Om at blogge #3. Det personlige og responsen

At undervise og at blogge

Før i tiden underviste jeg, og nu blogger jeg. De to ting har en del til fælles. Det gælder for begge dele at man må give noget af sig selv hvis man vil gøre det ordentligt. Både når man underviser, og når man blogger formidler man, og i begge tilfælde er man afhængig af at der er nogen der gider at lege med. Lytte til det man siger, læse det man skriver, respondere på det, indgå i et fællesskab med udgangspunkt i det formidlede.

hvide kirsebærblomster

Personligt eller privat

Læs videre “Om at blogge #3. Det personlige og responsen”

Vindere af højbede fra Zinkbakken.dk

Så er det blevet tiden hvor jeg har trukket lod blandt deltagerne i konkurrencen om to runde højbede i jern fra Zinkbakken.dk. Der endte med at være i alt 105 lodder i puljen. Fordelingen er 64 på bloggen og 41 på Facebooksiden. Jeg har tildelt kommentarerne på bloggen numrene 1-64, og kommentarerne på Facebook blev nummer 65-105. Jeg har brugt Random.org til at hjælpe mig med at finde de to vinderne der hver vil få tilsendt et højbed som det på billedet herunder. Og vinderne blev …

zinkbakken.dk

Jette Læs videre “Vindere af højbede fra Zinkbakken.dk”

Livet og døden

Her på gården omgiver vi os med en del liv. Vi har mange dyr, og vi knytter os til dem og holder af dem. Det er ikke det samme jeg føler for en en hund eller en kat som jeg føler for et menneske. Men for mig er der en masse tilknytning og kærlighed i forholdet til mine dyr. Og jeg sørger når de dør. Jeg ved godt at de ikke er mennesker, og det er en anden sorg, end den jeg rammes af når et menneske i min nærhed dør, men sorgen over et dyr er påtrængende nok når den er der.

I går døde vores kat, Pelle. Han blev kun 6 år gammel. Han blev pludseligt voldsomt syg, og dyrlægerne kunne ikke redde ham. De mener at han nok har haft en hjernetumor.

RIP Pelle

Og nu sidder jeg Læs videre “Livet og døden”

Weekendglæder #16

Denne weekend har budt på mange glæder. Fredag ankom nyt betræk til vores sofaer der nu ikke længere er hvide, men mørkegrå. Jeg købte det fordi jeg er SÅ træt af at vaske og stryge det hvide sofabetræk. Nu kan der forhåbentlig gå lidt længere imellem vaskene. Westierne synes at sofaerne er fuldstændig lige så gode som de plejede at være. Vi synes faktisk at de er pænere. Om ikke så længe skriver jeg et helt indlæg alene om vores sofaer. Så hvis du synes det lyder spændende: Hold dig til!

westier i sofa

Lørdag kom mine Læs videre “Weekendglæder #16”

Hvor kan man aflevere en brugt Ménières sygdom?

Det er i disse dage 6 år siden jeg oplevede mit første Ménièreanfald. Siden har jeg haft mange. I de første par år flere om ugen. Og for tiden igen en del. I dag fik jeg et anfald på torvet i Næstved. Det var relativt mildt, så jeg kunne selv kravle hen til en bænk og endda ringe til min mand. Han forlod sit arbejde for at komme og hente mig. Så dejligt! Og nu, fire timer, en søsygepille og en lur senere, er verden holdt op med at snurre rundt.

ménières syndrom

Nå, men jeg gider Læs videre “Hvor kan man aflevere en brugt Ménières sygdom?”

Gavmildhed

Når man bor på landet, kan det være svært at gå tur med sine hunde. Her er ingen parker, inden hundeskove, ingen fortove eller stier. Blot en landevej. Vores vej er heldigvis ikke vældig trafikeret, men det er ikke nogen udpræget fornøjelse at gå i vejkanten med tre hunde i snore der konstant filtrer sig ind i hinanden. Derfor kører vi ofte i hundeskoven og til stranden hvor hundene kan løbe frit, og hvor vi kan nyde turen. Men af og til er det altså rart at kunne gå i sit eget nærområde. Og så er det at vi traver ud ad landevejen med hundene fordelt imellem os. Jeg kan også gå turen alene med de tre hunde i tre snore, men kun på dage hvor jeg har et vist overskud.

påskeliljer

Forleden var vi Læs videre “Gavmildhed”

Om at nyde det gode

Natten til lørdag vågnede jeg af noget der lignede et Ménièreanfald. Det holdt hurtigt op, men jeg blev mindet om hvor modbydeligt det er at have sådan et anfald, og jeg blev mindet om hvor vigtigt det er at skønne på de gode tider. Så selv om jeg var træt, huskede jeg at nyde at solen skinnede fra en sart babyblå martshimmel.

bloomon.uge11

Og jeg nød at Læs videre “Om at nyde det gode”

Liv i køkkenhaven

I de uger hvor vi troede vi havde solgt gården, kom jeg næsten ikke i køkkenhaven. Det var nemlig ikke så rart at blive mindet om alt det arbejde jeg udførte i efteråret og alle de drømme jeg ikke kunne få opfyldt i den kommende havesæson. Men nu kommer jeg der dagligt. Jeg arbejder i køkkenhaven, og jeg drømmer om hvordan den – måske – kommer til at se ud til sommer.

køkkenhaven

Jeg har genoptaget Læs videre “Liv i køkkenhaven”