10 grunde til at jeg elsker mine højbede

Jeg har aldrig haft højbede før, men da jeg gik i gang med at anlægge en stor køkkenhave i foråret, fandt jeg hurtigt ud af at det var det jeg manglede. Jeg købte mine første højbede hos Zinkbakken.dk. Jeg har købt flere siden, og jeg er langt fra færdig med at købe højbede, for der skal en del til hvis jeg vil have køkkenhaven fuld.

hoejbed-med-jordbaer

Der er mange gode grunde til at jeg elsker mine højbede. Jeg kan uden videre komme på 10. Dem får du herunder:

Jeg er en utålmodig sjæl og venter helst ikke for længe på ting. Når jeg bestiller højbede hos Zinkbakken.dk, kommer de altid efter få dage. Bedene ankommer, usamlede, i lange pakker, som jeg selv kan bære fra gårdspladsen ud i køkkenhaven. Derefter kan jeg, ene kvinde, samle dem. Hvis jeg er i tvivl om noget, ringer jeg til dem og får den fineste service. Det var de første 4 grunde til at jeg elsker mine højbede.

hoejbed-closeup

Her kommer de næste tre: Højbedene gør min køkkenhave overskuelig. Da jeg første gang i foråret skulle forsøge at få overblik over de 375 m2 jeg har udlagt til køkkenhave, blev jeg helt træt, for jeg kunne ikke forestille mig hvordan jeg skulle få styr på de mange kvadratmeter. Men da de første højbede ankom, lettede trætheden, for jeg kunne begynde at se en struktur danne sig. Og så er højbedene pæne. Jeg foretrækker ellers at en have efterligner naturen i sit udtryk, men lige i køkkenhaven må der gerne herske en vis orden. Højbedene er desuden til at betale, og jeg synes jeg får meget for pengene.

hoejbede-paa-raekke

Og nu er jeg allerede nået til de sidste 3 ting der får mig til at elske mine højbede: De har sneglekant, så hvis jeg ellers husker at holde rent omkring dem, er mine grøntsager i sikkerhed for de trælse snegle. Jeg kan holde hundene ude af bedene; de har lært at det er forbudt at springe op i dem (og så taler vi ikke om smutteren forleden hvor Asta i et uset øjeblik kom til at grave alle mine nyudplantede jordbærstiklinger op). Jeg selv og andre mennesker kan ikke komme til at vade rundt i bedene og trampe jorden sammen (og jeg tager løbende mig selv i at trampe i bede i almindelig jordhøjde).

hoejbede-med-stald-i-baggrunden

Hvis du overvejer et eller flere højbede i haven, kan jeg oprigtigt anbefale Zinkbakken.dk. De har mange forskellige slags højbede, også nogle i jern der ruster (dem overvejede jeg selv). Du kan se Zinkbakken.dk’s højbede her. Det er et godt tidspunkt at købe dem lige nu. Jeg går selv og samler højbede, fylder jord og hestemøg i dem og dækker dem med halvkomposteret halm, så de er klar til brug til foråret. – Og til at jeg kan forsøge mig med at vinterså, for det har jeg hørt at man kan med en del afgrøder. (Mere om det i et andet indlæg).

Billederne herover behøver vist ingen nærmere beskrivelse, men jeg må lige fortælle at det du ser herunder, er hvidløg jeg lagde sidst i oktober. De skulle gerne blive klar næste sommer, og jeg er vild med at jeg allerede kan se dem spire.

hoejbed-med-hvidloeg

Jeg vil vende tilbage og fortælle meget mere om min køkkenhave – og om mine højbede. Billedet herunder indeholder allerede stof til flere indlæg om haven. Frugtbuskene er blevet flyttet af en kedelig årsag, men vi har fundet en løsning. Rullen med kastanjehegn i baggrunden er en af mange som skal sættes omkring køkkenhaven. Så fortsættelse følger …

koekkenhave-cliffhanger

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

14 meninger om “10 grunde til at jeg elsker mine højbede”

  1. Der ser rigtig ordentligt og overskueligt ud med de fine højbede!
    Vi har også sat hvidløg igen her i efteråret – vi havde en rigtig god høst i år.

    1. De højbede gør mig altså helt køkkenhavelykkelig 🙂
      Jeg har ikke før dyrket hvidløg, men jeg har allerede fornøjelse af at følge spirerne; så håber jeg bare der også bliver løg ud af det. Godt at høre at I har høstet hvidløg i år! Satte I dem sidste efterår eller i foråret?

    1. Tusind tak, Lisbeth! Jamen, det fungerer altså virkelig fint! For sådan en som mig der godt kan lide at have lidt system i tingene, er de en stor hjælp 🙂
      God søndag til jer på Samsø!
      Kh Nana

    1. Kære Tina.
      Det tager jo noget tid at passe en køkkenhave, men det er altså en stor fornøjelse. Du kunne jo prøve med et enkelt højbed 🙂
      Tak, Tina og god søndag til dig!
      Knus

  2. Jeg forstår til fulde din begejstring for højbedene. Jeg er nemlig også vildt glad for mine.
    Det ser fint og overskueligt ud, som du har sat dem. Det er meget nemmere at skifte rundt med afgrøderne i afgrænsede bede, end på et stort åbent stykke. Der er mange fordele 🙂

    Kærlig hilsen Anette

    1. Det er nemlig rigtigt, Anette! Jeg sad faktisk og tænkte på sædeskifte da jeg nedskrev mine 10 gode grunde. At man meget nemmere kan have et system hvor man skifter afgrøder i de forskellige bede, må helt klart være nummer 11 🙂 Jeg er glad for at høre at du også er begejstret for dine højbede i køkkenhaven, for du har jo meget mere erfaring end jeg, og det er rart at blive bakket op af en erfaren køkkenhavedyrker 🙂
      God søndag til jer!
      Kærlig hilsen Nana

  3. Fantastisk, at du lige kommer med de højbede nu. Vi sad i går og snakkede om, hvordan sneglene har totalt ødelagt vores høst i år, og hvad vi skulle gøre ved det, og netop højbede med sneglehegn var det, vi blev enige om at se på. At højbede så også gør køkkenhaven noget mere overskuelig er jo kun et kæmpe plus.
    Kh, Karen

    1. Ja, det er da sjovt! Jeg kan virkelig anbefale højbede med sneglekant, og kender I ikke allerede et sted I vil købe dem, kan jeg også anbefale Zinkbakken og ejeren Morten som er super behagelig at handle med 🙂
      Kh Nana

  4. Kære Nana.
    Ja, det er godt nok et gammelt indlæg, men jeg kan ikke lade være med at kommentere det.
    Vi kender godt Morten og Zinkbakken. De er et rigtig dejligt bekendtskab. Morten har foruden flere zinkbakker, lavet en bakke til at lægge i bagagerummet på vores bil. Vi har flere småting liggende og nu er det samlet og overskueligt. Vi er også rigtig glade for de små skilte til at sætte ved planterne. Tak for et godt indlæg.
    Kærlig hilsen Eliane

    1. Kære Eliane.
      Hvor bliver jeg glad for at høre at I også har været glade for at handle hos Zinkbakken. Jeg har selv de små planteskilte, og jeg elsker dem! Jeg har tænkt på at jeg skal skrive et indlæg hvor jeg nævner og viser dem. Det kommer til foråret 🙂
      God dag til dig, Eliane!
      Kærlig hilsen Nana

Tak for din kommentar