Om at blogge #3. Det personlige og responsen

At undervise og at blogge

Før i tiden underviste jeg, og nu blogger jeg. De to ting har en del til fælles. Det gælder for begge dele at man må give noget af sig selv hvis man vil gøre det ordentligt. Både når man underviser, og når man blogger formidler man, og i begge tilfælde er man afhængig af at der er nogen der gider at lege med. Lytte til det man siger, læse det man skriver, respondere på det, indgå i et fællesskab med udgangspunkt i det formidlede.

hvide kirsebærblomster

Personligt eller privat

Begge steder gælder det at nok skal man give noget af sig selv, men man skal også holde noget tilbage. Man skal være personlig uden at blive privat. Det synes jeg i hvert fald. Og det forsøger jeg at efterleve.

Respons og sårbarhed

Når man blogger er man i kontakt med andre mennesker. Min blogskrivning har betydet at jeg har lært en masse mennesker at kende i den virtuelle verden. Det er sjældent jeg har mødt dem i virkeligheden, men jeg føler at jeg kender dem. Jeg modtager virkeligt mange søde kommentarer, emails og beskeder, og det er jeg er meget taknemmelig for.

kirsebærblomst med bi

Når jeg en meget sjælden gang får respons som ikke er entydigt positiv, gør det mig ked af det. Jeg føler mig personligt ramt. Den fornemmelse kan jeg godt huske fra dengang jeg underviste, men da stod jeg over for den person der gav udtryk for en eller anden form for utilfredshed, og det var nemt at reagere på og gøre noget ved. Når det sker i cyberspace, efterlader det mig med en fornemmelse af at jeg har givet for meget af mig selv. En fornemmelse af at det personlige og det private flyder sammen, af at mine grænser bliver overtrådt.

kirsebærblomst med bi

Faktisk er dette indlæg inspireret af en tommelfinger vendt ned på min lille hønsegårdsvideo på YouTube og en kommentar her på bloggen som næppe var ondskabsfuldt ment, men som fik mig til at føle mig talt ned til.

om at blogge

Selvfølgelig er der mange der synes at vores lille-bitte amatørvideo er en dårlig film, og det er den da på mange måder. Men den er ikke tænkt som hverken filmkunst, filmhåndværk eller ekspertviden, blot som et lille tillæg til bloggen som man kan se eller lade være med at se som man lyster. Og selvfølgelig er der masser af mennesker der synes at mine blogskriverier er fuldstændig uinteressante og det der er værre, men der er jo ingen læsetvang. Den nedadvendte tommel og den negative kommentar (den har jeg slettet) indtraf nærmest samtidig, og de tog helt pusten fra mig.

kirsebærblomster

Bloggens univers

Det lyder vældig sart og selvoptaget, og det er det nok også, men for mig er det altafgørende at min blogs univers er et rart sted at være. Jeg orker ikke at være bange for at få dårlige anmeldelser lige her. Jeg er ikke særligt konfliktsky af væsen, og jeg er ikke specielt bange for hverken vrede eller uenighed. Men der er så mange fora hvor man kan diskutere højlydt, skændes og blive uvenner. Det skal min blog ikke bruges til. Her skal være rart at være. Det skal føles godt at skrive og at læse indlæg, og det skal føles godt at skrive og at læse kommentarer. Du skal føle dig tryg og velkommen på min blog, og det skal jeg også.

blomstrende kirsebær

Om at lege med

Når man underviser, er man afhængig af at de andre i lokalet gider at lege med. Det samme gælder når man blogger, synes jeg. Og det er der heldigvis mange der gider. Det er helt ok med mig at man ikke efterlader sig et spor når man har læst med herinde. Det ødelægger ikke den gode stemning, og jeg kan sagtens forstå at mange af forskellige årsager ikke vil skrive kommentarer til blogindlæg. Glad, givende og positiv respons får jeg så meget af at jeg kan bade i den, og den er der meget brændstof i. Den giver mig lyst til at blogge, til at være personlig og til at give noget af mig selv. Så tak fordi du læser med, og tak hvis du er en af dem der engang imellem efterlader en kommentar her eller på nogle af de andre platforme som bloggen bevæger sig ud på! Du gør mig glad, og du er med til at skabe den gode stemning i lokalet – som i dette tilfælde er Mit landlivs univers i cyberspace.

kirsebærtræ i blomst

Lidt statistik

Siden bloggens start midt i september sidste år er der skrevet 1978 kommentarer. Jeg svarer på de fleste kommentarer, så jeg har selv skrevet knapt halvdelen, men jeg synes det er helt overvældende at tænke på at flere end 1000 gange har en sød læser givet sig tid til at lægge en kommentar.

Det mest læste indlæg er det samme som sidst jeg lavede statistik, nemlig det indlæg der hedder Vadekærgård er til salg. Det er efterfulgt af Vadekærgård er ikke til salg længere, og det sætter mig i lidt af en knibe, for jeg vil gerne have mange læsere til mine indlæg, men jeg kan jo ikke blive ved med at sætte gården til salg og tage den af markedet igen. Jeg må finde på noget nyt.

kirsebærtræ i blomst

Billederne i dette indlæg er af et kæmpestort, meget gammelt, fortryllende smukt kirsebærtræ der stod i vores have i Holte. Den slags er godt for øjnene – og for den gode stemning.

P.S.: Har du lyst til at få en mail når jeg udgiver et blogindlæg? Så kan du skrive dig op som abonnent ude til højre på bloggen – eller forneden hvis du læser fra en telefon eller tablet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Vindere af højbede fra Zinkbakken.dk

Så er det blevet tiden hvor jeg har trukket lod blandt deltagerne i konkurrencen om to runde højbede i jern fra Zinkbakken.dk. Der endte med at være i alt 105 lodder i puljen. Fordelingen er 64 på bloggen og 41 på Facebooksiden. Jeg har tildelt kommentarerne på bloggen numrene 1-64, og kommentarerne på Facebook blev nummer 65-105. Jeg har brugt Random.org til at hjælpe mig med at finde de to vinderne der hver vil få tilsendt et højbed som det på billedet herunder. Og vinderne blev …

zinkbakken.dk

Jette Thomsen der havde lod nr. 44 …

… og Charlotte Neve Grün med lod nr. 51

I har begge opgivet jeres email-adresse, så jeg skriver også en mail til jer. Jeg har været i kontakt med Morten fra Zinkbakken.dk i dag, og han er klar til at sende bedene afsted, så snart I har oplyst mig om jeres adresser. God fornøjelse med jeres lækre, nye højbede som i øvrigt også kan bruges til andre ting.

Tak til alle der deltog i lodtrækningen og tak til Zinkbakken.dk for at sponsorere konkurrencen!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Livet og døden

Her på gården omgiver vi os med en del liv. Vi har mange dyr, og vi knytter os til dem og holder af dem. Det er ikke det samme jeg føler for en en hund eller en kat som jeg føler for et menneske. Men for mig er der en masse tilknytning og kærlighed i forholdet til mine dyr. Og jeg sørger når de dør. Jeg ved godt at de ikke er mennesker, og det er en anden sorg, end den jeg rammes af når et menneske i min nærhed dør, men sorgen over et dyr er påtrængende nok når den er der.

I går døde vores kat, Pelle. Han blev kun 6 år gammel. Han blev pludseligt voldsomt syg, og dyrlægerne kunne ikke redde ham. De mener at han nok har haft en hjernetumor.

RIP Pelle

Og nu sidder jeg og mærker bagsiden af at jeg omgiver mig med, knytter mig til og elsker alle de dyr. For det gør ondt at miste dem. Men sådan er det måske i det hele taget. At hver gang man knytter bånd, hver gang man elsker, er der også en risiko for at miste. Og omvendt: Hvis man ikke havde noget at miste, ville der ikke være ret meget ved det hele. Så jeg bliver nok ved med at elske både mennesker og dyr. Men lige i dag græder jeg over Pelle.

Gem

Gem

Gem

Weekendglæder #16

Denne weekend har budt på mange glæder. Fredag ankom nyt betræk til vores sofaer der nu ikke længere er hvide, men mørkegrå. Jeg købte det fordi jeg er SÅ træt af at vaske og stryge det hvide sofabetræk. Nu kan der forhåbentlig gå lidt længere imellem vaskene. Westierne synes at sofaerne er fuldstændig lige så gode som de plejede at være. Vi synes faktisk at de er pænere. Om ikke så længe skriver jeg et helt indlæg alene om vores sofaer. Så hvis du synes det lyder spændende: Hold dig til!

westier i sofa

Lørdag kom mine børn, min svigerdatter og mine forældre til eftermiddagste. Det var så hyggeligt.

greengate

Mine forældre havde deres hund, Charlie, med. Charlie er en storpuddel, også kaldet en kongepuddel.

kongepuddel

Han og mine hunde er vældig gode venner, og de legede og hyggede sig hele dagen. I dag gik vi tur i haven og fandt alle Astas tøjdyr anbragt i frugthaven. Sådan havde Charlie arrangeret dem.

weekendglæder

Om aftenen kørte mine forældre hjem, og vi andre spiste tapas som min mand og de unge mennesker havde købt i Næstved i forbindelse med at de blev hentet på stationen.

alt godt næstved

Min datter overnattede til søndag hvor hun og jeg var en tur hos Isabella Smith. Her købte jeg forskellige nødvendigheder, bl.a. potten til denne smukke gyvel som jeg fik af mine forældre lørdag. Nu står den på trappen ved vores hoveddør, og det ser så fint ud:

stuegyvel

Hele weekenden blomstrede de minipåskeliljer jeg satte omkring havens gamle frugttræer sidste forår. Og hele weekenden har himlen været blå.

genbrug af minipaaskeliljer

Se, det var da mange glæder på bare én weekend!

P.S.: Har du set at du indtil torsdag d. 30/3 kl. 14 kan deltage i lodtrækningen om et af to fine højbede fra Zinkbakken.dk?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Vind højbede fra Zinkbakken.dk

Sponsoreret indlæg. KONKURRENCEN ER SLUT!

vind

I samarbejde med Zinkbakken.dk afholder jeg en konkurrence hvor vi udlodder to fine, runde højbede i jern. Bedene er helt nye i sortimentet hos Zinkbakken.dk. De kan i øvrigt bruges til mange andre ting end som højbede. Du kan se dem og læse om dem her. De to højbede vi udlodder er den store størrelse til 449 kr. stk.

højbed i jernHvis jeg vandt sådan et højbed, ville jeg bruge det til krydderurter, eller blomsterkarse, måske, eller …

blomsterkarse

Hvis du vil være med i lodtrækningen og have chancen for at vinde et af højbedene, skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg, så deltager du med et lod. Du kan få yderligere et lod hvis du lægger en kommentar under det tilsvarende opslag på bloggens Facebookside.

vind højbed

Hvis du har fulgt min blog et stykke tid, ved du allerede hvor glad jeg er for mine højbede fra Zinkbakken.dk. Ellers kan du læse om det i dette indlæg. Du kan også se vores højbede i den video vi optog i køkkenhaven i januar.

højbede

Læg din kommentar inden torsdag d. 30. marts kl. 14, så har du chancen for at blive en af de to heldige vindere som får hver deres højbed tilsendt direkte fra Zinkbakken.dk. Jeg skriver navnene på vinderne her på bloggen og på Facebooksiden, og hvis jeg har deres email-adresse sender jeg desuden direkte besked. Og så sørger Morten fra Zinkbakken.dk for at I får jeres nye højbede.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Med hundene i køkkenhaven

En af grundene til at vi fik sat kastanjehegn omkring køkkenhaven var at vi kunne holde hundene ude. Det er indtil videre ikke lykkedes særlig godt.

køkkenhaven

Jeg gider ikke åbne og lukke lågen hver gang jeg skal ud eller ind med en trillebør (og det skal jeg hele tiden, for jeg kører stadig jord og møg på højbedene). Og så smutter hundene selvfølgelig med ind i køkkenhaven.

jordbærbed

Jeg elsker at være ude sammen med mine hunde. Ofte er jeg det eneste menneske der går og nusser eller arbejder i haven, men jeg er aldrig alene. Mine tre tro følgere er altid i hælene på mig.

Køkkenhaven

Som nævnt er det slet ikke meningen at hundene skal med ind i køkkenhaven. Og de skal da i hvert fald slet ikke plante sig i jordbærrene. Det er noget vi skal arbejde med!

collie

Til billedet herunder knytter der sig tre historier.

For det første ser man ærtebedet som jeg såede til omkring årsskiftet. Frøene er blevet til fine små ærtespirer. Man kan ikke se dem på billedet, men jeg viste dem i mit forrige indlæg om køkkenhaven. I mellemtiden er de blevet større, og de har fået klatrestativer. Jeg venter mig meget af de ærter.

En anden historie gemmer sig i plænen bag køkkenhaven. Det er en historie om jordforurening. Den vil jeg fortælle en anden dag. Jeg kan afsløre at den ser ud til at ende godt.

Den tredje historie får du meget snart. Den handler om at du får chancen for at vinde et højbed i en lodtrækning her på bloggen. Jeg vender tilbage med detaljerne.

Lad os slutte med et billede af den elegante Olga …

… og et af Asta som lige var kommet hjem fra trimning, helt hvid og velduftende. Det varede i 4 minutter, så var hun sort om mulen. Men hun havde det sjovt.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Hvor kan man aflevere en brugt Ménières sygdom?

Det er i disse dage 6 år siden jeg oplevede mit første Ménièreanfald. Siden har jeg haft mange. I de første par år flere om ugen. Og for tiden igen en del. I dag fik jeg et anfald på torvet i Næstved. Det var relativt mildt, så jeg kunne selv kravle hen til en bænk og endda ringe til min mand. Han forlod sit arbejde for at komme og hente mig. Så dejligt! Og nu, fire timer, en søsygepille og en lur senere, er verden holdt op med at snurre rundt.

ménières syndrom

Nå, men jeg gider egentlig ikke have Ménières sygdom længere, og jeg vil gerne aflevere den. Ikke til genbrug! Den skal bare et sted hen hvor der bliver gjort endeligt kål på den. Men hvor er det lige man afleverer en godt brugt Ménières sygdom?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gavmildhed

Når man bor på landet, kan det være svært at gå tur med sine hunde. Her er ingen parker, inden hundeskove, ingen fortove eller stier. Blot en landevej. Vores vej er heldigvis ikke vældig trafikeret, men det er ikke nogen udpræget fornøjelse at gå i vejkanten med tre hunde i snore der konstant filtrer sig ind i hinanden. Derfor kører vi ofte i hundeskoven og til stranden hvor hundene kan løbe frit, og hvor vi kan nyde turen. Men af og til er det altså rart at kunne gå i sit eget nærområde. Og så er det at vi traver ud ad landevejen med hundene fordelt imellem os. Jeg kan også gå turen alene med de tre hunde i tre snore, men kun på dage hvor jeg har et vist overskud.

påskeliljer

Forleden var vi begge afsted på landevejstur, og vi passerede – som ofte før – en lille gård der ligger tæt på vores hjem. Omkring gården løber nogle brede græsstier. For første gang så vi ejerne som var ude på deres gårdsplads. Jeg gik ind til dem og spurgte om vi må gå på deres stier. De sagde ja. De var super søde, imødekommende, smilende, og de fortalte endda hvordan man kan gå den bedste tur rundt i deres område. Vi blev så glade.

gavmildhed

Tænk at møde sådan en gavmildhed hos fremmede mennesker man aldrig har mødt før. De har simpelt hen gjort vores liv lettere og bedre. Vi gik straks en tur ad de skønne, kønne stier. Hundene var selvfølgelig stadig i snor, for der er masser af vildt i området (og det er skægt at løbe efter vildt når man er en hund), men her var ingen biler, og absolut ingen fare for at der skulle dukke en bil op. En helt anden, afslappende måde at gå tur på. Jeg havde ikke kamera med, men jeg vil tage nogle billeder i nærmeste fremtid, så jeg kan vise dig nogle af de kønne syn man møder når man spadserer på vores gavmilde genboers markstier.

I dag er der i stedet billeder af en stor buket påskeliljer som pynter herhjemme. Den er der nu også noget gavmildhed over.

P.S.: Har du set at Mit landliv er kommet på Pinterest?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at nyde det gode

Natten til lørdag vågnede jeg af noget der lignede et Ménièreanfald. Det holdt hurtigt op, men jeg blev mindet om hvor modbydeligt det er at have sådan et anfald, og jeg blev mindet om hvor vigtigt det er at skønne på de gode tider. Så selv om jeg var træt, huskede jeg at nyde at solen skinnede fra en sart babyblå martshimmel.

bloomon.uge11

Og jeg nød at jeg kunne gå i køkkenhaven og ordne en smule. Det blev kun til at rydde op i jordbærbedet. Men lidt har også ret.

jordbærbed

Om eftermiddagen kørte vi til Nordsjælland og besøgte gode venner der for nylig er flyttet ind i et hus som ligger så fint ud til åbne marker. Vi gik tur i den sene eftermiddagssol. Det var godt at besøge dem og at se deres nye sted.

det gode

I nat har været uden svimmelhed. Jeg håber den holder sig væk. Og igen i dag vil jeg huske at sætte pris på alt det gode der fylder mit liv. Må din dag blive fuld af gode ting!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Liv i køkkenhaven

I de uger hvor vi troede vi havde solgt gården, kom jeg næsten ikke i køkkenhaven. Det var nemlig ikke så rart at blive mindet om alt det arbejde jeg udførte i efteråret og alle de drømme jeg ikke kunne få opfyldt i den kommende havesæson. Men nu kommer jeg der dagligt. Jeg arbejder i køkkenhaven, og jeg drømmer om hvordan den – måske – kommer til at se ud til sommer.

køkkenhaven

Jeg har genoptaget kørsel af jord og hestemøg til højbedene, og snart skal jeg gøre klar til at så lathyrus og solsikker. I forgårs såede jeg glatbladet persille, i går bestilte jeg læggekartofler, og i dag har jeg sat løg.

Jeg har høstet porrer og timian hele vinteren, og nu kan vi også klippe frisk purløg der smager af forår.

purløg

Og se: Ærtespirer. Det er de ærter jeg såede i vinters. Nu er det spændende om vi kan spise ærter i maj som posen lover.

ærtespire

Imellem hvidløgene (som er blevet lidt gule i toppen. Jeg håber ikke det betyder noget?) har jeg forsøgt mig med at vinterså gulerødder, og nogle bittesmå spirer har vist sig. De er for små til at jeg kan fotografere dem, men de ER der, og jeg er meget tilfreds.

hvidløgstoppe

Rabarberne, som jeg flyttede i efteråret, er på vej op, og jeg er glad for at se at de – eller i hvert fald nogle af dem – har overlevet flytningen. Rabarber er for mig nærmest symbolet på forsommer, og jeg kunne elske dem alene af den grund. At de så også smager godt og er smukke at se på, gør dem bare endnu mere elskelige.

rabarberskud

Der er knopper og liv i de fleste af bærbuskene. De har ellers levet en meget omskiftelig tilværelse. Jeg har flyttet dem ad flere omgange, af flere grunde. Da jeg første gang havde plantet alle buskene og efterfølgende måtte flytte dem, var det fordi vi opdagede at jorden i området ikke egnede sig til dyrkning. Meget mere om det en anden dag.

Anden gang jeg flyttede buskene, og altså tredje gang jeg plantede dem, var det fordi de var kommet til at stå absurd skævt. Jeg er ekstremt dårlig til at få noget til at stå på en lige linje. Det kunne jeg godt før i tiden, men siden jeg fik ødelagt balancenerven på den ene side, er jeg helt umulig til det. Da kastanjehegnet blev sat op, blev det tydeligt hvor skævt frugtbuskene stod. Nogle af dem kom faktisk til stå uden for hegnet. Så der var ingen vej uden om at flytte dem igen. Stakkels bærbuske. Alligevel er der liv i dem. Det er helt rørende.

bærbuske

Du har måske allerede set vores køkkenhavevideo. Den ligger på YouTube og er optaget sidst i januar. Engang, når der er mere liv og frodighed i køkkenhaven, vil vi lave endnu en video derude fra.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem