Georginedyne og georginegave

I weekenden fik vi klippet georginerne ned, luget bedet og dækket det med halm og vintermåtter. Ideen med vinterdækning fremfor opgravning tiltaler mig meget, for jeg er ikke god til det med at opbevare knoldene. Jeg havde næppe selv fået den tanke at man kan lade sine georginer overvintre i jorden, men jeg er blevet inspireret af Anette med bloggen Fru Pedersens have. Tak for det, Anette!

tre-trilleboere

Hundene havde en fest med at lege i halmen og på vintermåtterne. Herunder troner Asta på en bunke vintermåtter.

georginedyne

Nu har jeg sagt tak for i år og sov godt til mine georginer, men i dag har jeg fået mange flere georginer. Linda med bloggen Casa Rosen har været så super sød at forære mig de fleste af sine georginer. Hun bragte dem endda ned til mig, og knoldene er vasket, sorteret og med navneskilte. Det er da noget af en service! Tusind tak, Linda! Jeg vender tilbage til sommer og viser billeder af mine georginebede – for næste år skal jeg have to, og Lindas georginer skal danne grundstammen i det nye. Herunder viser jeg årets absolut sidste buket fra georginebedet.

georginer-i-halm

 

Gem

Gem

Gem

Weekendglæder

Weekendens glæder startede allerede fredag med disse kasser.

coop.dk

Jeg har i mange år købt dagligvarer på Nettet. I begyndelsen sporadisk, siden, da jeg fik Ménières syndrom, regelmæssigt, for jeg bliver så svimmel og utilpas af at være i et supermarked. Det netsupermarked jeg brugte da vi boede i Holte, leverer ikke her i området, og siden vi flyttede, har jeg købt ind IRL. Jeg ved ikke hvorfor jeg har været så længe om at finde ud af det, men i sidste uge søgte jeg efter et alternativ, og det viste sig at Coop.dk leverer her. Og hvilken lykke da der stod 6 kasser med dagligvarer i fredags, alt i fin kvalitet. Coop.dk har lige fået en ny, fast kunde.

old-english-vase

Lørdag havde vi besøg af gode, gamle venner, og den slags bliver man altid glad af. Vi spiste æblekage (og, ja, det gør vi ofte …), gik lang tur, snakkede, fik græskarsuppe til middag og snakkede noget mere. En dejlig dag.

buket-i-vindueskarm

I denne weekend har jeg for første gang i mange måneder haft huset fuldt af købeblomster. Jeg elsker at hente blomster og pynt i haven, men der er nu også noget over at gå ind i en blomsterbutik og købe en bunke blomster. Det gjorde jeg i sidste uge, og her i weekenden har vi haft tid til at nyde mine indkøb.

img_6948

Fredag smuttede Asta med mig ind i hønsegården da jeg fodrede, og det er nu blevet til et lille ritual vi har sammen. Når jeg går i hønsegården, går Asta med. Så snart hun er derinde, opfører hun sig som en høne. Hun går rundt og skraber med poterne og spiser korn. Denne weekendglæde kommer vist til at udvikle sig til en hverdagsglæde.

hund-i-hoensegaarden

Gem

Gem

Gem

Billeder og dyr

Indlæggets titel er næsten et citat. Helle Helle har skrevet en novellesamling med titlen Biler og dyr. Ikke at mit indlæg har noget som helst med den at gøre, men jeg må hellere indrømme at titlen er inspireret af Helle Helle hvis litteratur jeg elsker.

sort og hvid kat. dyr

For nogle uger siden fortalte jeg hvordan et billede af mine hunde skaffede mig nye følgere på Instagram, og lige nu henter Pelle likes hjem samme sted med nedenstående billede.

kat-paa-hylde

Der er ofte dyr på mine billeder. Dels fordi jeg synes de er fine motiver og bevidst fotograferer dem, dels fordi jeg, når jeg er herhjemme, altid har mine dyr omkring mig, og så kommer de også med på de billeder hvor motivet egentlig er et helt andet. På billedet herunder forsøgte jeg fx at fotografere en sandkasse som jeg ville sælge i Den blå avis. Jeg har en hel serie på 10 billeder. Forskellige hunde og katte vader forbi sandkassen på samtlige.

sandkasse

Jeg nærer selv grundlæggende kærlighed til de fleste dyr, og dyrevelfærd ligger mig meget på sinde. Jeg tænker ofte at det er påfaldende så godt vores hunde og katte har det, samtidig med at mange af vores grise og høns lever under kummerlige forhold. Det gør mig ked af det.

Billedet herunder er af en glad gris som jeg besøgte for nogle år siden hos Mette-Rosa.

glad gris

Jeg håber at vi i løbet af de næste år kan få lidt flere dyr her på gården. Glade dyr der får plads til at udføre den adfærd der er deres – som Putte herunder der skraber med sine stærke hønsefødder.

glad-hoene

Og så kan jeg godt garantere for at der kommer billeder af dem. Masser af billeder …

Gem

Gem

Gem

Havens rum: Frugthaven

Som du måske ved, flyttede vi ind på vores gård i januar i år. Her var stort set ingen have, men der hører 1,5 hektar land til ejendommen, så vi tænkte at der var rige muligheder for at skabe en have. I løbet af den første sommer har det imidlertid vist sig at forskellige områder af grunden ikke er umiddelbart egnede til havebrug. Det tog en overgang modet fra os, og vi har ikke gjort så meget ved haven i løbet af de seneste måneder, men nu er vi ved at komme os, og vi har kastet os ud i projekt have med fornyet energi og nye ideer.

blomstrende-blommegren-close-up

Haven falder naturligt i forskellige afdelinger, og de kommer til at rumme forskellige haverum. Det første rum jeg vil fortælle om, er frugthaven. Det er lidt svært fordi vi først lige er gået i gang, så jeg kan kun vise nogle ret kedelige før-billeder, men forleden kom Jeanett med bloggen Ævlebævle med en opfordring til at vi af og til tager nogle billeder af havens mindre fotogene sider. Den opfordring var lige hvad der skulle til. Nu vil jeg alligevel forsøge at vise billeder fra min nøgne have og fortælle om mine drømme.

blommer-pa-gren

Bag hovedhuset, mod syd ligger en stor græsplæne (omkring 1200 m2) der som det eneste ikke var udlagt som fold da vi overtog ejendommen i vinters. Her stod nogle legeredskaber, her var en bålplads (vi har solgt det alt sammen), og så stod der nogle få, spredte frugttræer. De frugttræer tager vi udgangspunkt i, og vi er gået i gang med at plante mange flere frugttræer. Vi har sat 22, og jeg har netop bestilt 5 flere. Billederne herunder er taget forleden da vi var i gang med at plante de seneste 10 frugttræer. De øvrige satte vi i det tidlige forår. Et par af dem har allerede båret frugt i år. Det levende hegn der står i skellet, bagest, er hassel, og det er jo passende i en frugthave.

frugthaven.overblik

Ca. 20 meter fra huset, i husets længde plantede vi i foråret en hæk af sargentæble. Det var små barrodsplanter, og jeg er spændt på hvornår de bliver til en kraftig hæk. De skal give rumfornemmelse, læ og desuden være med til at bestøve de andre frugttræer. På bagsiden af hækken, op mod huset vil jeg lave nogle staudebede.

serganthaek

Indtil nu har vi slået græsset, men det er planen at kun en sti skal slås regelmæssigt. Resten skal bare trimmes et par gange om året. I det lange græs, mellem frugttræerne skal vokse narcisser. Jeg har købt en masse løg og venter spændt på at se hvor meget de kommer til at fylde i den store plæne når de blomstrer.

forarsløg

Vi har allerede i år haft meget glæde af de frugttræer der stod i haven, og jeg er sikker på at vi også vil få glæde af alle de nyplantede. Jeg ser for mig hvordan vi skal sidde under blomstrende frugttræer med pinseliljer om benene, hvordan vi skal invitere familie og venner til frugtplukning, og hvordan vi skal lave saft og sylte.

aebler-pa-trae

Det var det første haverum. Siden vil jeg fortælle om morgenterrassen, buskhaven, køkkenhaven, fårefolden og forhåbentlig meget, mere, for jeg drømmer også om rosenhave, kæmpe staudebede og en skovhave og …

Gem

Gem

Kampestensfitness

Her på gården har vi ingen motionscykel, og vi går ikke i fitnesscenter. Vi har nemlig noget andet og – synes vi – meget bedre: Vi har rige muligheder for at dyrke kampestensfitness.

bed-ved-grisestald

Man går i haven for at grave et hul i jorden, oftest fordi man vil plante en ny busk eller et lille træ. Det viser sig at der under en papirstynd overflade af jord ikke er mere jord, men marksten der ligger tæt pakket. Man graver markstenene op, fordeler dem i spande og trillebøre for at køre dem over på den anden side af vejen hvor vi har afsat et stykke jord til stendepot. (En dag vil jeg forsøge at bygge et stengærde af dem).

kampestensfitness

Når man dyrker kampestensfitness, styrketræner man de fleste af kroppens muskler, man får pulsen op og dermed øget kondition, man får frisk luft og kan nyde den skønne udsigt ud over marker og levende hegn. Og det er gratis.

efterarsmirabel

Men jeg gad godt vide hvorfor nogle tidligere ejere af vores jord ikke bare byggede et pænt stengærde eller endnu en charmerende kampestensbygning i stedet for at deponere tusindvis af marksten under mulde …?

kampestensmur

Gem

Gem

Weekendglæder

Mine børn og min svigerdatter kom fredag og overnattede til lørdag. Det er altid en glæde når de unge mennesker kommer forbi. Da vi flyttede fra vores gamle område nord for København, var der flere der undrede sig over at jeg sådan “flyttede fra mine børn.” De mente at jeg nærmest ville miste kontakten til dem når jeg slog mig ned i Sydsjælland. Sådan troede jeg ikke det ville gå, og det gjorde det heldigvis heller ikke. Jeg ser mine dejlige børn ofte. De synes faktisk ligefrem at det er hyggeligt at besøge os på landet, og jeg nyder at komme til København og mødes med dem.

koekkenbakke

Jeg har købt årets første hyacinter. De stod og kaldte på mig da jeg kom forbi den lokale Spar Købmand. Hyacinter i bunkevis, i glas og potter, i vindueskarme og på borde er med til at hjælpe mig igennem den mørke tid.

hyacint-pa-koekkenbakke

Vi har plantet frugttræer. Jeg har (i denne omgang) købt 10. Jeg har store planer for vores frugthave; det skal jeg snart fortælle mere om. Herunder ser du min altid flittige hjælper, Asta, og i baggrunden et projekt der venter: En grim terrasse der skæmmer huset ud mod haven. Vi sparer sammen til at få den revet ned. Også mere om det senere.

nyplantet-paeretrae

Søndag bagte jeg Karens cookies (det kommer de i hvert fald til at hedde her hos os). Karen med bloggen Dalsgård i Skiveholme gav opskriften i går.

cookiebagning

Det er gode cookies, og hvis du overhovedet er til den slags, synes jeg du skal besøge Karens blog og prøve opskriften. Hvis du ikke gider bage cookies, skal du alligevel klikke på linket, for Dalsgård i Skiveholme er under alle omstændigheder et besøg værd.

cookies

Se det var da mange weekendglæder!

Gem

Gråvejr

Det regner og regner i disse dage, og jeg synes det er svært at være i mørket. Mine seneste tre indlæg handler faktisk alle om hvordan jeg prøver at komme overens med gråvejret. For mig gælder det om at komme ud i det. I det kunstige lys i København eller det naturlige lys langs stranden. Når jeg har været ude og har suget noget lys til mig, bliver det lidt lettere.

vadekaergard-hoveddoer

I dag har jeg været i haven i en god time i silende regnvejr. Jeg tog alle hundene med, men efter kort tid var der to der var forsvundet ind ad kattelemmen. Så var der kun Olga og mig tilbage, og jeg er ret sikker på at Olga også havde taget kattelemmen hvis hun kunne. Se bare hvor hun lider i regnvejret …:

collie i regnvejr

Jeg ved at jeg ikke er den eneste der har det svært med den mørke årstid, men jeg kender også mange der elsker efteråret og vinteren. Jeg kunne godt tænke mig at nære bare lidt mere kærlighed til mørket. Og jeg arbejder på det.

graavejr

Rigtig god (regnvejrs)weekend til dig!

Gem

Gem

Gem

Gem

Ved stranden

I tirsdags var jeg i København hvor der var mange mennesker – på Hovedbanegården, i gaderne, i Tivoli. Det var en dejlig tur. I går var jeg på stranden med min mand og vores hunde.

flokken-pa%cc%8a-stranden

Det var også en dejlig tur; jeg elsker stranden i gråvejr. Her mødte vi stort set ingen mennesker. Det undrer mig ofte hvor få mennesker der er i naturen i forhold til i byen. Se her: En lang, smuk, vindblæst strand og ikke et øje ud over min lille flok.

stranden

Asta havde sin bodystocking på for sidste gang. Vi tog den af da vi kom hjem. Såret er nærmest blevet til et ar allerede.

asta-pa%cc%8a-stranden

Gem

Gem

I storbyen

I går tilbragte jeg eftermiddagen sammen med min datter i København hvor jeg før har både boet og arbejdet. Nu kommer jeg der ikke så ofte, og jeg har vist allerede vænnet mig til stilheden på landet, for jeg blev lidt rundtosset og meget træt efter nogle timer.

annavis-vindue

Vi mødtes hos min søde datter der diskede op med hjemmebag. Hun har sans for indretning, og hendes lejlighed er super hyggelig.

annavi-taender-lys

Bagefter tog vi i Tivoli hvor der er Halloweenpyntet til den store guldmedalje.

img_6717

Jeg synes det er så fint at Tivoli har åbent både i anledning af Halloween og jul i stedet for bare at ligge ubrugt hen hele vinteren som i min barndom. Da det begyndte at skumre, blev der helt magisk med alle græskarrene og lysene.

tivoli

Det var en dejlig dag, og København er en dejlig by, men det var godt at komme hjem til gården igen.

Gem

Gem

Gem

Weekendglæder

Weekenden har været lidt hård med en lille, meget syg hund, men der har været glæder. Jeg har plukket æbler. Mange æbler.

coxorangeikurv weekendglæder

Og jeg har købt en æbleskræller, så jeg hurtigt kan skrælle, udkerne og skiveskære æblerne. Det er smart. Det skal ikke vare længe før jeg koger nogle store portioner æblemos så vi har til vinteren.

aebleskraeller2

Lørdag formiddag var Asta med i haven efter æbler, men om aftenen måtte hun omkring dyrlægen endnu engang for at få morfin, for hun havde bare så ondt. Søndag havde hun det meget bedre; det var en stor weekendglæde.

img_6659

Og så fik vi – helt uventet – en smule solskin. Det skønner jeg altid på.

img_6627

God ny uge – måske ferieuge – til dig der læser med!

Gem

Gem

Gem