne kommer mange steder fra, og en stor del af dem kommer fra andre blogs. Jeg er taknemmelig for hver eneste gang en anden blogger sender en læser videre til mig.

japansk kvæde i knop

Lidt statistik

Jeg har set på den seneste måneds trafik på min blog, og herunder har jeg opstillet en liste over de 10 steder der har bragt mig mest trafik:

Tak til Henriette, Ingrid, Miri, Karsten, Susan og Aase for at skaffe mig læsere. Og tak til alle jer andre bloggere der gør det samme. Jeg talte i alt 38 bloggere der har hjulpet læserne videre til Mit landliv. Og tak til dig der læser dette. Du ER en læser. Det er dig der tæller.

japansk kvæde i april

Det er ved at være tradition at jeg nævner hvilke indlæg der har været de mest læste i bloggens levetid. Og det er også ved at være en tradition at indlægget om at vi satte gården til salg løber med førstepladsen skarpt forfulgt af indlægget om at vi tog den af markedet igen. Jeg venter spændt på om jeg kan nævne nogle andre indlæg næste gang.

kvædeblomster og blaa himmel

Billederne i dette indlæg er af en japansk kvæde som står i vores have, og som blomstrer helt overdådigt i disse uger.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Projekter i maj

Sponsoreret indlæg. Vi er ved at varme op til et par spændende projekter herhjemme, og i stedet for kun at vise efter-billeder som jo er de pæneste, vil jeg fortælle lidt om vores planer og vise billeder inden forvandlingerne.

Første projekt er i virkeligheden tre projekter, og de er ikke så forfærdeligt store, men store nok til at jeg lige skal samle lidt kræfter før jeg går i gang. Jeg skal til at male møbler. Jeg har fået noget af den skønne vintage kalkmaling fra Jeanne d’Arc Living som jeg i en periode har kikket langt efter.

jeanne d'arc vintage paint

Jeg skal male et vitrineskab, nogle havemøbler og dette lille bord som står i vores stue. Jeg glæder mig til at komme i gang og til at vise resultaterne.

kalkmaling

Et lidt større projekt er vores terrasse som bliver revet ned midt i maj. Vores hovedhus er ret pænt. Synes vi selv, i hvert fald. Men på havesiden er det skæmmet af en stor, grim terrasse. Udover at være uklædelig, er terrassen også – som det fremgår af billedet – i dårlig stand. Den er simpelt hen lavet forkert, så lige meget hvor meget man lapper, vil puds og maling altid falde af igen. Så den skal væk. Det kommer den snart. Og så skal vi have en ny terrasse.

terrasse

Den bliver i træ, den bliver mindre og den kommer ned i jordhøjde, så man kan se huset. Hundene kommer nok til at savne deres udkigspost, men vi andre kommer ikke til at savne terrassen.

projekter

Jeg vender tilbage med billeder af både møbler og terrasse efterhånden som projekterne skrider frem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Skovsti. Godt begyndt er halvt fuldendt

Sponsoreret indlæg. Nu er vi endelig kommet i gang med den skovsti vi har fået idé til, planlagt, talt om og købt ind til i de seneste måneder. Vi  har plantet langs mirabelhegnet. (“Vi” er nok en overdrivelse. Mit bidrag har været at bestemme hvor planterne skulle stå).

skovsti
Planterne er ikke så store endnu, men man kan godt godt ane dem. De er placeret “tilfældigt” og står ikke på række.

Ideen er at der til venstre for det nyplantede stykke skal være en bred sti og på den anden side af den et bælte med forskellige mellemhøje træer (indtil videre har jeg købt nogle rønnebær) og flere rhododendron og hortensia. For enden af stien skal stå en bænk.

skovsti i haven
Man kan se en rose, en ahorn og en mirabel til venstre i billedet. Det er langs den linje de næste planter skal sættes. I midten opstår så en en ca. 4 meter bred græssti.

Efterfølgende vil vi sætte forskellige mindre planter som primula, anemoner, hosta, liljekonval … Alt med hvide blomster. De rhododendron vi har købt, er også hvidblomstrede, og det samme er hortensiaerne. Det hele er købt hos Jespers Planteskole som jeg fortalte om for ikke så længe siden. Vi har sat 10 Madame Masson

Madame Masson
Madame Masson.

… 10 Phyllis Korn

Phyllis Korn
Phyllis Korn.

… og 10 stk. af min yndlingshortensia: Annabelle.

annabelle hortensia
Annabelle.

Noget af det fine ved Jespers Planteskole er at man får nogle gode mængderabatter, og vi har sparet 10 % ved at købe 10 af hver plante.

skovsti
Skovstiområdet i hele sin bredde set fra øst.

Snart bestiller jeg flere planter hjem, så vi også kan få lavet den anden side af stien. Og så skal det bare vandes og vokse til. Godt begyndt er halvt fuldendt, og jeg kan heldigvis sagtens se for mig hvor fin vores skovsti ender med at blive …

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Noget om energi

Det gælder vist for os alle at vi i perioder har mere energi end i andre. Min energi har altid været meget svingende. Siden jeg fik Ménières sygdom på et langt lavere niveau end tidligere. Desværre. For jeg kan bedst lide at have energi. Jeg kan faktisk virkelig ikke lide det når energien mangler.

energi

For tiden skal jeg lede efter energien. Det skyldes nok til dels nogle ydre omstændigheder, men jeg mistænker desuden at den lever sit eget liv og svinger som det passer den.

bloomon

Under alle omstændigheder forsøger jeg med næb og kløer at holde fast i de glimt af energi og dermed lyst og livsglæde der dukker op. Når jeg ser mine hunde lege, når Sofus spinder, når min mand – igen – laver aftensmad, når vi sammen får stablet mig på benene og går en tur langs stranden, så mærker jeg at energien er der et eller andet sted.

fresia

I forbindelse med at jeg blev diagnosticeret med Ménières sygdom, talte jeg med en psykolog. Jeg gav udtryk for at noget af det værste ved sygdommen var manglen på energi, og hun sagde noget i retning af at et ønske om mere energi ofte handler om at ville gøre noget for andre, og at mange, især kvinder, burde gøre lidt mindre for andre. Hvis jeg var enig, kunne det jo have været en slags trøst, men det er jeg faktisk ikke enig i.

bloomon buket

Selvfølgelig skal man ikke drøne rundt for at opfylde sine omgivelsers mindste behov. Man skal ikke ofre sig. Men jeg tror altså at meningen med det hele er at være noget for andre. Og når man har energi til det, får man mere energi. For man bliver jo selv glad af at gøre noget for andre. Og man får en masse igen.

bloomonbuket

Livsglæde og livslyst hænger, for mig, i hvert fald, uløseligt sammen med energi. For tiden kniber det med energien. Sådan er det engang imellem, og jeg ved at det går over igen. Jeg skal bare holde fast i de små glimt af glæde og lyst. Og pludselig er den der igen.

klokkeblomst rosa

Billederne i indlægget er alle af denne uges Bloomonbuket. Den er der masser af god energi i.

bloomon uge 16

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Mit landliv. Nu med logo

Min blog har fået et logo. Jeg er så glad for det. Både for at have fået et logo og for at have fået lige dét logo. Jeg har selv fået ideen, og så har Sidsel tegnet det.

Det synes jeg hun har gjort godt. Sidsel forstod hvad jeg gerne ville have, og hun ramte plet allerede i andet udkast. Jeg er helt ked af at jeg ikke skal arbejde sammen med hende længere. Men – som sagt – jeg er glad for mit logo, så det skal der ikke laves om på.

Herunder ses mit nye favikon i stort format. Det er en af blomsterne fra logoet. Den minder en smule om den gule blomst jeg plejede at have som favikon, men denne er helt min egen.

Der sker også andre nye, gode ting i mit blogliv for tiden. Det glæder jeg mig til snart fortælle mere om.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Kender du Jespers Planteskole?

Sponsoreret indlæg.

Jeg lærte Jespers Planteskole at kende for et års tid siden. Jeg kan godt lide at komme på planteskoler, men jeg er blevet vældig glad for at købe planter online hos Jesper, og det er der flere grunde til.

jespers planteskole
En af de pibeved vi købte sidste forår.

For det første bor vi langt fra den nærmeste planteskole. De nærmeste planteskoler er fine steder, men de har ikke et kæmpe udvalg indenfor det vi søger. Vi køber stort ind, for vi har en stor grund, og der skal meget til hvis det skal se ud af noget. Jeg har fx lige købt 10 store Annabelle hortensia og 20 rhododendron. Det er altså rart at få dem bragt til døren.

rhododendron
Et lille udsnit af mit seneste storkøb. Planterne skal indgå i en skovsti vi er ved at anlægge.

Når jeg er blevet så glad for Jespers Planteskole, er det fordi de har et stort lager, et stort udvalg, planter i meget fin kvalitet og en god service. Det er desuden en planteskole med rimelige priser og med gode mængderabatter. De har også en fysisk planteskole som ligger langt fra os, i Holstebro. Den gad jeg godt besøge engang. Men indtil videre er jeg lykkelig for at købe planter hos dem og få varerne bragt til døren. Det er her jeg har købt stort set alt hvad vi har plantet på Vadekærgård. Og det er efterhånden en del.

paradisæblehæk
Paradisæblehækken som vi plantede som noget af det første da vi var flyttet ind sidste år.
frugthave
Hækken er lavet af barrodsplanter. Da vi satte dem sidste forår, var de bare tynde pinde.

Så godt som alle planter har været i super kvalitet. Vi har én eneste gang oplevet at en plante døde. Det var en pærekvæde. Vi fik straks en ny.

frugttræ
Et af de mange, fine træer i vores nyanlagte frugthave.

Varerne kommer ikke dagen efter man bestiller dem. Jeg mener der plejer at gå omkring en uge hvilket et godt for sådan en som mig der bestiller før jeg egentlig er klar til at modtage. Så er der en chance for at jeg når at grave nogle huller inden planterne står der.

dronningebusk
En af dronningebuskene som vi plantede i efteråret.

Når man bestiller relativt meget, er det Jespers egen bil og chauffør der kommer. Chaufførerne er altid søde, og de stiller altid planterne lige hvor jeg beder om det. Fragten er fri hvis man køber for mindst 1000 kr., og det kan man meget nemt gøre!

hortensia
En lang, bred hortensiahæk vi har plantet langs et betondæk bag en af udlængerne mod øst. Her skal vi have morgenterrasse.
Annabella hortensia
Skud på en Anabelle hortensia som også er sat i forbindelse med den østvendte terrasse.

Det kunne næsten lyde som en reklame … og det er det også. Men jeg reklamerer kun for Jespers Planteskole fordi jeg virkelig er så glad for at handle hos dem. Jeg bliver helt lykkelig når jeg møder god kvalitet og god service. Endda til meget rimelige priser.

cottagebed
Langs den gamle grisestald har vi anlagt et bed i cottagestil med stauder i hvide, rosa og lilla nuancer.

Billederne tog jeg i morgensolen for et par dage siden. Og de er alle af planter købt hos Jespers Planteskole – som du måske allerede kendte i forvejen?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Sorg og glæde

I dag er det 29 år siden jeg fødte mit første barn. Han blev kun 5 år gammel. Tiden læger ikke alle sår. Sorgen over at have mistet et barn er evig. Men den bliver lettere at bære. Som årene er gået, kan jeg rumme sorgen. Og jeg kan heldigvis også rumme meget andet. Blandt andet taknemmeligheden over at jeg fik lov til at være mor til min førstefødte, selv om det varede så kort. Og jeg kan rumme glæden og taknemmeligheden over mine to andre børn. Og mange andre glæder. Et menneske kan heldigvis rumme rigtigt meget.

sorg og glæde

Men i dag fylder sorgen lidt mere end den plejer at gøre. Og det får den lov til.

Gem

Gem

En stille skærtorsdag

Jeg er konstant småsvimmel for tiden, og det betyder at jeg ikke kommer så meget ud. Hverken i haven eller andre steder. Så det har været en stille skærtorsdag. Men jeg har haft en god dag herinde hvor jeg har påskepyntet lidt mere, end her allerede var. Og så er min datter, Anna Victoria, kommet på besøg. Det gav anledning til at sætte grene med filtpåskefugle i vindueskarmen i gæsteværelset.

filtfugle

Anna Victoria er ved at skrive opgave om et digt af Søren Ulrik Thomsen som er min yndlingsdigter. Jeg elsker simpelt hen hans digte. Når jeg læser dem, er det som om de er skrevet til mig. Det ved jeg jo godt at de ikke er, men han rammer virkelig noget i mig. Så vi sidder her i hver vores sofa og taler om et smukt, svært digt af Søren Ulrik Thomsen. Og jeg føler mig helt udsædvanligt heldig at begge mine børn læser dansk, præcis som jeg gjorde da jeg var i deres alder.

perlehyacinter

Vi holder ingen påskefrokost, for vi trænger til stille dage. Jeg kan godt lide påsken. Påskeæg, påskelam, påskekyllinger og påskeliljer er alle meget livsbekræftende ting. Men i morgen er det langfredag, og den vækker lidt andre følelser. I mig, i hvert fald. Jesu død på korset er et meget voldsomt symbol. Godt at der også er en påskesøndag med det mindst ligeså kraftfulde symbol, genopstandelsen.

skærtorsdag

God påske til dig der læser med!

bloomon uge 15

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Viola var ikke drægtig. Faktisk er Viola ikke Viola

Jeg har fortalt at både vi og dyrlægen var bange for at vores lille, nye kat, Viola, var drægtig. Dyrlægen var enig med mig i at så lille en kat ikke skulle have killinger. Så i går var Viola på dyrehospitalet. De skulle vaccinere, chippe, øremærke og sterilisere hende. Og hvis hun var drægtig, skulle fostrene fjernes.

sofus var ikke drægtig

Da jeg kom for at hente hende på dyrehospitalet i går eftermiddags, var der en lidt underlig stemning. Veterinærsygeplejersken sagde at det var vigtigt at jeg talte med en bestemt dyrlæge inden de udleverede Viola. Efterfølgende tænker jeg at de havde trukket lod om hvem der skulle overbringe nyheden: Da de havde åbnet lille Viola, kunne de ikke finde livmoderen. Hun var nemlig slet ikke Viola. Hun er en hankat. Nu hedder hun Sofus. Eller … han hedder Sofus, men det har jeg ikke vænnet mig til at sige endnu. Måske er det svenske hen ikke så tosset …

hund passer paa kat

Da vi kom hjem med Sofus-Viola, insisterede Bella på at ligge hos ham i kurven, så hun rigtigt kunne passe på ham. På billedet herunder ser Bella på Asta på en måde der fortæller at hun skal holde sig lidt på afstand. Sofus skal have ro!

hund og kat

Her til morgen er Sofus frisk. Han har mistet lidt pels på forbenene og på maven, men han er sulten og har kastet sig over madskålen.

lilla kat - sofus

Det virker ikke super professionelt at dyrlægerne ikke på noget tidspunkt tjekkede om Viola nu også var en hunkat, men vi kan jo alle fejle. (Og vi kunne også selv have tjekket det hvis tanken var faldet os ind!) Det er under alle omstændigheder rart at katten ikke var drægtig … og de gav mig pengene tilbage for skanningen der ikke viste nogen fostre. Nu bliver den største udfordring at lære at sige “han” og “Sofus” om den lille Viola.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem